|
|
Relationerne er afgørende
Forstil dig at du kigger ind i to spejle.
På det ene spejl står: “Hvor lang tid har du tænkt dig at blive siddende der?” Og “Hallo, er der nogen hjemme?”.
På det andet står: “Dejligt, at du viser din interesse” og “du skal vide, at det har betydning, at du er her”.
Mærk efter, hvordan de to spej-linger får dig til at føle og, du vil opleve, at der er en stor forskel.
Det sidste udsagn er et eksempel på spejling og en anerkendende måde at være på. En anerkendende tilgang betyder ikke, at man hele tiden skal rose og give lov til alt, men at man respekterer hinanden.
Vi skaber vores identitet i relationer med andre og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan man bliver mødt, især som barn.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige måde at arbejde på, også selv om det er en del af modebølgen. Og vi ved at tilknytningen og at møde en betydningsfuld voksen skal til for at skabe udvikling og forandring.
Der er forskel på at jeg siger: “Hvad laver du der? Du skal ikke sidde i sofaen, du skal være ude”. Eller siger: “Nå, der sidder du i sofaen. Ved du hvad, jeg vil have du skal være ude”.
Det giver ekstra energi at blive set, hørt, forstået og værdsat, og det giver tro på, at man hører til i fællesskabet og så vokser ens selvværd. Det giver større optimisme og mod på livet.
Det er vigtigt at børnene udvikler gode sociale kompetencer, så de bedre kan klare sig i denne komplekse verden vi lever i.
Anja Nilsson
|
|
|
|
|
|
