Kulturens indvirkning har stor betydning for vores kønsbestemte adfærd. Vi påvirker vores børn bl.a. gennem de normer og holdninger, der er i sam-fundet. Der eksisterer forventninger om, at man skal opføre sig på bestemte måder for at blive accepteret. I vores samfund lærer vi, at drenge skal opføre sig på én måde, og piger skal opføre sig på en anden måde for at blive integreret i samfundet.
Ifølge Ann-Elisabeth Knudsen der beskæftiger sig med neuropsykologi og hjerneforskning og er forfatter til forskellige bøger om køn, ser hun ofte, at pigerne leger sproglige lege som forskellige rollelege, f.eks. far, mor og børn.
Legen hos pigerne foregår ofte efter princippet inddragelse kontra udelukkelse. Pigerne er fysisk indadvendte i deres indbyrdes interaktion, og legene kræver oftest lidt plads.
|
|
De udvikler regler, deres lege foregår i et univers, der er centreret om hverdagen, og deres roller er tætte og velkendte.
Drengenes legestruktur er løsere, og gruppen rummer flere drenge; men der er klare hierarkiske træk, dvs. at betingelsen for at være deltager i en leg, er knyttet til villigheden til at respektere og indordne sig under den hierarkiske struktur. Gruppen er konstant i bevægelse, drenge leger endimensionelle lege, hvor de identificerer sig med en bestemt rolle, som aktuelle heltefigurer f.eks. Batman eller Supermand. De kommer med udråb som hører med til rollen, er meget udadvendte og åbne både i forhold til at alle bare kan hoppe med på legen, og i deres fysiske udfoldelse som kræver rum og plads.
Ud fra ovenstående forståelse af piger og drenges legekultur kan man se, at piger og drenge således har hver deres legekoder. Imellem børnene etableres der legegrupper på tværs af køn, og her kan de kønsspecifikke legekoder befordre legens dynamik. F.eks. oplever jeg i min daglige praksis, at der kan være forskel på hvordan drenge og piger bruger sproget i forhandlingen og forståelsen af legen.
Som jeg ser det, så tænker, føler og oplever vi forskelligt, hvad der sker i interaktionen. Alligevel forstår vi at kommunikere med hinanden, og delvis forstår vi også hinanden.
|
|
Når det forholder sig sådan, at vi forstår andre gennem kommunikationen, skyldes det så, at vi befinder os indenfor nogenlunde samme kulturelle forståelsesramme? Og hvis det er indenfor samme køn, vi har interaktionen, har vi så større mulighed for at forstå hinanden?
I den vestlige verden er vi grund-læggende opdraget indenfor den samme kønskultur og kan derfor have samme forestillinger og opfattelser om kønsforskelle. Dog er der ikke to mennesker, der er ens, og derfor vil der altid være forskelle.
Charlotte (Piratskibet)
|
