|
Tanker om UngdomsKlubFesterne
…eller UK-festerne, eller RFC-festerne. Kært barn har mange navne.
|
Det er snart ti år siden jeg blev ansat i Caféen. I alle de år har jeg været med til UK-festerne, som holdes på Rødovre FritidsCenter på Nyager Skole.
Gennem de ti år har festerne været et tilbagevendende punkt på dagsordenen, som ungerne har glædet sig til fra fest til fest. Det har været fester fyldt med glæde og sjov og timer i selskab med andre unge i et forum som gav plads til at have det sjovt.
Men det var dengang. Lige nu oplever vi noget helt andet. Jeg oplever at festerne har fået et ry, der ikke hænger sammen med de fester jeg er med til. Det er jeg rigtig, rigtig ked af, for det er så ærgerligt at noget godt bliver ødelagt af rygter og fortællinger, der skal ledes længe efter.
Jeg oplever specielt to ting gå igen. Jeg hører igen og igen om alkohol til festerne. Jeg hører om børn, der vælter sig rundt berusede og påvirkede. Tro mig - det er langt fra virkeligheden. Dernæst hører jeg om børn, der ikke tør gå hjem, om børn der føler sig forulempede og forfulgt. Om slagsmål og om det der er værre. Og om voksne der tydeligvis ikke tager ansvar.
For at starte et sted, vil jeg starte med at fortælle om baggrunden for festerne.
Rødovre FritidsCenter er ud over en SFO, som vi kender den på Tinderhøj, også Ungdomsklub for unge fra sjette klasse til atten år. For tretten år siden blev der holdt nogle temmelig vilde fester for de unge i ungdomsklubben. Fester der udviklede sig til rene drukgilder. De unge gemte sprut i buskene uden for ungdomsklubben og mens de ansatte kæmpede en kamp for at undgå drukken, og blandt andet visiterede i døren, var kampen på forhånd dømt til at blive tabt.
Til sidst opgav de. Til sidst lukkede festerne for de unge, og grundlaget for at skabe en anden type fest var skabt. I samarbejde med Caféen - både her, men også på Islev skole - udviklede vi et koncept, der ikke kun skulle være sjov og ballade en aften for børn fra sjette og syvende klasse, men også skulle være en mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af kommunen og oveni, for vores vedkommende, være en mulighed for at lære Rødovre FritidsCenter at kende. Det sidste fordi vi ikke længere har et tilbud til de unge, når de går ud af syvende klasse og Caféen er slut.
Successen har været stor. Vi har gennem årene haft rigtig mange deltagere til festerne. Det viste sig at mange allerede gennem fritidsaktiviteter og sport kender hinanden på tværs af kommunen, og de venskaber blev kun bedre af muligheden for en løssluppen aften.
Festerne er rene sodavandsparties. Der er bemanding i døren, er man først gået ind, skal man ikke ud igen før det er tid at gå hjem. Festerne ligger ret sent, og vi holder selvfølgelig ikke på nogen, der vil tidligere hjem. Festerne er dans til den nyeste musik, vi har diskolys og DJ. Vi har salg af slik og toast til de sultne. Vi har bløde sofaer og hyggekroge til dem der er til det. Og vi har masser af plads til dans og leg på gulvet.
RFCs lokaler ligger i den gamle svømmehal på Nyager Skole. Der bliver varmt i løbet af sådan en aften, og derfor skal der selvfølgelig også luftes ud. Det gør vi en gang i timen, hvor alle kan komme ud i kaningården, der er lukket mod omverdenen, men giver masser af mulighed for luft.
|
|
|
|
Vi tolererer selvfølgelig ikke alkohol. Og selvom man som forælder kan være nervøs, tør jeg påstå der ikke er grund til nervøsitet. I de ti år jeg har været med, har vi kun to gange måtte ringe til forældre, for at få børn hentet, der på forhånd havde drukket. Vi er opmærksomme på børnene. Vi bevæger os gennem aftenen rundt imellem dem, og alkohol er ikke noget vi på nogen måde oplever som et problem.
De nyeste undersøgelser viser i øvrigt at unge i dag drikker langt senere end unge for tyve år siden. Jeg kan kun nikke bekræftende til den opfattelse. De børn vi har i Caféen i dag er langt fra de børn, der var i Caféen dengang jeg var nyansat, i forhold til interessen omkring alkohol, rygning og andet i den dur.
