Overnatning

Cafeens årlige tilbagevendende tradition med overnatning på græsset ude ved bålet skete i år torsdag den 4. juni.

Det skulle vise sig at blive en rigtig spændende nat. Det som bl.a gjorde overnatningen spændende var at Pernille sidst på eftermiddagen måtte strække våben og tage syg hjem, så det kun var undertegnede der skulle styre slagets gang.

Til alle børnenes ros skal jeg sige at det gik fantastisk.

Pernille og jeg, gik i gang med at forberede det vi skulle spise til aften i løbet af eftermiddagen. Vi skulle have grillspyd med tre forskellige slags kød og grøntsager og som noget nyt prøvede vi at grille fetaost, det blev lidt ligesom en skumfidus bliver, hård udenpå og blød indeni.

Efter vi havde fået slået telte op, gik vi i gang med at spise og selvom vi blev generet af nogle små regnbyger tog det ikke modet fra de unge mennesker.

Alle blev mætte og næsten al det grønne forsvandt. Lidt senere gik vi over til at riste skumfiduser, som blev lagt i mellem to Mariekiks, en virkelig delikatesse for børn og barnlige sjæle.

Vi nåede at spise fire poser Marshmellows og tre ruller kiks.

Hen på aftenen hvor mørket havde sænket sig, var der et par stykker som fik den gode historie om den muterede edderkop som drøner rundt på skolens område om natten og spiser små børn hvis de bevæger sig ud i skoven når det er blevet mørkt.

Den blev fortalt på en måde som gjorde at der var et par piger der blev temmelig forskrækkede og helt klart troede på historien.

Bålet sang efterhånden på sidste vers og den sidste del i den traditionelle overnatning tog sin begyndelse, udryddelsen af 2,4 kg slik og to kæmpestore poser chips.

Selvom der var godt gang i alle børn efter kl tolv skulle de ligge i deres telte kl et - det gjorde de.

Det skulle vise sig at være rigtig heldigt for lige efter et brød helvedet løs på himlen. Det tordnede og bragede og lynede helt vildt meget, regn og hagl bragede løs på teltene, det var ret spændende at ligge at høre på.

Dagen efter var der flere børn som troede jeg havde gået og lyst med min lygte ind i teltene, så kraftige havde lynene været. Heldigvis var der ingen børn som fik den ide at de ville hjem.

Jeg havde sat min mobil til at vække mig kl otte og der var ro i lejren mens jeg gik og rydtede lidt op. Igen viste børnene sig fra deres bedste side og var gode til at få pakket teltene sammen og lægge dem til tørre i Tumlesalen.

Egentlig skulle vi ikke have spist morgenmad sammen fordi det kun var mig der var sammen med børnene, det ændrede jeg på fordi jeg syntes de havde gjort et godt stykke arbejde. Så jeg sendte to børn af sted til bageren efter brød og vi satte os alle til bords lidt over ti og spiste sammen en times tid.

Det var en rigtig hyggelig overnatning trods vejrliget.

Glæder mig allerede til overnatningen til næste år.

Allan





Sagt om overnatningen:

Vådt!

Koldt!

Man var nødt til at sove med varmt tøj.

Torden!

Hyggeligt.

Rigtig hyggeligt :)

Uhyggeligt!

Godt Allan købte morgenbrød.

Det er uhyggeligt, når Allan fortæller!

Bålet hyggeligt.

Det blæste så meget at teltet væltede fra side til side, det var uhyggeligt.

Teltet brasede sammen!

Jeg følte mig helt mast, for jeg skulle være pude for alle.

Det var herresjovt!

Vi nåede ikke at spille natfodbold, det havde vi ellers aftalt :(

Dagen efter kunne man se, al den hagl, der lå ved teltet.




[Forside] [Leder] [Skattekisten] [Piratskibet]

[Tømmerflåden] [Tømmerflåden & Caféens Vision] [Caféen]