The news
Fastelavnsfest
Fastelavnsfesten er vel overstået. En rigtig hyggelig aften havde vi, med god mad og masser af sjove udklædninger.

Melina og Mathias, fra henholdsvis 3.b og 3.a, rendte med præmierne for bedste udklædning, Melina som Johnny Depp (vist nok Edward Saksehånd) og Mathias som brud, der ledte efter sin brudgom.

Også et par forældre havde klædt sig ud i dagens anledning. En sørøver var her, ligesom Daniels og Jessicas mødre troppede op som Anna og Lotte.

Vi havde egentlig regnet med at være i kantinen, men havde plads nok i Klubben til at alle kunne være her. Det er nu meget rart selv om det også havde været hyggeligt hvis lidt flere dukkede op. Men det gør det noget nemmere, samtidig med at vi har lidt mere tid til at snakke lidt med jer forældre, når vi ikke er så mange.

Tak for en hyggelig aften.








Vinterferien
Aftenarrangementer

I vinterferien var vi en tur i biffen.

2 på flugt så vi i Glostrup bio, og der blev grinet godt igennem.

God film, syntes både voksne og børn, måske mest de voksne, i hvert fald lå Allan flad af grin samtlige minutter filmen varede.

Torsdag skulle vi egentlig også have været på en eller anden tur i samråd med børnene. Men de havde mest lyst til at være hjemme i Klubben og Caféen, og bare hygge sig her. Det fik de så lov til.
Ellers kører vores aften arrangementer bare derudad. Der er flere forskellige aktiviteter, og forhåbentlig lige noget der passer i jeres kram.

Ellers er vi altid lydhøre for nye gode ideer. Husk at tjekke hvornår og hvad her i Flaskeposten, og kom over i Klubben og meld jer til, hvis der er noget I har lyst til at deltage i.

Henrik
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]