Oplevelsestur
Ikke færre end halvdelen af Caféens medlemmer var med, da vi i går eftermiddags tog på tur.

Glade og oplagte startede turen hos IndoorSki på Egegårdsvej. Vi skulle køre ræs. Nogen skulle på jagt, men det var mest tidsfordriv mellem turene.

Vi havde rummet med fartsimulatoren en time. Alle deltagerne taget i betragtning, gik vi ikke ud fra, at der ville være køretid til de voksne. Men det var der, og med jublende tilråb trådte først jeg, bagefter Anja speederen i og kørte en omgang.

Det var sjovt. Skulle I nogensinde få muligheden, så spring endelig på.

Fra racerløbet fortsætte vi med bus til Glostrup. Vi havde god tid, så på et grøånt areal med et par buske og nogen træer, legede vi "morder". Vi fik varmen i det ellers temmelig kolde vejr. Trods det begrænsede område, formåede flere af deltagerne at gemme sig så godt, at vi næsten ikke kunne finde dem igen.

Da vi fik nok gik vi videre mod Restauranten. Vi var en halv time forud for tidsplanen, men mange var sultne, så vi spurgte og
heldigvis kunne vi sagtens komme til og få stillet den værste sult.

På Fei He er der en temmelig overdådig buffet, og det var vist meget godt, for det er utroligt, hvor meget sådan en flot drenge kan spise. Oven på store gentagne portioner, kunne de også sætte både is, flødeskum og frugt til livs.

Endelig var de mætte, men ikke mere end uanede mængder slik og sodavand blev båret ud af Fakta, inden vi satte kursen mod Glostrup
Bio, hvor Flemming ventede med en sal og et par film.

Sjov, fart, action og spænding. Nogen nåede at falde i søvn, andre holdt ud. Klokken alt for sent, kunne vi sige hej til de hjælpsomme forældre, der stillede transport til rådighed og hjalp os tilbage til Røovre.

Tak drenge for en dejlig aften. Og skønt at se, hvor gode I er til at hjælpe hinanden og være positive.

Pernille
Bolsjekogeriet lukker

Julegavemuligheder
Efter tre måneder med bolsjekogeri hver mandag er interessen noget faldende.

Personligt må jeg indrømme, at være ved at have fået nok.

Derfor har jeg besluttet at pakke sammen. For denne gang. Det er slet ikke umuligt, at jeg pakker ud igen næste efterår.

Med udgangen af november er bolsjekogeriet altså slut for i år.

Ingen har udtrykt den store bestyrtelse over aflukningen, så jeg tolker det sådan, at nok gider de lave bolsjer, men de fleste har ligesom jeg fået nok.

Med lukningen af Bolsjekogeriet bliver der plads til noget nyt.

Da vi i sommers pakkede hobby sammen og flyttede det hele ned på hobby, blev enkelte ting gemt og pakket væk til brug i Caféen.

Det der kræver få deltagere og overblik i et køkken. Ting, der kræver varme i komfuret og overblik. Ting, der egner sig bedst for Caféen.

Med ankomsten af december, lukker jeg op for de få gode Café-hobby-julegave-ideer, jeg har tilbage.

Der bliver mulighed for alle dem, der har lyst til at være med, og pange at betale.

Måske I alle får lysende julegaver...

Pernille
Betal fra netbank
Nu kan du betale for dit barns mad og aktiviteter gennem din netbank.

Gør sådan her: Åben din netbank, og overfør et beløb til
registreringsnr.: 4065 konto: 4065068915. Husk at skrive barnets navn som oplysning til modtageren - ellers kommer vi på ekstraarbejde.


Og vær så opmærksom på, at der kan gå op til tre bankdage, før vi kan se din indbetaling i vores bank.

Læs mere her

Flemming Brandt
[ Forside ] [ Leder ] [ Knæk Cancer ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]