The news
5. Klassestur
Den 27. maj drog 18 børn og 4 voksne på weekendtur til Store Fuglede nær Kalundborg. Weekenden skulle bestå af råhygge, samarbejdsøvelser og masser af slik, chips og sodavand.

Efter 1 ½ time i bus nåede vi frem. Vi indtog hytten med storm, slog teltene op og var endelig klar til en lun bolle og saftevand.

Børnene blev delt i tre grupper med seks i hver. De fik til opgave at lave en fane og et kampråb som de der-efter skulle fremvise for hinanden. Dér blev kreativiteten slået løs. Jeg erindrer noget med en tissetrold ;0)

Vi lavede mange sjove lege og samarbejdsøvelser, der blev grinet og hujet på livet løs.
En af opgaverne var at hvert hold skulle bygge et tårn af en pose skumfiduser og en pose lange spagetti. Det skal siges, at det faktisk ikke er helt nemt. Efter de sjove lege som gav point, kunne børnene købe slik, sodavand og chips til holdet. Det blev meget sent inden der blev ro.
Kl. 5.00 lørdag morgen var de første børn allerede vågne. Kl. 7.00 sad alle og spiste morgenmad, som Lotte var så dejlig at lave. Derefter gik Anja og 8 drenge på strandtur, andre blev hjemme for at spille fodbold eller slappe af, inden vi igen skulle ”lege”.

Vi lavede bl.a. gummistøvle stafet(str. 46), labyrint med ”bomber”, præcisions kast/skydning, udvidet kludder mor og meget meget mere.



Vi siger tak for en hyggelig tur og god vind fremover.

Tommy, Steffen, Lotte og Anja
Crazy Connie fest




6. maj var der sportsfest i klubben og sikken en. Børnene blev budt velkommen af Crazy Connie, Danse Daisy og Rumba Rikke som dansede og sang vildt fjollet hver gang der kom børn.

Der kom en cykelrytter , håndboldspillere, en flamingodanser og fodboldspillere.

Vinderen for bedste udklædning blev Jessica som var svømmer med hele udstyret.

Vi spiste lækre burgere udenfor i det dejlige vejr, så kroppen fik ”benzin” og energi til de mange sportslege vi skulle dyste i.
Rumba Rikke og Danse Daisy lavede energiske opvarmningsøvelser til musik og ja vi blev varme og der blev grinet. Derefter legede vi: ”Bid til Connie”, ”High five Connie” og ”Connie kast”

Efter de sportslige udskejelser spiste vi is med krymmel og chokolade sauce.

Vi siger TAK for en super hyggelig sportsaften ;0)

Anja

Se flere billeder fra Connyfesten lige her!


Tivoli



Fantastisk tur til tivoli endnu en gang. Næsten 70 glade børn havde vi med, og alle hyggede sig og havde en rigtig god dag. Ingen sure miner, og dog, Philip H. var en smule negativ da han stod i kø, og der var en der kastede op på ham. Men han smed trøjen og så var den reddet.

Der bliver på forhånd brugt rigtig meget tid på, at finde ud af hvem der går i gruppe sammen. Men det vigtigste er, at børnene ikke må gå alene rundt derinde, så er grupperne lige pludselig anderledes, ja så er det fint med os, bare de finder ud af det. Og der var mange der skiftede gruppe i løbet af aftenen, men alt klappede og ingen der ikke kunne finde ud af det.
Noget der også er vigtigt er vores mødetider, især selvfølgelig når vi skal hjem, er det vigtigt at være der til tiden. Et par af os gik og snakkede om, at hvis nogen kommer for sent, er det nok som sædvanlig vores 5. Klasser, hvor de små altid plejer at have styr på tiden. Men vi måtte æde vores ord måtte vi, for 5 minutter før mødetid var samtlige 5. Klasser troppet op.

Tak fordi alle vores fordomme lige blev pillet ned der.

Tak til alle for en fed tur.

Henrik
Grillaften
Sommerferie

Vi kiggede godt nok opad mange gange mellem klokken 17 og 18, men væk ville skyerne altså ikke og lidt småregn var der også.

Øv, men så måtte vi jo indenfor i stedet for at kunne nyde maden i det fri. Det gjorde nu ikke så meget, det er jo hyggen der er i højsæde, og hygget det blev der.

Det er rart for os, at få ansigt på bare nogle af jer nye børn og forældre der starter her til sommer. Håber også I har fået et godt indtryk af os, selv om vi jo har lidt travlt med mad og sådan, og ikke har så meget tid til at snakke med jer, som vi godt kunne tænke os.

Vi ses til sommer.

Henrik
Det er sommerferie lige om lidt, og vi glæder os til at tage imod alle vores nye børn. Men også til en tid med godt vejr og nogle fede ture ud af huset.

Som altid er vores turdage tirsdag og torsdag, men impulsive ture på øvrige dage kan forekomme.

Så en god ide er, at have badetøj med hver dag og være her inden kl. 10.00, for ellers kan her være lukket p.g.a. tur.

Nogle ture vil være planlagte, og andre vil blive planlagt i samråd med børnene.

God sommer til jer alle, og nyd det gode vejr.

Henrik


[ Forside ] [ Leder ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]