Fastelavnsfest

Tirsdag efter fastelavn inviterede skolen de store klasser og Allan og jeg til fastelavnsfest i festsalen. Temaet var black & white og det var fedt at se så mange der havde gjort noget ved påklædningen.

Derudover var der ikke så meget fedt ved festen - bortset fra de sidste 20 minutter hvor der blev danset på livet løs.

Den efterfølgende evaluering har da også giver stof til ef-tertanke i forhold til næste års fastelavnsfest.

Fastelavnshygge

Anderledes hyggeligt var det ved Caféens egen Fastelavn den efterfølgende tirsdag. Der var ikke så mange udklædte og tønden faldt lidt hurtigt ned, men maden var god og fastelavnsbollerne rigtig gode (måske lidt fede).

Amanda vandt for bedste udklædning ... og kattekonge ... og kattedronning - der dog gik videre til Lisa :)

Medlemmernes dom var klar - det gør vi igen til næste år.



CaféForvandling

Nogle gange kan man få en god idé - og så gælder det bare om at smede mens jernet er varmt :)

Som sagt - så gjort...

Brugerrådet sagde god for planen og i løbet af sidste uge undergik Caféen en veritabel forvandling fra et sted med både hygge og larm til et sted der virker meget bedre.

Vi mangler stadig nogle flotte billeder og måske en lampe eller to...

Kom bare forbi og se jer omkring.

ForældreCafé
Midt i omflytningen fik vi også plads til årets anden forældreCafé.

Det var rigtig hyggeligt - synes i hvert fald vi voksne, det håber vi også de to fremmødte forældre synes. Måske de ligefrem har lyst til at komme forbi igen en anden gang.

Den næste mulighed for forældre for at spise i Caféen bliver tirsdag d. 3. juni hvor vi griller sammen med Tømmerfåden og samtidig byder velkommen til nye Cafemedlemmer.

Madlavning
Ved sidste tirsdagsspisning havde Emma og Katrine storsindede lovet at lave lasagne til os alle.

Det blev en rigtig god lasagne - tak for mad tøser - også selvom pigerne måtte sande at det er langt hårdere at lave så store portioner end i en lille gryde derhjemme :)

Courtnie har lovet at stå for maden næste gang - det skal være noget med hjemmebagt brød, kylling og tzaziki.

- Det glæder vi os til.


[Forside] [Leder] [Skattekisten] [Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]