De rygter der florerer omkring alkohol og festerne på Nyager vender tilbage med mellemrum. Lige nu er de hårdnakkede. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at de er trukket gennem tretten år, fra dengang det var en anden type fester, der blev holdt i de samme lokaler. Hvor er det ærgerligt tænker jeg, og ved i virkeligheden ikke, hvad jeg skal gøre for at mane dem i jorden.
Et andet problem er snakken om slagsmål, provokation og angst for at gå hjem. I løbet af sidste år, havde vi en flok store børn hængende uden for UngdomsKlubben når vi holdt fest. Børn, der var for store til at deltage, som gerne ville ind, og i frustrationen over ikke at måtte, holdt fest udenfor og generede vores festdeltagere, når de tog hjem.
De er væk nu. Men det holdt hårdt. Vi kæmpede vores kamp, og indrømmet, det var først, da vi efter gentagne forsøg fik Politiet til at møde op, at gruppen udenfor forsvandt. Jeg er ikke i tvivl om, at de har været medvirkende til at give festerne et dårligt ry. Igen synes jeg det er ærgerligt. Synes jeg det er skidt at gode oplevelser skal ødelægges af de få.
Vi holdt fest i fredags. Årets første fest. Der var ikke mange deltagere, men stemningen var fantastisk. Jo, der var tøser, der blev uvenner og der var nogen, der synes det var kedeligt. Men langt de fleste var klar til at møde op og have en sjov aften næste gang. Jeg håber og glæder mig, for i min optik er festerne en rigtig god måde at møde andre, have en hyggelig aften, føle sig lidt stor og alligevel være i omgivelser, hvor der ikke er langt til en voksen, hvor der bliver passet på og holdt øje, mens der bliver drukket alt for mange sodavand, spist alt for meget slik og måske grint lidt højere end til dagligt.
Den næste fest er første november. Vi starter som altid klokken syv. Som medlem af Caféen er der gratis adgang og vi slutter igen klokken elleve. Det er sent, og til november er det mørkt. Derfor opfordrer jeg også gerne forældre til at hente børnene, når festen er slut.
Det vil også give jer mulighed for at kigge ind. I får ikke lov at komme helt ind på dansegulvet, men fra entreen er der udsyn til hyggekrogen og lyden af glade stemmer er god. Jeg lover gerne at der er kaffe på kanden, og mulighed for et krus at varme sig på, mens ungerne bliver færdig med at danse, og er klar til at tage hjem igen.
Pernille
|
|
 |
Strøgtur
|
4 piger og 2 drenge tog med Henrik på strøgtur. Troede vi.
Der er i hvert fald langt til strøget fra Nørreport station, og vi var næsten 2 timer om at gå den lange vej.
Det viser sig nemlig, at Købmagergade er ganske spændende, med diverse slikforretninger, 10'er butikker, spisesteder og til sidst Illum.
Men så var vi endelig på strøget, og nåede da også at få set lidt forretninger dér.
|
|
|
|
Det var nok mest pigerne der kiggede tøj, syntes i hvert fald Johnny og Daniel som til sidst mente, at nu var det deres tur til at bestemme hvad de skulle.
Og efter tidligere at have brugt en del tid i en Fætter BR, valgte de så at gøre det igen i nummer 2 Fætter BR. Det grinede Signe, Melina, Freja og Kristina en del af.
Nå men, man bliver vel aldrig for stor en dreng til en legetøjsforretning?
Tak for en hyggelig tur, det kunne vi godt finde på at gøre igen. Tror jeg.
Henrik
|
|
|
Overnatning
|
De sidste mange år har årets overnatning båret præg af vand. Vand fra oven. Vand i tykke stråler. Vand som lette byger. Vand blandet med torden eller bare vand, som gør vådt.
Derfor var det næsten med tilbageholdt åndedrag at vi så vejret i møde og håbede på at vejrudsigterne holdt stik. Det gjorde de. Ingen grund til bekymring dér. Skyfri himmel, mildt vejr og ikke en eneste dråbe regn mødte os.
Tolv glade Cafémedlemmer stillede op. De havde glædet sig flere dage og glæden var ikke mindsket da dagen endelig kom.
|
|
|
|
Vi startede med teltene. Ungerne slog selv op - med hjælp, når det var nødvendigt. Der var ingen sure miner over, at vi ikke ligger inde med telte store nok til at rumme seks tøser, og de i stedet måtte deles om to.
Alle var bare glade. Nogen løb om kap, andre spillede bold, og nogen valgte at sidde ved bålet.
