På tur sammen med femteklasserne
For et par uger siden tog vi på tur sammen med femte klasserne. Vi tog til Glostrup, løb ad trapperne op på toppen af centret og endte hos Q-zar.

Der begyndte krigen. Udstyrede med veste og skyderting, laserstråler og mekanik, der selv kunne afgøre om vi var døde eller levende. I to hold. Mod hinanden.

Det var sjovt. Meget sjovere end den fredselskende pædagog er villig til at indrømme.

I mørket kravlede vi rundt i en labyrint stor nok til, at flere farede vild. I mørket skulle vi overtage verdensherredømmet. Eller i hvert fald det andet holds base.

Vi spillede to omgange. Det var ikke nogen dårlig ide. For pausen mellem de to omgange, gav mulighed for at få styr på nogle af de spørgsmål og tekniske finurligheder, der meldte sig undervejs.

Pausen betød også, at den knap så skarptskydende pædagog gik fra et personligt minus til plus. Jeg
nåede aldrig rigtig at få styr på pointreglerne, men det var noget med plus for at skyde de andre og overtage de andres base, og minus for at skyde egne holdmedlemmer eller at dø.

Om mit minus i første runde kom af at blive skudt eller skyde mine egne, er jeg helt klar over…

Det tog længere tid end vi troede og langt senere end forventet, satte vi kursen tilbage mod Caféen og den ventende lasagne. De forventede timer med fri leg var der ikke tid til. Men vi nåede at spise og alle gik hjem med røde kinder og glade smil.

Pernille
Hyggeaften


Selvom der ikke er mange, der for tiden finder vej til Caféen har vi altså åbent, og da jeg i tirsdags serverede pitabrød og hygge i Caféen hen under aften, var det faktisk lykkedes en hel lille flok at dukke op. Det var dejligt.

Det var superhyggeligt, maden smagte - i hvert fald forsvandt det hele - og alle var glade og klar til boldspil sekundet efter fadene var rydede.



Dragerne er bygget af Frederik i computerspillet Minecraft.
Midt i det hele strømmede små nye førskolebørn og deres forældre fra informationsmøder over skolegården.

De fremmødte synes de nye skulle saluteres og således lykkedes det SFO'ens ældste at byde de yngste velkommen med smil og vinken i den helt store stil.

Bagefter kunne vi konstatere, at fædre er lettest at få med på vinkelegen, mens mødre hellere smiler eller griner. Små nye SFObørn kigger enten betuttet mod de store eller synes de samme store er afsindig morsomme.

Pernille
Store Cafétur
På fredag tager vi på tur. Vi skal bowle. Vi skal spise. Vi skal tømme Fakta for slik og sodavand og vi skal se film. Hvilke film er endnu lidt usikkert.

Der er muligheder, men vil deltagerne hellere se nogle andre er der også mulighed for det.

Selvom der ikke er mange medlemmer i Caféen for øjeblikket, håber jeg alligevel at der kommer tilmeldinger nok til at turen bliver til noget.

Det plejer at være nogle gode ture, og personligt glæder jeg mig. Det gør Henrik vist også…

Pernille
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]