NYHEDSBREV MARTS 2015
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Min sidste arbejdsdag - Fredag d. 27. marts 2015



Jeg har arbejdet i kommunen i 34 år, først i Horsevænget og senere flyttede jeg med over på skolen, hvor jeg har været i 23 år. Først i Piratskibet og senere i Skattekisten.

Jeg har i årenes løb bevæget mig rundt mange steder på skolen.
Jeg har siddet i forretningsudvalget, i skolebestyrelsen og i pædagogisk udvalg, hvor jeg har sat mine fingeraftryk.
Jeg har været med til at sætte spor i indskolingen og i SFO'en med børnene i centrum. Samtidig har jeg langt hen ad vejen fået lov til at beskæftige mig med det jeg har brændt allermest for, nemlig det kreative.

Jeg har mødt rigtig mange børn, der har lavet de mest fantastiske kunstværker.
De har lavet malerier, arbejdet med sansebilleder, udtrykt sig i ler og meget meget mere.

De har lavet udstillinger på skolen og på biblioteket. De har fremstillet gaver til jul og når nogen har haft fødselsdag.
Det har været meget berigende også for mig, så tak for det ”unger”.

I har alle gjort mit arbejdsliv utrolig interessant og givtig. Jeg har mødt rigtig mange børn og deres børn, så nu skynder jeg mig at sige farvel inden jeg kan sige og deres børn igen.

Så jeg vil gerne sige farvel til alle børn og forældre i Skattekisten fredag den 27.3.15 og glæde mig til min pensionisttilværelse.

PS.: Jeg kommer nok til at savne jer – lidt.
Men vi ses ved Netto, så kan I altid få en krammer.


Mange kærlige hilsner
Susanne


Vinterferien


I vinterferien var Begge SFO1-afdelinger slået sammen.

Vi var i biografen i Glostrup, det var en rigtig god oplevelse.

Vi så Min søsters børn. Det var en meget spændende og samtidig sjov film.
Vi var også i Rødovre Centrum, hvor vi var i Puff's Legeland Funtasia.

Det var en rigtig hyggelig tur, hvor ungerne i den grad brugte deres kroppe.

Rosalia

Kreative aktiviteter

I den sidste tid har vi som kreative aktiviteter lavet forskellige ting til påske og udsmykning af lokalerne.

Rosalia



Fødselsdage i marts

Tillykke


21. Sebastian 9 år

Hej børn og forældre



Jeg vil gerne fortælle jer, at jeg har fået nyt job hvor jeg starter 1 april.

Jeg har gennem mine 14 år på Tinderhøj Skole lært en masse fantastiske børn og forældre at kende.

Dette har været en fantastisk oplevelse, og jeg føler mig glad og beæret over den varme og glæde jeg er blevet mødt med fra jeres side – tak for det.

Jeg har sidste dag på Tinderhøj Skole fredag d. 27 marts inden påskeferien.

Denne fredag er I alle børn og voksne velkomne til et kram i SFO skattekisten.

Med venlig hilsen
Morten Frimann Larsen
Pædagog i 3a og i skattekisten






Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top