The news
5. klasses turen
Fredag den 1. juni var 11 børn og tre voksne inde i København og hygge.

Vi havde lavet et program for hele dagen og aftenen og tog glade og forventningsfulde af sted.

Første stop var klatreskoven som ligger inde i Carlsbergs bryggeri. Desværre havde vi ikke fået læst ordentligt på hjemmesiden og havde derfor ikke bestilt en tid som man skal i hverdagene.

Skuffelsen var stor, men heldigvis skulle vi jo videre så vi fik hurtigt humøret igen og begav os videre ind til Fisketorvet. Her blev der shoppet og hygget i et par timer.
Vi mødtes kl. 17.30 og spiste sammen inden vi skulle i biffen.

De fleste børn valgte at se Diktatoren og den havde været meget morsom, faktisk så morsom at Rasmus havde latterkrampe det meste af filmen og derfor kun så ca. halvdelen.

Den anden film som et par af børnene valgte at se var Men in black 3. Den var også god og i 3D hvilket var en fed oplevelse.

Herefter begav vi os hjem til Klubben igen.

Louise
Klatredagen
Fredag den 8. juni tog vi så af sted igen. Vi skyldte jo en klatre tur og den syntes vi ikke børnene skulle blive snydt for.

Det regnede en del men vi håbede på at det nok ville klare op. Vi havde taget diverse forplejning med og følte os godt rustet til at klatre rundt i træerne.

Inde i klatreskoven blev vi grundigt instrueret i regler og sikkerhed inden vi blev sluppet løs i trækronerne. Og så var det ellers bare af sted en efter en ud på usikker grund. Det var krævende og hårdt men også rigtig sjovt.

Flere af drengene prøvede begge baner og en enkelt prøvede den svære bane hele tre gange. Enkelte prøvede også en klatrevæg som var meget udfordrende.

Efter et par timer godt trætte og våde tog vi hjem igen og det klarede faktisk op på hjemturen.

Louise
Olympiske lege
Tivoli
Grillaften
Ja det er snart vi alle kan se med i fjernsynet, men her i Tømmerflåden har vi haft vores eget OL.

Børnene blev delt op i hold, som dystede mod hinanden i forskellige discipliner. Den olympiske ild blev tændt (kuglegrillen!!!) og der var indmarch, hvor hvert hold selv havde fundet på et navn til deres banner.

Så var det tid til konkurrencerne, og der blev gået til den. Pænt sjovt at se hvordan man kaster en gummistøvle mellem benene, op over hovedet og så langt man nu kan kaste den. Det blev der grinet meget af, til gengæld blev der kørt rigtig stærkt i mooncar-ræset og spist mange flødeboller i stafetten.

Fantastisk aften, med en masse børn der gik op i konkurrencerne, men mest af alt havde det sjovt og ikke gik så meget op i hvem der vandt. Okay, nogle gjorde og vi fandt da også et vinderhold, men dem praler vi ikke af her, for til OL gælder det jo om at være med, ikke om at vinde???

Henrik
Endnu en fantastisk hyggelig tur til Københavns forlystelsespark nr. 1.

Vi kender jo efterhånden turen, men år efter år bliver jeg lige imponeret over børnene.

Når vi har mødetid kl. 18.00, og børnene er chekket af, og af sted igen 18.05, ja så fungerer det altså bare.

De grupper de går i fra start, bliver ind imellem splittet op og nogen ender i andre grupper, eller gruppen bliver bare delt. Men børnene finder ud af det, og der er ingen sure miner, alle hygger sig og er meget trætte når vi sidder i bussen på vej hjem.

Der tager vi ind igen til næste år.

Henrik
Tak for en hyggelig aften til alle, nye som gamle, børn og forældre.

Traditionen tro blev der grillet noget god mad, snakket en del og så blev der selvfølgelig også spillet rundbold, voksne mod børn.

Det var en meget spændende kamp, men midt i det hele var der dessert, og jeg var lidt bange for at ødelægge en god stemning hvis jeg havde råbt "så er der is" lige som de voksne førte på point. Så jeg aftalte med Trine, Malthes mor, at hun kaldte dem ind når børnene var kommet foran, så vi var sikre på at de vandt.

Vi var vel også lidt heldige, da torsdag vel var den eneste dag solen skinnede sidste uge, og det er altså sjovest at være ude når man griller.

Henrik
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]