The news
Spille hygge aften i klubben

Tir den 15/1 havde vi årets første aften arr. Vi havde arrangeret en hyggeaften med mad og diverse spil. 6 drenge havde meldt sig og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Vi startede med at spise mexicanske pandekager, mens vi sad og snakkede om rollespil. Det var en rigtig god og spændende snak.

Efter maden havde drengene behov for at løbe lidt energi af sig ude i sneen, så de fik etableret to hold som jagtede hinanden med
sne. Da gassen var gået lidt af ballonen kom de ind igen.

Vi spillede flødebollebordtennis som er "rundt om bordet" men hvor der står flødeboller på bordet som man har mulighed for at ramme. Rammer man en bolle får man den. Den som vinder runden får også en flødebolle og skal i næste runde spille med en stegepande i stedet for et bat. Det var med højt humør og fight over hele linjen og vi stoppede først da alle flødeboller var vundet.

Efter sådan en omgang var der brug for en lidt mere stillesiddende aktivitet.

Vi delte os op i to grupper. Den ene gruppe spillede Risk og den anden gruppe spillede matador. Humøret var stadig højt og der blev fjollet en del mens der blev spillet.

En rigtig dejlig aften som kunne have fortsat i flere timer da vi overhovedet ikke blev færdige med at spille.

Anja og Louise
Fastelavnsfest i Tømmerflåden


Fredag den 8. februar var 90 børn og voksne til vores årlige fastelavnsfest.

Når vi er så mange er vi nødt til at spise i kantinen, da vi ikke har plads til så mange mennesker i vores små lokaler. Så alle børn og voksne myldrede ind i kantinen.

Rigtig mange var udklædte i flotte, festlige og ikke mindst farlige kostumer. Maden var en succes og da alle havde spist sig mætte i steg, kartofler og is vandrede vi over i Tømmerflåden for at slå katten af tønden.

Det er altid en stor fornøjelse at se hvordan både børn og voksne går op i denne disciplin. Der kommer gerne tilråb fra forældre og søskende om, hvor det er bedst at ramme tønden, og stor jubel er der, når tønden endelig falder ned.





Vi fik kåret kattekonger og kattedronninger i 4 kategorier:

Børn under skolealderen:
her lykkedes det Emil (Laura 3.b's lillebror) at bliver både Konge og dronning

Børn fra 0.-3. kl.:
her blev Lisa fra 3.a dronning og Frederikke fra 3. b blev konge

Børn fra 4. kl. og op:
her blev Mille fra 4.a dronning og Richardt fra 4.b konge

Forældre:
Lærkes far Søren blev dronning og Jonas' far Caspar blev konge.

Ingen kom til skade selv om det gik vildt for sig og der fløj af og til træstumper rundt i lokalet. Efter overrækkelse af diverse kroner og tilhørende slik og vinpræmier gik alle i de tilstødende lokaler hvor der var hyggesnak og lidt sliksalg blev det også til.

Vi sluttede af med at kåre bedste, sjoveste, mest fantasifulde udklædninger. Det er altid en svær disciplin da rigtig mange har gjort meget ud af det.

Vi valgte den store kannibal familie Fisker, blæksprutten som bestod af Lærke og Mille samt Lauras mor Louise som var blevet til en engel i dagens anledning. Alle fik enten slik eller vin i præmie.

En stor tak til alle børn og forældre, det er rigtig dejligt at, I bakker op om vores arrangementer. Uden Jer ingen fest.

Louise

Ny aktivitet i klubben
Vi strammer op

Vi vil prøve noget nyt. Vi laver jo mad og sælger det i baren så børnene kan få noget lækkert og sundt at spise om eftermiddagen når de er i klubben. Nu vil vi gerne prøve at inddrage Jer børn i denne proces, så:

hvis du har lyst til at være med til at bestemme hvad vi skal lave til baren
være med til at lave maden og sælge den

Skal du skrive dig på tilmeldingssedlen som hænger ved baren i klubben.
Vi har desværre oplevet nogle gange på det sidste, at børn har meldt sig til en tur og et arrangement, de glemmer at få betalt. Når dagen kommer, hvor vi skal af sted eller arrangementet afholdes, melder de fra, fordi de ikke gider eller noget mere interessant er kommet op.

Det er uhensigtsmæssigt for vores planlægning, både i forhold til hvor mange voksne vi skal være, og hvis vi har indkøbt mad, bestilt billetter osv.

Louise
Derfor har vi besluttet at, fremover

Kan man kun melde sig til, hvis man samtidig betaler eller ens forældre har overført penge til vores konto.
Hvis man kommer på dagen og ikke ønsker at deltage alligevel får man ikke sine penge tilbage.
Vi vil fremover skrive min. og max. deltagere på sedlerne og seneste tilmeldingsfrist som skal overholdes. Samt pris for arrangementet.

Vi håber og tror på at ovenstående retningslinjer vil gøre vores planlægning en del nemmere.

Louise
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]