Køer, ko, kugler og stave

For et stykke tid siden startede vi årets poolturnering op. Den er stadig i gang - omend det virker en smule som om deltagerne har glemt den.

Derfor denne opfordring til at komme forbi og spille de sidste indledende runder, inden de bedste fra hver pulje går videre til finalerunden.

I forbindelse med stave og køer, er Caféen midlertidigt udviddet med en ko eller to.

Allan har medbragt og restaureret et gammelt bobspil, der har givet anledning til glade råb og utallige udfordringer.

En del af medlemmerne har udvist potentiale udi bobspillets kunst og de babyagtigtige stave og flade brikker er i flittigt brug.





Fastelavnshygge

Den årlige tilbagevendede fastelavnshygge i Caféen tiltrak flere end der lige plejer at spise i caféen en tirsdag aften.

Sigurd besluttede og menuen stod på indonesisk garneret med fastelavnsboller efter den årlige tøndeslagning.

Desværre havde vi glemt at indkøbe en tønde, og så var gode råd dyre.. altså lige indtil vi kom på at udklæde den tossede pædagog som tønde og udstyre medlemmerne med skumgummikøller.

Derefter gik den vilde jagt efter en tønde der nægtede at stå stille.

Efter flere gode slag måtte tønden kapitulere og hoste op med noget slik, og glade medlemsøjne vidnede om morskaben (jeg tror nu nok samme tønde husker at købe en af træ næste år...)





Fastelavnsfest

For andet år i træk stillede vi op og afholdt fastelavnsfest sammen med lærerne fra overbygningen.

Sidste års menu bestående af friskgrillede pølser frabad brugerrødderne sig og efter et dybt kig i øjnene, besluttede vi os for lasagne.

Det hårdeste i den proces har været de mange stakkels Caféunger, der måtte se på den ene portion lasagne efter den anden, der blev lavet og siden pakket væk, uden mulighed for at stillet den pludselig opståede sult.

Heldigvis var der lasagne nok til alle, og i dagene efter har vi solgt ud af resterne.

God musik og feststemning, rigtige tønder og gedigne slag med kroner til følge sammen med dans og sjov fik aftenen til at gå hurtigere end jeg lige havde regnet med.

Efterfølgende er der efterlyst mere sjov og ballde eventuelt ballondans eller andet fra samme skuffe. Herfra opfordrer vi elevrådet til at deltage i planlægningen, så arrangementet kan blive udviklet til perfektion


Brugerrådet

Caféens sidste brugerrådsmøde resulterede i at vi i løbet af marts ændrer en tirsdagsaftenåbning til en onsdagsaftenåbning og tager på tur.

Baggrunden er at mens alle har tidligt fri onsdag med mulighed for at komme tidligt afsted og bruge masser af tid ude i det blå (eller rettere i et eller andet shoppingcenter), har alle sent fri tirsdag og turen vil derfor ikke kunne sprede sig over hverken tid eller togture længere væk.

mere om det senere...

Også mere senere om Caféens indslag til årets store familiearrangement for hele SFO’en. Vi planlægger at holde et møde efter vinterferien og diskutere Caféens muligheder for at markere os.




[Forside] [Leder] [Fælles indlæg] [Skattekisten]

[Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]