Kære Skattekiste-forældre

Maj 2011
Studerende
Ibrahim, som er vores nye studerende, skal være hos os indtil februar.

Han er på sundhed/idrætslinje og vil lave nogle projekter med børnene, som vi glæder os meget til.
Indsamling til Afrika
Bollebagningen i Skattekisten til fordel for Afrika gik rigtig godt. Vi fik i gennemsnit solgt ca. 110 boller om dagen. Det må siges at være godt gået. Vi siger tak for den store opbakning blandt børn og forældre.

Julefest
Husk vi holder julefest d. 1. december. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Vi har bestilt julemand og godt kane vejr.
Sangværksted
Vi starter i løbet af måneden, et sang værksted her i Skattekisten. Det vil foregå om tirsdagen kl. 13.15 og ca. en time frem. Alle børn som har lyst er velkomne. Også børn fra Piratskibet og Tømmerflåden. Vi håber på nogle rigtig hyggelige stunder med sang og spas.



Referat af forældremøde
Torsdag d. 8. september 2011 i Skattekisten
Vi havde desværre ikke særligt mange tilmeldinger til årets høstfest, så den blev aflyst. Vi vil bestræbe os på at sende indbydelser ud i bedre tid, så vi forhåbentligt kan gennemføre vores brag af et jule arrangement.
Vi arbejder her i Rødovre kommune med et pædagogisk værktøj som hedder LTU: ”læring/trivsel og udvikling. Dette gør vi i samarbejde med lærere og i dialog med forældre.
Vi har i Skattekisten en forældreforening. Denne forening opfordrer forældrene til at indbetale et beløb i ny og næ, og pengene går til f.eks. julefester og nye legeting til børnene. Indbetalingen er på frivillig basis og drives af forældrene selv.
Lige nu er der én forældre, som sidder som kassemester. Da hans barn ikke længere går i Skattekisten , har vi brug for nye forældre til at tage sig af kassen. Derfor har vi fået 3 nye forældre til at tage sig af forældreforeningens kasse :

Lonni Hertz ( Mor til Louise 0.c)

Natascha Alrø (Mor til Lærke 0.c)

Thomas (Far til Ella 0.c)

Vi glæder os til samarbejdet.
Vi har talt om medbragt legetøj, nintendoer og løbehjul. Vi opfordrer kraftigt at der skrives navn på tingene og at det ikke tager overhånd i forhold til hvor meget børnene tager med. Løbehjulene skal klappes sammen og sættes på børnenes rum og vi finder en stor kasse frem som de ellers kan lægges i.
Kassen kommer til at stå ved udgangen. ( 0. og 2. klasses garderober.)
Vi fik snakket om at vi i Skattekisten skal blive bedre til at præsentere nye medarbejder – dette bliver som oftest gjort i ”Flaskeposten” og vi finder en måde at gøre det endnu mere tydeligt.
Vi har snakket om NINTENDO brug. Det var en meget bred diskussion. Begrænsning på tidsrummet, skal de helt forbydes ellers skal vi selv i Skattekisten indkøbe nogle… Vi tager diskussionen op i personalegruppen og finder hurtigst muligt en måde vi synes det er mest hensigtsmæssigt at bruge spillemaskinerne på.
Vi takker for et rigtigt godt forældremøde med et stort fremmøde.

Med venlig hilsen Skattekisten.
[ Forside ] [ Leder ] [ Fælles ] [ Afrika ]
[ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]