The news


Kære forældre i Tømmerflåden

Hobbyværkstedet mangler nogle magasiner til at klippe i og folde æsker ud af, men nu kan vi ikke lave æsker fordi vi mangler magasiner. Så hvis I har nogle og I ikke skal bruge dem, så vil vi gerne have dem :)

På vegne af Hobbyværkstedet
Janita





Hvordan er det egentlig at være afd. Leder i Tømmerflåden/Caféen?

Det har jeg tænkt en del over på det sidste, og har lyst til at fortælle jer om det her.

Jeg har arbejdet i TF i snart 15 år, hvoraf jeg de sidste 9 har været leder. Jeg var noget “grøn” for 9 år siden, lige færdig med min klubuddannelse og havde ingen planer om, at skulle være leder. Men vi stod altså, efter en noget svær tid, uden leder på det tidspunkt, og selv om jeg ikke havde så meget erfaring tænkte jeg: “Nåh ja, med mit gode humør og entusiasme kan jeg komme langt”, så jeg tog chancen og fik jo så stillingen.

Jeg kan huske, at en af mine visioner var, at jeg ville arbejde på den fedeste arbejdsplads, med masser af godt humør, folk der respekterede hinanden og var engagerede i børnene. Jeg mente, at noget af det bedste jeg, som leder, kunne gøre, var at komme på arbejde hver dag med et smil på læberne, og vise vejen frem i forhold til humør, engagement og entusiasme.

Det prøvede jeg så, selv om det var en hård start, med tanke på at jeg var pænt urutineret som leder. Men jeg havde et personale, der bakkede mig op i alle leder og kanter, også folk som havde været uddannede i mange år og på mange måder vidste mere end mig om det “at være pædagog”. Jeg har altid haft den holdning, at vi altid kan lære af hinanden, så jeg sugede til mig, og kom som sagt glad på arbejde hver dag, og det gør jeg faktisk stadig her 9 år efter.





Der er mange faktorer, der gør at jeg har det sådan. Mine kolleger er vidt forskellige, både i sind og i alder, alligevel er der et miljø her i TF, som jeg aldrig har oplevet andre steder. Trods forskellighederne, har vi stor respekt for hinandens holdninger og ideer. Der er altid opbakning til nye tiltag, selv om man måske ikke er helt enig, og så synes jeg det er en stor styrke med denne forskellighed i forhold til vores videre udvikling her hos os.

Det at være sammen med børnene i klubben, giver mig også en masse glæde. Der er masser af sjove dejlige timer med dem, men også de svære ting som konflikter, og børn der er kede af det, er med til at give mig en masse gode overvejelser omkring det “at være menneske”, både på arbejdspladsen, men også i privaten derhjemme.

Jeg har også været så heldig, at være vikar, en hel del, i vores klub Ø, som er en lille afdeling for børn med ADHD. Her er det oftest andre problematikker end min dagligdag i klubben, men hold op nogen skønne unger, og jo mere jeg er der nede, desto mere synes jeg, at jeg kommer ind på livet af dem, og får nogen fantastiske oplevelser, som også vil følge mig resten af livet.

Klub Ø har kun været tilknyttet os i halvanden år, hvorimod vores Base 71, som er børn med autistlignende træk, har været her i snart 7 år. Dem har jeg også fulgt intenst de første år, og lidt mere på sidelinjen sidenhen, men at opleve den udvikling der sker begge steder, og det samarbejde der har været med forskellige pædagoger og lærere, har været med til at gøre min hverdag udfordrende og spændende.





Og så synes jeg det er helt fantastisk, at opleve hvordan vores børn udvikler sig, og på mange måder ændrer sig totalt når de starter i vores Café i sjette klasse. Den tillid vi igennem 3 år har fået opbygget til hinanden, samtidig med at teenage hormonerne er stærkt på vej, giver indimellem nogle fantastisk spændende og sjove “sludre”. Tro mig, der er meget jeg ved, som i forældre først får at vide en del år senere. Fantastisk at opleve, hvordan børnene går fra, i 3. klasse, at være små børn til, at når de stopper hos os, er blevet til små voksne.

Jeg har nævnt både voksne og børn, og det er selvfølgelig en blanding af det hele der gør, at jeg er så glad for at være her. Men i bund og grund er det samspillet med mine kolleger der er allervigtigst, uanset hvor glad jeg er for børnene, havde jeg ikke haft det som jeg har det, hvis jeg ikke havde haft det godt med mine kolleger i alle disse år. Og det mine kolleger står for, er for mig helt fantastisk, vi kan joke med hinanden, grine af hinanden, de er omsorgsfulde, engagerede og entusiastiske, samtidig med at jeg føler mig respekteret som leder og omvendt har en stor respekt for dem, som kolleger og mennesker, på en arbejdsplads hvor vi er fælles om beslutningerne.

Her 9 år efter min vision, vil jeg påstå, at TF er den fedeste arbejdsplads at være på. I hvert fald for mig, som glæder mig til at komme på arbejde hver dag!

Henrik




Etnisk mobning.

Sorte svin! Hvide svin! Disse tilråb hører vi af og til, når vore etnisk danske børn og børn tilflyttet fra forskellige andre lande kommer i konflikt med hinanden.

Globaliseringen er kommet til Danmark, det har den faktisk været i flere år.

Vi har børn med forskellige hudfarver, og de har (måske for vore etniske danskere) sære klingende navne. Dog har de fleste af vore børn venskaber på tværs af deres etnisitet. Det er deres interesser og “kemi” som afgør venskaberne.

Når der opstår konflikter børnene imellem, løser de som regel disse på en acceptabel måde. Hvis en konflikt derimod, ender med at der fra begge børns side bliver brugt skældsord om hinandens udseende eller navn (skrub hjem, hvor du kommer fra!) hørte jeg ofte blive brugt tidligere, så er de på vej til at bruge det jeg kalder “etnisk mobning”, og det er særdeles uacceptabel. Problemet er, at det kan få alvorlige følger for personen at blive angrebet på sin identitet.

Vi skulle da nødigt have, at dette skulle føre til bandekrige!





Har kammeraten taget din hue, skubbet til dig, eller lignende, så er det problemet, ikke hvordan du ser ud. Om du er rødhåret, har en brun hudfarve, eller har noget andet særkende, det har du ikke selv valgt. Det var din “fødselsgave”.

Som eksempel, siger jeg til børnene, har jeg ikke selv bestemt hvornår jeg skulle fødes, bestemt hvad jeg skulle hedde, eller hvor i verden jeg skulle fødes. “Så det driller vi ikke med”, siger jeg til børnene, hvilken logik de udmærket forstår.

Tager jeg din hue, mobil eller generer dig med vilje, så er det problemet, vi må se få løst.

Jonna i Tømmerflåden,
den 11. maj 2009




SE HER! SE HER!
KOM TIL GRILLAFTEN I TØMMERFLÅDEN & CAFÉEN
FOR ALLE NYE OG GAMLE BØRN OG FORÆLDRE
[Forside] [Leder] [Skattekisten] [Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]