Måske er det for tidligt allerede efter fjorten dage, at give et bud på Caféen efter rokeringerne 1. maj.
Jeg prøver alligevel.
De sidste mange måneder har vi i personalegruppen vidst, at med Allans afgang fra Caféen betød det nye toner og nye tiltag.
Vi har flere gange snakket og diskuteret, men det var svært at forholde os til hvad der rent faktisk ville ske. Alligevel gjorde vi os hver især tanker og det stod hurtigt klart hvem, der gerne ville lægge timer i Caféen.
Først lige inden maj satte vi os sammen og lavede et skema frem til sommerferien.
Anja, Lotte, Louise og Henrik er de voksne der sammen med mig vil udgøre den voksne del af Caféen. De er der selvfølgelig ikke allesammen på een gang.
|
|
|
Planen er at der vedbliver at være to voksne i Caféen hver dag.
I første omgang har vi planlagt så Tømmerflådefolket er i Caféen ca to dage ad gangen. Det vil sige at en enkelt uge bliver sammensat af forskellige voksenkonstellationer.
For overskuelighedens skyld har vi lavet et stort skema, der viser hvem der er i Caféen hvornår, og hvad der sker de enkelte dage.
Umiddelbart har medlemmerne taget rigtig godt imod den nye Café og mens snakken går om både før og efter, virker den nye tavle over al forventning.
Min personlige oplevelse er, at det i højere grad er de voksne, der skal vænne sig til nye tider.
|
|
Som mange andre unge er medlemmerne langt mere omstillingsparate og tager tingene som det kommer.
Det betyder ikke at Allan er glemt. Langtfra. Og ude af øje, ude af sind er heller ikke det vi oplever. Til gengæld oplever vi en flok medlemmer, der er villige til at være med til fornyelser og er positive overfor forandringer.
Vi voksne er i højere grad dem, der famler og skal huske at sige til og fra. Indlære nye rutiner og huske at dele opgaverne.
Jeg tror nu ikke det kommer til at give de store problemer. Det er stadig skønt at være i Caféen og nye voksne giver nye muligheder, som medlemmerne er gode til at gribe i farten.
|
|
Personligt oplevede jeg som et kuriosum, at det at have flere samarbejds-partnere betyder at samarbejdet pludselig ikke er helt så sårbart.
Et godt eksempel er sygdom, som ikke er noget Caféen nogensinde har været præget voldsomt af, men med kun to ansatte, kan det i øjeblikket føles uoverskueligt, når den anden lægger sig syg og den tilbageværende ingen anelse har om hvor længe.
Pludselig er det ikke noget problem at nogen er syg, for om to dage kommer en af de andre og to dage alene er bare hyggeligt.
Om fordelingen af voksne vedbliver at være som planlægningen frem til
|
