NYHEDSBREV DECEMBER 2015
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Julefest

Har vi endnu en gang afholdt med de af jer børn og forældre, der havde lyst til lidt hyggeligt samvær og noget god mad.

Vi synes simpelthen det er skønt at se jer under lidt mere uformelle rammer, hvor vi har tid til en god snak om alverdens spændende ting.

Ikke nødvendigvis om jeres børn, hvilket selvfølgelig også forekommer, men også alt det andet der lige falder for. Og så er det jo altid lækkert med en god gammeldags gang flæskesteg med alt tilbehøret, som vi selvfølgelig laver selv.
Spøg til side, det må jo have været god mad, siden nogen troede, at vi fik det udefra, eller?

Nå, men i hvert fald tusinde tak for en kanon hyggelig aften til jer alle.

Og husk vi snart har fastelavnsfest, også med lækker mad på menuen.

Henrik

Juleture

Tager vi på hvert år, et par voksne og max. 12 børn pr. tur.

Traditionsmæssigt går turen til København, hvor Købmagergade og strøget er stedet vi bevæger os ud af.

Der er rigtig mange spændende forretninger, nok mest for pigerne, men det lykkes også ind imellem for nogle drenge at få købt nogle julegaver.Arife og Henrik havde kun 6 børn med, 4 piger og 2 drenge. Efter en lille times tid, var Mert og Ali Osman træt af ”Glitter” og ”H&M”, og spurgte om vi ikke snart skulle i nogle drengebutikker. Det skulle vi da, så vi delte os op i et drenge og et pigehold.
Så troede jeg, at der var basis for at drengene fik købt lidt ind, og jeg spurgte dem flere gange, om de ikke skulle købe julegaver til mor og far f.eks. Men nej, det var vist hyggeligere bare at kigge på sportstøj og fede gummisko, og købe lidt guf ind i mellem.

Til gengæld havde Malaika, Helene, Maria og Kristine poserne fyldte, da vi mødtes senere for at spise aftensmad.

Så der er da nogle af jer der får julegaver i år.

Tak for en rigtig god tur.

Henrik














Julekonkurrence

Er en helt ny, sandsynligvis tilbagevendende, tradition i Tømmerflåden.

Vi har allerede mange gode ideer til fremtidige konkurrencer. Denne første gang skal børnene simpelthen gætte, hvor mange år vi voksne er tilsammen.

Det har vi meget sjov ud af, der er nemlig rigtig mange børn der prøver at lokke vores alder ud af os, men pludselig har vi glemt hvor gamle vi er.
Og man kan godt forstå de gerne vil komme tættest på med deres gæt, når man ser præmien. En pæn kurv med lidt guf til ganen er vel ikke af vejen, selv i denne juletid, hvor der sikkert ryger lidt ekstra ned i forvejen.

Afgørelsens time er onsdag d. 16. hvor vi afslører vinderen/vinderne, spæææændende.

Henrik




Mere jul

Al den snak om jul,

så bare til sidst et ønske om en rigtig dejlig,

skøn jul til jer alle,

fra alle os i Tømmerflåden
Fødselsdage i december

Tillykke til jer alle


6. Louie 10 år


6. Josephine 11 år


13. Jack 12 år


21. Casper 12 år


23. Jasmin 13 år


27. Teba 10 år


28. Victor 11 år


29. Tea 11 år


31. Emma 9 år


31. Viola 10 år

Hørt på juleturene...

Vi står midt på Kultorvet, der er omdannet til julemarked. Der er sort af juleshoppende mennesker og masser af larm, da et af børnene udbryder:

Hvor er det FEDT at være på tur.
Jeg kan ikke forstå at drengene i min klasse ikke vil med!


Han var eneste dreng på turen - sammen med ti piger og to skønne kvindelige pædagoger.

*****

Vi kommer ned på perronen og ser toget køre mod København.

Et barn ser efter toget og spørger:

Hvilken vej skal vi køre, når vi skal ind til byen?

Den vej som toget kører., svarer pædagogen.

Barnet ser stadig efter toget, og udbryder:

Gudskelov!
Jeg kan nemlig ikke lide at køre baglæns!



Kalenderen den næste tid

Hver Torsdag inviterer vi børn og forældre fra 2. klasse på besøg.

Vi vil gerne give mulighed for at se hvem vi er, hvad vi kan og hvorfor vi er et godt tilbud.

Der er kaffe på kanden fra klokken 15.30.

De nuværende forældre er selvfølgelig også velkomne.

Fredag d. 5. februar holder vi fastelavnsfest for børn og forældre.

Der vil selvfølgelig være god mad, tøndeslagning og præmier for bedst udklædte forældre.

Invitationen kommer engang på den anden side af nytår.

Fredag d. 8. april holder vi børnefest.

Forårsfesten plejer at have et tema, vi aftaler med børnene når tiden nærmer sig.

Mere info følger hen ad foråret.

Onsdag d. 4. maj tager vi i Tivoli.

Ganske som det plejer, bliver det selvfølgelig en forrygende tur.

Mere info senere.

Torsdag d. 16. juni holder vi grillfest for børn og forældre.

Traditionen tro tænder vi op i grillen og inviterer nye og gamle til en hyggelig aften med godt selskab.

Invitationen kommer når vi nærmer os sommerferien.


Fra juleturene

















Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top