Uddrag fra logbogen for April måned
Fødselsdage
Nye børn på besøg
Py-fest
Stor tillykke til alle de børn der har fødselsdag i april.

3. Philip 7 år

13. Nikolaj 7 år

15. Marius 7 år

19. Clara 8 år

Vi havde inviteret forældre og de børn der skal starte hos os d. 2. maj, til info/velkomstmøde i Piratskibet torsdag d. 12. april.

Imens alle forældrene fik en masse information, var børnene nede i den anden ende, hvor vi blandt andet lavede en masse sanglege, malede nogle flotte malerier og så fik vi taget billeder af hvert enkelt barn.

Det var en rigtig hyggelig aften og vi glæder os meget til de starter hos os.

Ligesom vi har gjort de andre år, vil vi gøre vores kreativ værksted klart, så det kommer til at fungere som stue for de nye børn indtil sommerferien.




Py-fest fredag d. 27. april for 2. Kl.

D. 27. april holder vi py-fest i Piratskibet for 2. kl. Det vil som det plejer, være en aften hvor børnene bliver i SFOen, når vi lukker kl. 16 og bliver og overnatter til næste morgen.

Denne aften vil også være en slags afskedsfest, da nogle børn jo allerede stopper i SFOen 1. maj.

Invitationen med mere info og tilmelding er på vej.
Farvel
Nyt fra personalet

Nu er tiden desværre kommet hvor vi må sige farvel til flere af børnene i 2.b. Det har været en sjov og udfordrende tid med mange hyggelige oplevelser. Vi siger selvfølgelig også farvel til mange forældre og siger tak for et godt samarbejde.

Held og lykke fremover.







Her det næste stykke tid, sker der lidt på personale området, blandt andet fordi de nye børn starter her d. 1. Maj.

Mariann som stopper i 2. B vil pr. 1. maj, komme til at have sin daglige gang om formiddagen, sammen med alle de nye børn. Lotte fra Tømmerflåden vil i stedet for Mariann være i 2.B indtil sommerferien.

Helmer som er et kendt ansigt ovre fra Tømmerflåden rykker pr. 1. maj over til os og skal primært være sammen med de nye børn bortset fra om fredagen hvor han stadig vil være i 0.B.

D. 26. april får vi en pædagogmedhjælper i 23 timer om ugen som hedder Marlene, samt en pædagogmedhjælper i 20 timer frem til 30. juni.

Vi vil gerne byde jer alle velkommen :)


Alle billeder i månedens Flaskepost er det fysiske bevis på personalegruppens weekend i kompetencernes tegn.
Under overskriften "Modeller din kompetence" har vi med meget sjov alle leget med modellervoks.
Alle figurerne er i øjeblikket udstillet i skolens gamle pokalskab i forhallen ind mod festsalen.
Gå endelig forbi og se dem, inden nogen synes det er for pinligt at have dem stående, og får dem fjernet.

På personalets vegne
Pernille

[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]