Fodboldt er hårdt og mere end en måtte da også i løbet af aftenen have is på ømme ben og håndled. Specielt da mørket faldt på, og det kunne være svært at se hinanden, blev mere end en nedlagt i kampens hede.
|
|
Men længe inden da var bålet blevet til gløder og maden kunne findes frem. Et kort øjeblik var både Anja og jeg bange for om der var mad nok, for sikke de kan spise, sådan en flok.
Alle blev heldigvis mætte og så fortsatte aftenen med hygge, bolde og mere bål.
Tæpper blev fundet frem og i mørket ventede vi endnu engang på gløder og mulighed for ristning af skumfiduser. Dem havde vi heldigvis nok af, for både Berit og jeg havde købt - vi skulle jo helst ikke udgå for hurtigt...
|
|
|
|
Efterhånden samledes vi alle om bålet, sange blev sunget - Victor sang for og den ene sjofle vittighed efter den anden blev fundet frem.
Til sidst gav de op, pakkede sig sammen i teltene og faldt til ro. En enkelt blev kørt hjem. Trods sygdom var hun mødt op, men måtte i sidste ende kapitulere.
Natten var rolig, de fleste sov. Nogen lå vågne og vågede over stankelben, der gemte sig. Andre havde planer om forskrækkelser, men nåede aldrig så langt. Jeg var en af de første, sov sødt og vågnede først da mit vækkeur proklamerede tid til trilning af de lovede friskbagte morgenboller.
|
|
Så skal jeg ellers love for at effektiviteten slog igennem. Da klokken var kvart over otte, var alle telte pakkede væk, alt overflødig bragt op i Caféen og alle ungerne ventede på de der boller, der stadig var i ovnen.
Snart efter sad vi bænkede med varme boller og kold juice. Klokken ti kunne vi lukke og slukke, selvom flere af børnene synes det var for tidligt, og vi da bare kunne holde åbent til klokken fem, som vi plejer.
|
|
|
|
Det var en skøn overnatning, med skønne unger og selvom jeg var træt resten af weekenden, gør jeg det gerne igen.
Mandag bragte da også hurtigt spørgsmålet om, hvornår vi næste gang skal overnatte?
Det er vist det, der kaldes en succes.
Pernille
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kalenderen i september
Hver mandag er der ler i lerværkstedet og hver dag er der udeaktiviteter med vores to udeaktivitetsmedarbejdere.
Selvom det måske umiddelbart appelerer mest til de mindre børn i SFO'en, er Caféens medlemmer også velkomne til at være med til de fælles aktiviteter.
Læs mere om aktiviteterne på vores fælles side.
I fredags holdt vi årets første fest på RFC (Rødovre FritidsCenter).
Festerne er for alle børn i Rødovre Kommune, der går i 6. eller 7. klasse.
Vi har mandskab fra både Caféen og Nyager SFO. Der er dørmand, gratis garderobe og gratis entre, når man går i Caféen.
Festen i fredags er den første af fem og vi glæder os allerede rigtig meget til et godt festår.
Har I nogen spørgsmål er I velkomne til at ringe og høre mere.
Festerne er fra klokken 19.00 til 23.00.
Flyers om festerne er sendt hjem, men kan også findes her:
Mærsk har endnu engang bedrevet et kæmpe skib. Faktisk det største i Verden.
Det ligger til kaj ved Langelinie i slutningen af september, og selvom vi ikke kan komme ombord, vil vi gerne ind og se det.
Onsdag d. 25. september tager 5. klasserne og Caféen ind og kigger Trippel-E line.
Senere er der spisning i Klubben, inden vi lukker kl. 19.00.
Pris. 25,- kr.
|
|
Kalenderen i oktober
Hver mandag er der ler i lerværkstedet og hver dag er der udeaktiviteter med vores to udeaktivitetsmedarbejdere.
Onsdag d. 23. oktober sætter vi ild i malingen.
Vi skal lave spændende billeder med maling, ild og andre effekter.
Vi skal også spise og vi skal hygge og vi skal have det sjovt.
Vi slutter klokken 21.00.
Pris: 25,- kr.
|
|
Caféens Brugerråd
For første gang i mange år, havde vi fredsvalg til årets Brugerråd.
Tre medlemmer stillede op. Tre medlemmer blev valgt.
Medlemsrepræsentanterne er:
Magnus Juncker
Jessica
Og Laura
Årets forældrerepræsentant blev valgt på torsdagens forældremøde.
Forældrerepræsentanten er:
Louise Trolledahl Fejerskov
Jeg glæder mig til samarbejdet.
Pernille
|
|
|
SFO'ens fælles sider
Fra ledelsen
Skattekisten
Piratskibet
Tømmerflåden
Caféen