The news
Primærpædagog/Ansvarsområder
Så lykkedes det! Vi har fået sat navn på de ansvarsområder vi har arbejdet med noget tid.

Anja bliver aktivitetsansvarlig, Berit kostansvarlig og Louise er den der i fremtiden skal styre slagets gang på vores personalemøder, som mødelederansvarlig.

Vi går allerede nu så småt i gang med, at finde ud af hvordan tingene skal hænge sammen. Bl.a. er det meningen at man er i et team med dem, der har de samme områder i Piraten og Skatten. De forskellige team skal evaluere viden, udfordringer, erfaringer osv. Der skal også blandes økonomi ind i de forskellige områder, som de får ansvaret for. Der er derfor stadig meget der skal falde på plads. Men spændende er det!

Primærpædagogerne er også fordelt.

Det bliver sådan, at Anja og Lotte følger Piratskibsbørnene (B-sporet), hvor Anja lige nu er primær for 3.B, og 4.B, mens Lotte er for 5.B, og de nuværende 2.B.

Louise og Berit tager sig så af Skattekistebørnene (A-sporet), hvor Louise er primær for 3.A, og 4.A, mens Berit er for 5.A, og de nuværende 2.A.

Vi vil forsøge os med, at Lotte og Anja fortrinsvis er sparringspartnere, da de følger Piratskibsbørnene, og Berit og Louise sparrer sammen, da de har skattekistebørnene. Dette fordi vi synes det er rart, at have nogen at vende tingene med ind i mellem.

Henrik tager sig af 5J og sparrer sammen med Pernille om Cafémedlemmerne, dvs samtlige medlemmer fra 6. og 7. klasserne.

Henrik


På besøg i Caféen
Frem til sommerferien inviterer vi alle i femte klasse på Besøg i Caféen hver torsdag.

Kom og se hvad Caféen tilbyder.

Første torsdag er d. 31. maj. Vi byder velkommen med kage og saftevand.

Pernille
INDBYDELSE

TORSDAG D. 7. JUNI TÆNDER VI GRILLEN OG LAVER NOGLE GODE BØFFER OG PØLSER

Vi sørger også for flútes, salat og dressinger
Vin, øl og sodavand er der også.

Vi spiser klokken 18.00.

Det eneste I skal huske er tallerkener og bestik.
Prisen for dette er 70,-kr. for voksne, 50,-kr for børn.
Priserne er inklusiv drikkevarer.

Har I lyst til lidt god mad og en hyggelig aften, så kom over og meld jer til senest mandag d. 4. Juni.

Vi ses

Hilsen tømmerflåden
Vigtige datoer frem til sommerferien

Fredag d. 1. juni er der arrangement for alle 5. klasser.

Der er lagt op til en dag med masser af oplevelser.

Invitationerne er sendt ud, og vi glæder os til at se rigtig mange af jer.
Torsdag d. 7. juni er der Grillaften for alle nye og nuværende børn, forældre, søskende og bedsteforældre.

Vi tænder op i grillen, I medbringer selv tallerkener og bestik.

Kom og meld jer til, vi glæder os til at se rigtig mange.

[ Forside ] [ Leder ] [ Piratfest ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]