The news

Høstfest

Man har vel lov at være heldig.

Efter et par uger med mindre godt vejr, synes solen lige at den ville kigge frem præcis den fredag vi holdt høstfest.

Og tak for det, for vi var 130 mennesker til spisning, og det er altså hyggeligere at sidde udenfor med pølserne og bøfferne, end at være nødsaget til at gå i kantinen.

Nå, men i Allans fravær var det så Anja og Henrik der fik svedt hårene af på armene i et par timer. Det er jo næsten som at være i sauna når man tænder den grill, men jeg synes det er det hele værd, når alle I børn og forældre bare synes det er fedt at komme og spise lidt god mad og hygge jer lidt med hinanden.

Tak for en kanon hyggelig aften.

Henrik




Hobbykort

Ting har det jo med at være, som ting nu en gang er.

Sådan har det også været med måden vores hobbykort fungerer på. Men indimellem er det tid til revolutioner, og det er altså nu!

Hvor børnene altid har kunnet lave ting på det kreative værksted, selv om de ikke har haft penge på hobbykortet, bliver det sådan i fremtiden (pr. 1. oktober), at de ikke længere kan skylde penge på kortet.

Det betyder at børnene ikke længere kommer hjem til jer forældre med en skyldnerseddel, hvis I ikke lige har fået sat penge ind på kortet.

Fra 1. oktober skal der altså stå penge på hobbykortet, hvis jeres børn skal lave ting på det kreative værksted.

Henrik

Fra det kreative værksted

Vi skal lave et projekt, hvor vi skal bruge strømper.

De skal være rene og uden huller. Hvis der er nogen som ligger inde med sådan nogle, vil vi meget gerne have dem.

På forhånd tak fra hobbyrummet.



Glostrupbadet

Første svømmehalstur i år gik til Glostrup svømmehal.

Vi havde ca. 15 børn med som boltrede sig i det dejlige vand. Der var gang i vipperne og den fede fede vandrutchebane.

Det var en fantastisk tur og vi er klar til at gentage succesen den 30. september.

Så kom ned i klubben og meld dig til.

FamilieCafé

Årets første familiecafé var en rigtig hyggelig aften.

Vi var 30 til lækker lasagne.

Der var rigtig mange af vores ”nye forældre” hvilket var rigtig dejligt.

Vi prøvede noget nyt og holdt åbent i værkstederne hvilket gav forældrene mulighed for at få et indblik i hvad deres børn har mulighed for at lave i klubben.

Næste familiecafé er tirsdag den 7.10. hvor menuen er fyldt svinemørbrad.

Husk at melde Jer til.



Forældremøde

Her talte vi bl.a. om koloni, som ikke bliver til noget næste år, hvis det bliver besluttet fra kommunens side, at der bliver tidligere indskrivning af børn.

Ærgerligt synes vi og det synes I forældre vist også, kunne vi godt fornemme.

Vi må afvente og se hvad der sker, og som sagt på mødet, så tænker vi jo allerede i alternativer.

Positiv tilbagemelding fra jer forældre om vores beslutning om, at børnene ikke må skylde på hobbykortet længere.

Dejligt, da vi selv synes det er en rigtig god beslutning.

Ligeledes blev det også godt modtaget, at vi i fremtiden kun sender Børn hjem hver halve og hele time.

Vi ta’r selvfølgelig telefonen, men af respekt for de børn vi ”leger” med, afbryder vi ikke disse lege hele tiden, så kan I ikke lige vente til klokken er hel eller halv, er I meget velkomne til selv at komme ind og hente jeres barn.



[Forside] [Leder] [Brandøvelse]
[Skattekisten] [Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]