Respekt, mand! Ved årets forældremøder blev der debatteret livligt. Det, der viste sig at være et fælles emne for alle afdelinger, satte gang i tanker og holdninger. Hvis vi husker nogle år tilbage - f.eks. da vi selv var børn - kendte alle børn de regler, der gjaldt det sted, vi nu opholdt os - om det så var i skolen eller andre steder. Nogle gange valgte vi at udfordre de regler: Gik fra skolen i utide, sprang lektierne over el.lign. Vi syntes måske, det var nogle "åndssvage regler" og drillede måske lidt for at udfordre systemet. Vi voksne har lært at forholde os kritisk til de ting, vi udsættes for. Det gælder både, når politikere udtaler sig, når vi ser et tilbud i den lokale butik, eller i samarbejdet med offentlige institutioner. Det er en naturlig konsekvens af det voldsomt sammensatte samfund, vi har, hvor vi er nødt til at sortere i informationsmængden. Vi må hele tiden arbejde på at få omgivelsernes regler og væren til at passe ind i den måde, vi forholder os til verden. Når det ikke lykkes, opstår der konflikter. Den samme kritiske forholden sig til omverden breder sig til vores børn. Det kan ind imellem være svært at håndtere for voksne, sådan hele tiden at forholde sig kritisk. Endnu sværere er det for børn, og nogle børn kommer derfor oftere i konflikter end andre. Nogle børn tager personligt kritisk stilling til, om en regel nu også gælder dem, eller om de kan se bort fra reglen. Og hvilke regler gælder egentlig - hvilke regler skal følges? I mange børns øjne er det forældrene, der udstikker leveregler. Det er svært for dem at forstå, at også personer udenfor kan sætte regler op (selv om I med garanti også har diskussioner hjemme om, hvilke regler der gælder dér). Den kritiske forholden sig til SFO'ens regler kan ind imellem synes som en belastning for os, der arbejder med børnene. På den anden side er det, som beskrevet, også sundt - og nødvendigt - at sortere i de mange indtryk, vi alle udsættes for. Det giver os nogle nye udfordringer. Vi arbejder i øjeblikket med at gøre vores in-terne samværsregler tydeligere, og på at være tydelige i vores udmeldinger til børn og forældre, når samværsreglerne ikke bliver overholdt. Her er nemlig endnu en ny ting, nogle børn skal lære: At der er regler alle ste-der, og at mange - også udenfor hjemmets fire vægge - ikke blot er omsorgsgivere, men også normsættere og regelgivere. For den enkelte og for fællesskabets skyld. Tilsyn og opsyn I en afdeling blev der spurgt, om vi altid var sikre på, at der var personale nok ude - især i det tidsrum, hvor mange børn var udendørs. Nogle gange virkede det som om, meget personale var inde, selv om børnene var ude. Det kunne vi ikke umiddelbart svare på, men lovede at tage emnet op i personalegruppen. Personalet har mange opgaver, hvoraf den vigtigste naturligvis er, at der skal være tilsyn med børnene. Det vil altid være en vurdering, om tilsynet er tilstrækkeligt, så der kan bruges tid på nogle af de andre, altid ventende opgaver. Derfor kan vi ikke skråsikkert udelukke, at der har været enkelte dage, hvor personalet har haft så mange andre gøremål, at der har været forholdsvis få fra personalet ude. I den sammenhæng kom vi til at tale om, at der muligvis er forskel på forældrenes og vo-res holdning til, hvad tilsyn er. Vi har i SFO ikke på sammen måde som i undervisningen "gårdvagter". Personalet i SFO er sjældent kun opsynspersonale, men har aktiviteter med børn. Uanset om de er inde eller ude. Som regel er der personale ude fra flere afdelinger. Og skulle der være stort mandefald i en afdeling, aftaler vi indbyrdes, hvem der sørger for tilsynet på vores dejligt store, men uoverskuelige legeplads. Alt det personale, der er udendørs, er til rådighed for alle SFO'ens børn. Men vi kan se, at børnene har en naturlig tendens til at "se udenom" det personale, de ikke kender, og søge hen til sin egen afdelings personale. Derfor kan det muligvis for nogle børn virke som om, der ikke er voksne på legepladsen: De kan muligvis ikke finde personale fra deres egen afdeling, eller de voksne ser ud til at være travlt beskæftigede. Og kan jeg nu tillade mig at bryde ind? Vi vil i den kommende periode gøre børnene ekstra opmærksom på, at de kan kontakte alle voksne på legepladsen. Måske det kan hjælpe børnene til at se, at der er flere muligheder end dem, de umiddelbart ser. Kage - nu igen !?! I en anden afdeling blev der spurgt til, om vi nu holdt os til skolens kostpolitik og kun ser-verede usunde ting ved særlige lejligheder. Også det har vi talt om efterfølgende. Den mad, vi serverer i SFO, skal kun fungere som supplement til det, der serveres derhjemme. Vi går ud fra, at børnene har spist, inden de kommer i SFO om morgenen. Vi serverer lidt te og grovboller som en ekstra snack. Ikke for måltidets skyld, men for at skabe den hjemlige morgenhygge, som mange børn nyder at være sammen om hos os. Mange børn kommer også hen for at være en del af fællesskabet uden at spise og drikke. Det vigtigste er, at der skabes en hyggelig stemning ved hjælp af vores morgenbord. Vi har desuden lidt havregryn og cornflakes i huset til de børn, der enkelte gange er kom-met hastigt ud af døren. Om eftermiddagen har vi i de meget varme perioder givet børnene en - alt for lille - frys-selv is. På andre varme dage er der serveret koldskål. I de tilfælde har vi ikke overholdt kostpolitikken - med mindre fejringen af den alt for sjældne hedebølge kan kaldes for en særlig lejlighed. Tidligere blev der bagt en del hjemmebagt kage med børnene, det gør vi ikke længere. I Tømmerflåden er der for et par uger siden serveret klatkager - ellers er det måneder siden, der sidst er blevet bagt kager. Også i forbindelse med eftermiddagsmåltidet er det samværet, vi har fokus på. Samværet omkring det at gøre maden klar, og især hos de yngre: Samværet omkring det at spise maden. Vi har meget begrænsede midler til rådighed, når vi køber fødevarer. De billigste fødevarer er dem uden sukker og fedt. Vi gør, hvad vi kan, for at signalere sundhed i de ting, vi ser-verer. Ind imellem går vi på kompromis. I mange SFO'er er man helt stoppet med at servere mad for børnene, for at bruge bud-gettet på andre ting. Jeg er imponeret over, at det stadig lykkes hver dag at sætte et mel-lemmåltid på bordet for børnene. Et mellem-måltid, der for det meste bliver fremstillet i samarbejde mellem børn og voksne. Og som oven i købet er forholdsvis sundt. Noget helt andet er, at der i mange klasser er tradition for, at der bliver bagt en kage i for-bindelse med fødselsdage o. lign. Det skal være jer så vel undt. Ofte står rester og kage-forme i vores køkkener, indtil de kommer med hjem. Det må de meget gerne. Blot andre forældre ikke tror, at det nu igen (!!!) er SFO'en, der har serveret usund kost! Flemming Brandt [ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]