Kære Skattekiste-forældre

September 2010
I gang efter ferien
Ja så er vi kommet godt i gang efter ferien.

En sommerferie med rigtig mange dejlige ture. Vi var på museer, ude at sejle, på stranden, i biffen o.s.v.

Vi tog i år på mange mindre ture, som gjorde at det blev meget hyggeligere. Det gav mere tid til at fordybe sig i de ting vi så.

Herligt!

Værksteder

Vi åbner nu vores værksted, som har været brugt som opbevaringsplads til gamle tavler og div. Det er nu blevet fjernet så vi kan komme i gang med de kreative sysler igen.

Vi åbner også træværksted efter efterårsferien, hvor der kan laves fine julegaver.

Av sagde jeg julegaver - apropos jul, så holder vi julefest i festsalen onsdag d.1. december.

Så sæt et kryds i kalenderen den dag. Nærmere information følger.

Oprydning
Hjemsending
Mobiltelefoner
Nogle af børnene har fået hukommelsestab hen over sommeren. De har simpelthen glemt hvordan man rydder op.

Vi har skruet bissen lidt på og det har hjulpet lidt. Dog ville det være rart, hvis I, når I henter jeres søde poder, giver dem tid til at hjælpe med oprydningen.

Det er de fleste forældre heldigvis gode til, men det ville være rart, hvis alle gav et nap med.

Ellers er børnene kommet godt igang i SFO og hygger sig i alle hjørner og kroge.
Hjemsending af børn foregår stadig hele og halve klokkeslæt. Husk at hvis barnet skal gå hjem på et andet klokkeslæt end angivet. Så giv en seddel med eller ring og giv besked. Det er ikke nok at sige det til barnet om morgenen, med mindre vi har en aftale om det.


Husk at mobil telefoner i SFO1 ikke er tilladt.

Vi har på det sidste haft en del børn, som ringer hjem på mobilen, for at få deres forældre til at ringe ned og lave aftaler om, på deres vegne. Eller der ringes til deres mobil, at nu må de godt gå hjem.
Det er information, som skal gå igennem os, og vi ringer alligevel til jer, når de kommer og siger at nu skal de gå hjem, hvis vi ikke har fået aftalen at vide af jer.

Altså: Har børnene en mobil med, bor den i tasken indtil de går hjem.

Efterår
Nu kommer den kolde og våde tid, så nu bliver der mere brug for skiftetøj, regntøj og inde sko.

Selvfølgelig også gummistøvler eller lign.



[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]