11 år på Tinderhøj – så ved man noget!!!
Den 1. april 2000 var jeg så heldig at blive ansat som pædagog i Piratskibet på Tinderhøj Skole, og sikken en udvikling jeg har været vidne til gennem de 11 år. En udvikling både for mig selv og SFO’erne som en helhed.

Gennem årene har de 3 afdelinger udviklet sig fra at være 3 afdelinger, som havde nok i sig selv, til at være en samlet enhed, som arbejder efter de samme mål, dog på hver deres måde. Allerede fra min begyndelse på Tinderhøj har kommunikation være et af de helt store emner for det Pædagogiske Udvalg. Udvalget besluttede, at hele SFO’en skulle være bedre til at tale samme sprog, så vi blev alle sendt til Sverige, hvor vi blev udsat for alskens prøver udi at

kommunikere sammen. Det gik ret hurtigt op for os, at det var vigtigt, at vi arbejdede videre med det, og det har vi gjort lige siden på forskellig vis. Det har bl.a. også haft betydning for vores børn, da de blev bekendt med Britanniens Hersker.

For mig har det at være pædagog på Tinderhøj, betydet en konstant udvikling i, hvordan det er at være pædagog. Vi er en personalegruppe, som ikke har stået stille, vi har været så heldige at have en ledelse som syntes, at udvikling er vejen frem til en homogen personalegruppe, og som gør, at personalet ønsker at blive. Det har også været tilfældet, der er ingen som er holdt op, fordi Tinderhøj har været et kedeligt sted at være. Jeg er kun en blandt mange, som har været på Tinderhøj mere end 10 år, og alderspræsidenten arbejder i klubben og har været tilknyttet Tinderhøj i over 30 år.

Siden jeg startede, har hele personalegruppen været på weekends sammen, hvor vi bl.a. har diskuteret de nyeste trends inden for pædagogikken og de ting, som vi fik fra kommunens og statens side. Vi har bl.a. diskuteret anerkendende
pædagogik og vores pædagogiske visioner for Tinderhøj og mange andre emner. Det, som gør, at det er værd at blive på Tinderhøj, er, at alle skulle gå til en Medarbejder Udviklings Samtale en gang om året, og den har for mig betydet en samtale om, hvad der er vigtigt for mig og mit arbejde på Tinderhøj.

Det sidste skud på stammen af ting, som vi alle skal arbejde med, er den såkaldte LTU-model (Læring Trivsel og Udvikling), en model udviklet af konsulenter på PUC her i Rødovre. Blandt alle pædagoger i Rødovre’s SFO’er, er der udvalgt nogle mennesker, som fik et intensivt kursus i LTU-modellen, og det har så været deres job at formidle deres viden videre til resten af personalegruppen. Modellen bruges til at undersøge, hvad der ligger til grund for et barns uhensigtsmæssige adfærd, og jeg må indrømme, at det har været en frustrerende og svær opgave. Til gengæld har resultatet vist sig at være et fantastisk værktøj til at finde ud af, hvordan og hvad vi kan gøre for at forbedre et barns gøren og laden. Det er et værktøj, som vi ikke kommer til at lægge væk, bl.a. fordi det er et supplement
til et andet tiltag, som skal gøre livet lettere for os pædagoger.

Kommunen har indført, at vi skal lave en såkaldt stafetlog på hvert eneste barn vi taler om ved vores møder. Det betyder i praksis, at når vi taler om et barn, skal vi svare på en række fastlagte spørgsmål, som - efter aftale med forældrene - lagres elektronisk, og som vi kan tage frem næste gang vi taler om dette barn, for bl.a at se, om der er sket en udvikling. Denne stafetlog kan følge barnet, hvor i verden det drager hen. Det er de seneste to tiltag, som gør, at jeg som pædagog er heldig at arbejde på Tinderhøj.

Noget andet er vores traditioner, som også binder personalet sammen. Hvert andet år afholder vi et familiearrangement, og de fem arrangementer, jeg har været med til, har vokset sig større og større for hver gang. Hvem husker f.eks. ikke sidste år, hvor Tinderhøj blev omdannet til en Westernby, eller da hele området blev sat tilbage til middelalderen. Hver gang blev det større, fordi personalet havde en tro på sig selv, at vi sagtens kunne gøre det, og fordi vi også lige havde svært ved at begrænse os, da det var noget vi brændte for at gennemføre med

succes. Og det var en succes hver gang. Vi er siden blevet rigtig gode til at gøre tingene lettere for os selv, fordi kommunikation mellem os personale er blevet sat på prøve i tide og utide. Vi kender alle hinanden på kryds og tværs af afdelingerne og ved, hvad hinanden står for og kan bidrage med, og ingen er bange for at stille sig op og fortælle, hvad vi mener, fordi der er en tillid og respekt i blandt os, som er opbygget gennem års møder, kurser og samarbejde på tværs af afdelingerne.

Når jeg ser tilbage på de 11 år jeg har været på Tinderhøj, vil jeg se tilbage på en samlet SFO, som arbejder for hinanden, og ikke 3 afdelinger som arbejder på hver sin måde. Det vil være 11 år, jeg vil bruge i mit fremtidige virke som pædagog. Jeg vil være Tinderhøj evigt taknemmelig for den tid, jeg har været pædagog, og for den pædagog, jeg er blevet til.

Tak, Tinderhøj.

Allan Kølbæk Thomsen
[ Forside ] [ Leder ] [ Fælles sider ]
[ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]