Uddrag fra logbogen for Oktober måned
Det sker der i Piratskibet fra nu og indtil jul
Vi føler altid, det er lidt tidligt at gå i gang med julegaverne allerede nu. Men for at alle skal kunne nå at lave mindst en julegave, bliver vi igen i år nødt til at starte tidligt.

Efter efterårsferien i uge 43, begynder vi derfor så småt på gaverne.

Omkring 1. november pynter vi vores kreative rum op til juleværksted.
Det er her børnene laver nogle af julegaverne samt pakker gaver ind. I år bruger vi også lerværkstedet (rummet over for puderummet) som juleværksted.

I disse to rum er der adgang forbudt for forældre, bedsteforældre og andre, der måske kunne falde en julegave af til.

I uge 43/44 begynder vi at øve Lucia hver torsdag, med de børn der er meldt til.

Salen vil vi fortsat benytte om tirsdagen, og som noget nyt også engang imellem om mandagen.

Der ud over vil vi også lave julepynt, julebag, samt tage små kreative ting frem osv.

De vigtigste punkter er sat på kalenderblade - lige til at printe ud - herunder.
Sutsko og blå sutter

Efterårsferien
Der er rigtig mange børn, der render rundt med udendørs sko på indenfor. Især om morgenen inden skoletid. Det er vi rigtig kede af, da gulvet hurtigt bliver meget beskidt og vådt.

Så husk sutskoene.

Vi har også lagt nogle blå sutter ud i alle garderoberne. Det er til alle jer forældre, så I kan tage dem ud over jeres sko, inden I går ind i SFO'en.
Til de børn der kommer i efterårsferien:

Husk at børnene skal være i SFO'en senest kl. 9.30. De skal have en turmadpakke, drikkedunk, samt tøj der passer til vejret med.


Rie
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]