Rødovre Cup
Uge 39 er altid Caféernes tur til fodbold og Rødovre Cup.

I år havde vi et helt hold, fyldt med friske drenge, der var klar til at give den gas på banen.

Nu er jeg ikke lige den største fodboldnørd, og jeg har ikke den store fidus til hverken offside eller driblinger, men jeg kan godt se når der bliver spillet godt, lavet feberredninger og når holdånden er på plads.

Vi gik ikke videre fra de indledende runder, men måtte se os slået af bedre hold. Så enkelt var det. Men det skal siges at vores drenge leverede et fantastisk spil, en helt utrolig korpsånd og huskede samtlige fair play regler.

Supergodt gået!
Knap så godt var desværre nogle af de andre klubbers indstilling til spillet.

Turneringen gælder for 6. og 7. klasse. Når de endelige vindere år efter år er de klubber, der stiller op med elever fra 8. eller 9. klasse, får jeg sure opstød og synes nogen må have sovet i timen.

Det samme gælder, når de voksne “glemmer” at der skal stilles dommere til de andres kampe.

Der er snart evaluering på årets Cup og der vil de ting blive taget op. For hvordan skal der forventes fair play og gode oplevelser, når de voksne ikke selv viser sig som gode eksempler!




Hyttetur
I år gik turen til Hvalsø.

17 medlemmer og 3 voksne, bus og tog, en spejderhytte, værelser med dekorerede døre, 3½ kilometers gåtur mod søde sager - og tilbage igen, limbo, stoleleg, musikmangel, drenge med makeup, gemmeleg i en mørk skov og efterfølgende eftersyn for flåter, risk, terninger, morgenfriske boller og en rengøring, der bare fungerede.

Personligt synes jeg det var en rigtig god tur - og jeg håber ungerne synes det samme.

Tak for turen drenge og piger, jeg glæder mig til næste år.
[ Forside ] [ Efterårsferie ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]