|
At være sammen
Om kort tid drager hele personalet på weekend, for sammen at tage de næste skridt i SFO’ens stadige udvikling mod de mål og visioner, vi i fællesskab har sat op. I den forbindelse talte vi forleden i forældrerådet om det, der især optager os pædagoger for tiden: Hvor vigtigt det er, at vi mennesker har nogen at være sammen med. Helst nogen, vi har det rigtig rart sammen med. Tænk på alternativet: Ensomheden, den følelse vi vel alle kender – og som i yderste konsekvens kan true os på livet.
Det, at have gode venner at være sammen med, kan ikke gives for meget vægt. Alle mennesker, såvel børn, unge og voksne, kan i perioder af deres liv have brug for hjælp til at finde ind i de gode relationer. Vi, der har at gøre, med børn og unge i en stor del af deres hverdagsliv, skal være gode til se behovet, hvor det opstår. Og være lige så gode til at sætte ind med den rette hjælp på det rette tidspunkt. Her er der virkelig brug for »rettidig omhu«.
Det er noget af det, personalet er i færd med at videreudvikle.
Relationers betydning har »altid« været kendt – vi kender vel alle udtrykket: »han gør det bare for at få opmærksomhed«. Hertil kan blot siges: Ja, hvem ønsker ikke opmærksomhed? Det spørgsmål, det kunne være interessant at finde svaret på i den forbindelse, kunne være: Hvad i den andens liv gør det så nødvendigt at gøre opmærksom på sig selv – og hvordan kan jeg hjælpe?
Hjalmar Söderberg, svensk-dansk forfatter (1869-1941) skrev i et digt:
Helst man ønsker at være elsket
I mangel derpå beundret
I det mindste at være afskyet og foragtet
Sjælen gyser tilbage for det tomme rum
og ønsker kontakt for enhver pris.
Ja, sådan kan man udtrykke stor visdom i ganske få ord.
Flemming Brandt
|
