NYHEDSBREV NOVEMBER 2013
SFO'ens fælles sider Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Caféen
Lucia

Så er vi begyndt at øve til Lucia, og rigtig mange børn har meldt sig igen i år.

Denne gang har nogle drenge også skrevet sig på listen, men de håber dog ikke at de skal have kjole på når dagen kommer.
Vi øver hver torsdag kl. ca. 13.45-14.30, og håber at forældrene vil tage hensyn til dette.

Mariann

Børneråd

I børnerådet snakkede vi denne gang om hvorfor og hvor vigtigt det er, at vaske hænder inden man skal spise frugt.

Børnene kom med mange gode ideer til at huske hinanden på det, og de vil blandt andet lave nogle skilte og sætte dem op.
I den forbindelse snakkede vi også om at man kun må spise frugt ved bordene i den ende hvor man får frugten.

Til sidst snakkede vi om at man skal passe på legetøjet. Både det nye men også det gamle.

Rie

En tur til zoologisk have

Piratskibet besøgte i efterårsferien Zoologisk have, for at se dyr fra alle verdens hjørner.

Vi har blandt andet set løver, tigre, isbjørnene, elefanter, giraffer, fugle, sommerfugle alle mulige krybdyr, og mange andre slags dyr.

Som en af vores børn sagde: Det er ligesom at tage på en lille rejse til Afrika eller en lille tur i regnskoven!
Børnene synes det er super fedt, at man kan komme så tæt på dyrene, samt de flotte anlæg som de har lavet til dyrene.

Det var både stort og flot. Børnene var simpelthen vilde med turen.

Sinan


Skøjtehal

Resten af november fortsætter vi med at tage i skøjtehallen hver onsdag.

Børnene der skal med, vil få en seddel med hjem dagen inden.
Man skal huske varmt tøj, vanter og en cykelhjelm.

Rie

Klippe-klistre

Husk at vi i Piratskibet holder klippe-klistre hygge onsdag d. 4. december fra 15-18.
Nærmere info kommer snart. Håber at se alle børn og forældre til julehygge.

Rie



Fødselsdage i december 2013

Tillykke til jer alle


6. Louie 8 år


13. William 6 år


28. Chris 7 år


28. Victor 9 år

Det sker i december

Så fik vi pyntet vores juleværksted op.
Vi er allerede så småt begyndt at lave flotte julegaver derinde.
Husk at der er adgang forbudt for forældre og bedste forældre. Hver mandag til torsdag vil juleværkstedet have åbent, hvor man kan lave forskellige julegaver.

Mandag kan de børn, der er i gang med noget på lerværkstedet, gøre deres ting færdige.

Onsdag vil vi resten af november, fortsat tage i skøjtehallen med Tømmerflåden og Skattekisten, men springer december over, da vi får meget travlt med julegaverne, samt julehygge.

Hver onsdag vil vi fortsat gøre brug af salen.

Torsdag øver vi Lucia med de børn der er tilmeldt.

Onsdag d. 4. december holder vi klippe-klistre for børn og forældre.

Udover det vil vi også lave julepynt, julebag, samt julehygge.

Printervenlig samlet oversigt over december måned:



Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Caféen: Pernille Skau Nørgaard (redaktør)
Skattekisten: Morten Kølle Jensen, Piratskibet: Rie Pedersen, Tømmerflåden: Henrik Rolsted
Til Top