|
|
En lidt forsinket beretning
Denne beretning har ligget på lager siden sidste måned, hvor der var gang i juleforberedelserne.
“Du skal ikke gemme til i morgen, hvad du kan gøre i dag” - er der et gammelt ord, der siger. Tiden i december var ikke til meget andet end - juleforberedelser, og dermed gled dagen for udsendelse af Flaskeposten forbi i al ubemærkethed.
Så kunne vi have valgt at gemme dette indslag til næste år - på den anden side skulle I da have beretningen om årets luciaoptog med.
Derfor vælger jeg nu at læne mig op ad et andet, gammelt ordspil: “Det er aldrig for sent at rette op på fortidens synder”.
Dermed starter vi så året med et lille tilbageblik på den travle men hyggelige tid i december.
Godt nytår!
Flemming Brandt
Hvorfor laver vi Luciaoptog?
Der er flere legender om Lucia, og en af dem siger, at Lucia var en smuk og rig, ung adelsdame, der levede på Sicilien omkring år 300. Hendes mor var ramt af en alvorlig og uhelbredelig sygdom, men så hørte Lucia en dag, at der skete mirakler ved den hellige Agathes grav, og hun sagde derfor til sin mor: “Hvis du går med derhen, vil du blive rask.”
Moren fulgte med, og da de kom hen til graven, knælede de ned og bad. Men så skete der det, at Lucia faldt i søvn ved graven, og i drømme så hun den hellige Agathe og hørte hende sige: “Søster Lucia, hvorfor beder du mig om noget, som du selv kan gøre? Med din tro har du jo allerede gjort din mor rask.”
Da Lucia vågnede, sagde hun: “Mor, du er rask, og jeg beder dig om, at du vil give al den rigdom, som jeg skal arve, til de fattige.”
Moderen mente, at det vel kunne vente, til hun var død, men da Lucia gentog sin bøn, lovede hun det. Og fra nu af gav de hver dag store beløb til de fattige.Det varede ikke længe, før Lucias mand opdagede dette. Ved at spørge Lucia ud, fik han nu alt at vide om mirakler og om Lucias tro. Han blev meget vred og fik hende slæbt for den romerske domstol. Man prøvede at få hende til at ofre til de gamle romerske guder, men det ville Lucia ikke. Hun havde ofret alt, hvad hun ejede, til Gud. Nu havde hun kun sig selv at ofre, og hun ville aldrig gøre andet, end hvad Gud forlangte af hende.
De ville nu slæbe hende til den øverste dommer. Men ingen kunne rokke hende. Så bandt man hende på hænder og fødder og sendte bud efter 1000 mand, men de kunne heller ikke flytte hende. Heller ikke 1000 par okser.
“Hvad kan det være for en tryllekraft, der forhindrer 1000 mand i at føre en pige bort,” udbrød dommeren.“Det er ikke en tryllekraft,” sagde Lucia, “det er Kristi kraft.”Så stødte dommeren sit sværd i Lucia, og hun døde.
Lucias dødsdag den 13. december er også hendes helgendag. Lucia blev begravet i Syrakus i år 304, men i 1038 blev hendes jordiske rester ført til Konstatinobel for igen at blive stjålet, og de findes nu i San Gerenia kirken i Venedig.
Luciaoptog
Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600-tallet tog skikken med til Skandinavien.
På det tidspunkt var 13. december årets korteste dag,. Det ændrede sig i 1753 med indførelsen af den Gregorianske kalender, hvor man fjernede 11 dage, derefter blev den 21. den korteste.
Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, og det var en nat, hvor nogle folk var bange for trolde, jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13. december også starten på julefasten.
Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia til at bringe festlige retter ind til herskaberne på de store herregårde og godser, for der skulle spises godt inden fasten, og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys, fik man lavet en krone med lys i, der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange.
Første gang man på skrift nævnede Luciaoptog i Sverige, var i 1764, hvor Lucia var en dreng. Også det første billede af en Lucia i Sverige fra 1864 viser, at Lucia var en dreng.
I begyndelsen af 1900-tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg (han skrev Gluntarne) i Italien, hvor han hørte en skøn sang, der hand-ler om en smuk fiskerihavn ved Neapel. I 1920 satte han ny tekst til, og Luciasangen, som vi kender den, blev sunget for første gang i Sverige.
De moderne Luciaskikke startede i 1927 i Stockholm, men nu var Lucia blevet en pige.
I Danmark så man de første Luciabrude i begyndelsen af 1950erne. Luciatraditionerne er som mange andre traditioner en blanding af helt forskellige hedenske skikke, samt fra den katolske og protestantiske religion.
Skattekistens optog
Hos os i Skattekisten holder vi Lucia, fordi vi synes, det er rigtigt hyggeligt. De store lærer hurtigt teksterne på sangene, og det giver mulighed for, at de yngre børn kan lytte sig til teksterne.
Det gør, at vi er sammen om at få en god oplevelse, og man fordyber sig i den samme sags tjeneste. Det er også dejligt, når de går Lucia, at man får bragt lyset ind. Det har jo i den senere tid været et ret mørkt og kedeligt vejr.
Når vi nærmer os det sene efterår, er der altid et par piger som bringer at gå Lucia på banen. De glæder sig altid til at vise det, men har også en del sommerfugle i maven. Det store samtaleemne er altid, hvem der skal være brud.
Hos os har vi valgt at det skal være en fra 2. klasse, da der skal være styr på både sang og gang. I år var vi så heldige, at vi har gået Lucia 3 gange, så det gav plads til 3 forskellige brude.
Ytringerne, når vi har gået Lucia, har ofte været: hvor var de søde og yndige. De sang jo rigtigt godt, og at det var en god oplevelse. Det syntes vi også selv. Så vi er parat igen til næste år.
Så må vi jo se, om nogle af de store drenge har lyst til at være nisser næste år, i år var der ikke nok gejst fra drengenes side til at det kunne gennemføres.
Hilsen Kim
|
|
|
|
|
|
