Overnatning

På niendeklassernes sidste skoledag efter revy, karamelkast, skumudladninger og den obligatoriske fodboldkamp - i år ibandet regn, holdt vi i Caféen overnatning med bål, telte, ristede skumfiduser og unger der sad oppe den halve nat.

Det var en smule koldt. Det var lidt svært at slå teltene op. Der var nogen, der hellere havde sovet indendørs. Der var smule knas med hvem, der skulle sove hvor. Men over alt andet havde vi en rigtig hyggelig aften, med god mad, indsamling af grønt til den grøntspisende, uhyggelige historier, hygge om bålet og unger, der havde besluttet aldrig at falde i søvn.

Nogen frøs i løbet af natten. Andre lå oven på hinanden, og havde ondt bagefter. Nogen var hurtigere til at stå op og pakke teltet sammen. Men alle var glade, da morgenmaden stod på bordet, hyggede, spiste, delte æblejuicen og alle kom hjem i god ro og orden.

Tak for en hyggelig aften og nat.Vi gentager næste år.

Pernille

Se flere billeder fra overnatningen lige her!

Tivoli
Næsten tyve medlemmer kunne Caféen mønstre til årets Tivolitur. En superhyggelig dag, der var lovet regn, men endte med sol og varme.

Louise og jeg gik rundt og prøvede forgæves at finde nogle medlemmer, vi kunne prøve ting sammen med. Det lykkedes ikke særlig godt.

Hver eneste gang vi fandt nogen, forsvandt de igen. Men hver eneste gang vi stødte ind i nogen vi kendte, så de glade ud, havde rosenrøde kinder og smil i øjnene.

Heldigvis kunne vi selv finde ud af det med at prøve tingene.

Tivoli er altid skønt og tivoli i solskin med the på plænen og glade børn til alle sider er ekstra skønt. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Pernille



Tak for i år

Året er ved at være slut.

Meget er ændret, meget vil ændres og vi glæder os til at byde velkommen til endnu et år, når sommerferien er slut og hverdagen igen begynder.

God sommer, ønskes alle.

[ Forside ] [ Leder ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]