Arrangementer

I den kommende tid har vi en del arrangementer. Derfor har vi sendt en kalender til alle medlemmer og forældre med de mulige oplevelser.

I får den lige igen - denne gang i en revideret udgave.





NetCafé

Fredag d. 15. maj tager vi på Netcafe og spiller hele natten.

Vi mødes i Caféen kl 20.00 og spiser fælles sent aftensmad, hvorefter vi følges til netcafeen på Egegårdsvej. Netcafearrangementet løber fra klokken 22.00 til 6.00 næste morgen, hvor vi følges tilbage til skolen.

Det koster 90,- kr at være med og tilmeldingssedler ligger i Caféen.

Lige nu og her er 6 medlemmer tilmeldt arrangementet, et par stykker har meldt de gerne vil med og endnu et par stykker, der ikke går i Caféen har planlagt også at møde op på netcafeen.

Alt i alt ser det ud til en hyggelig nat, med masser blod og mord fra skydegale spil.


Tivoli

Onsdag d. 20. maj tager vi i Tivoli.

Turen koster 170,- kr (har du selv årskort/wildkort koster det 20,- og så sørger du selv for turpas.) Vi tager fra skolen 13.00 og forventer at være tilbage kl 22.45.

Sidste tilmelding er overskredet. 20 glade Caféunger har tilmeldt sig og vi glæder os til ture i rutsjebanen og den nye Vertigo, som flere vist allerede har bestilt tid til.





Overnatning
Torsdag d. 4. juni holder vi overnatning i Caféen.

Som de foregående år griller vi ved bålpladsen, hygger, fortæller uhyggelige/sjove historier og sover i telt. Overnatningen kommer i forhold til inflationen til at koste 50,- kr og tilmeldingssedler vil ligge i Caféen fra midten af maj.

Årets sidste brugerrådsmøde skulle have været brugt delvis på netop dette arrrangement, men blev desværre aflyst, da deltagerne ikke kunne møde op.

Vi satser på sidste års koncept og snakker ellers med de, der melder sig til.

Jeg har allerede hørt en del snak i krogene om, hvad aftenen eventuelt kunne indeholde, vi skal bare have samlet trådene.


RFC-fest
Fredag d. 12. juni holder vi årets sidste RFC-fest.

Der er lagt op til et brag af en overraskelsesfest.

Tag med på ferie! I Caféen er de første forberedelser til palmer og Hawaii inspirerede blomsterkranse allerede igang.





Pantpenge
Den sidste omgang pantpenge skal også bruges, inden sommerferien slår dørerne op.

Der er mange penge til forbrug og mon ikke vi i ugen inden sommerferien kan finde på noget at bruge dem til.

Endnu noget Brugerrådet skulle have haft fingrene med i. Nu tager vi den i stedet på stedet, med de medlemmer, vi møder hver dag.


Jubiii
Som et sidste lille juhuu herfra, er nye medlemmer til næste års Café meldt ind og vi regner med mindst endnu et år i højt humør, da vi endnu ingen udmeldinger om lukning har hørt




Allan & Pernille


SE HER! SE HER!
KOM TIL GRILLAFTEN I TØMMERFLÅDEN & CAFÉEN
FOR ALLE NYE OG GAMLE BØRN OG FORÆLDRE
[Forside] [Leder] [Skattekisten] [Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]