Dette nummer af Flaskeposten sendes (også) ud til de 50 nye børn, der skal starte i SFO den 2. maj. Til jer skal der lyde endnu et: I er så hjerteligt velkomne!
Vi har allerede været sammen til et par hyggelige arrangementer. Børnene har allerede set, hvem der bliver de kommende kammerater, og har allerede leget lidt sammen.
I forældre har også haft de første lejligheder til lige at tale lidt sammen. Den 2. maj, når vi ses kl. 9, regner vi med at give jer lidt mere tid sammen. Denne dag vil vi ikke overfalde jer med informationer.
Skolestart er jo ikke kun starten på noget nyt for børnene. Også I forældre får mulighed for at lære nye mennesker at kende.
|
|
|
|
I skal jo være "skolekammerater" de næste mange år! Derfor vil vi give jer mulighed for at tale lidt med
|
|
hinanden, så I også kan lære hinanden mere at kende.
|
|
Vi ser alle frem til at møde jer igen og håber, at I vil falde godt til her hos os.
Flemming Brandt
|
Som I måske har læst tidligere, har vi i SFO for tiden fokus på det, at tage ansvar - ansvar for sig selv og ansvar for fællesskabet. Det gælder naturligvis for børnene, men som altid, når vi har et fokus på noget vedrørende børnene, smitter det også på en eller anden måde af på, hvad vi i personalet gør.
Som jeg skrev i sidste måned, er vi i gang med en større proces, hvor vi deler vores forskellige ansvarsområder tydeligere op. Efter en særdeles arbejdsom
|
|
weekend på Skovly, har vi nu fået værktøj. Ikke værktøj i fysisk forstand. Men vi har fået hjælp til at overskue, hvad vi hver især kan udvikle, for at udfylde de nye ansvarsområder så godt som muligt.
Naturligvis vil der være ting, der er sværere end andre, når man påtager sig nye opgaver. F.eks. kan det være, man er rigtig god til at indgå i dialog - men er mindre rutineret i at give oplæg i større forsamlinger. Eller som mand kan man have svært ved at sætte sig ind i, hvordan pigers konflikter opstår.
Vores underviser, Ellen Wolgau havde ned til mindste detalje planlagt et forløb, så vi kom over de barrierer, man normalt støder imod, når man skal se de svage sider hos sig selv - og så blev der for øvrigt lagt planer! Det gode er, at de planer, der er lagt, er meget personlige - men er fortalt til de nærmeste kolleger. På den måde bliver det let at følge op på planerne sammen med sine kolleger, og det bliver let for kollegerne at spørge ind til, hvordan det går med udviklingen
|
|
for den enkelte. Det er således tanken, at de nærmeste kolleger skal fungere som sparringspartnere i udviklingsarbejdet.
Igen oplevede vi en personalegruppe, der kastede sig over de nye udfordringer med en energi, så man kun kan være glad for at få lov til at være en del af den altid positive udvikling her på Tinderhøj.
Flemming Brandt
|
