Afslutning inden jul


Sidste år startede vi traditionen med flæskesteg, risalamande og pakkeleg inden jul.

Igen i år blev det en superhyggelig aften med rigtig mange deltagere - så mange, så det var lige før, der ikke var plads rundt om bordet.

Med Allan som den kunstneriske konsulent, kan der selvfølgelig ikke laves sådan en aften uden sjov.
Derfor endte vi med blå risalamande, der efter de første blikke og mærkelige associationer, blev skovlet indenbords.
Vi sluttede af med en alternativ pakkeleg, inden det blev tid, til at tage hjemad.

Computercafé i Caféen
Endelig lykkedes det. Seks drenge mødte op med de bærbare under armen og humøret i top.

Efter lidt startvanskeligheder, der indebar at ringe efter hjælp hos skolens IT-ansvarlige lærer, kom alle computere på nettet og så gik den vilde leg.

Undervejs holdt vi en lille bitte pause - kun for at stoppe os med pizza og senere lokkede sneen og den månelyse aften til en sneboldkamp udenfor.
Der var røde kinder og glade smil, da deltagerne drog hjemad igen, endnu engang belæssede med bærbare computere.

Det er ikke sidste gang vi holder netCafe i Caféen. Det er sikkert!

Og til næste gang, har den IT-ansvarlige lærer allerede på forhånd lovet at sørge for forbindelser der virker, inden vi går i gang.
Aktivitetsplan for januar
Næste led i vores nye strukturplan bliver et større samarbejde med Tømmerflåden.

Vi er sikre på, at vi har masser at give hinanden, og derfor at planerne langsomt, og et tempo vi selv kan følge med, at bygge en alsidighed af aktiviteter op, der henvender sig til både store og små.
Nogle arrangementer vil være specielt rettet mod de store (Caféen) eller de små. Nogle arrangementer vil være for alle. Nogle arrangementer vil være for drenge, andre for piger og nogen arrangementer vil være endnu mere specifikke.

I personalegruppen glæder vi os til for alvor at komme igang.
I øjeblikket er det stadig de spæde skridt der er på vej.

Vi synes det er et superspændende projekt og håber I vil være med til at gøre det enenu mere spændende.

Planen for januar er klar til udgivelse:
[ Forside ] [ God jul] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]