NYHEDSBREV MARTS 2015
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Billard-og bordtennis turneringer

Har været i gang noget tid.

Der har været mange kampe, der skulle koordineres, men nu er vi nået til kvartfinalerne, både i drenge-og pige turneringerne.

Nogle få er allerede spillet, og vi håber snart, at kunne finde nogle værdige vindere i alle rækkerne.


Følg med i næste nummer af Flaskeposten, hvor vinderne bliver offentliggjort.

Spændende ikk’?

Henrik


På tur i vinterferien

Ferie er hyggetid og film er lig med hygge. Så Tømmerflåden var en tur i Glostrup Bio og se ”Big hero 6”.

Ungerne fik udleveret juice og popcorn. Vi havde de bedste pladser i biografen og filmen var helt fantastisk god.

Efter 1½ times underholdning var vi et smut i maskinrummet og så hvordan det ser ud.
Det hele er computerstyret i dag og ikke som nogen måske kan huske med filmapparat og ruller der skal skiftes.

Dejlig tur med dejlige unger.

Louise

Bowling med 4. klasserne

Berit, 9 børn og jeg (Lotte) havde en fantastisk time på bowlingbanerne.

Vi havde en drengebane, en tøsebane, hvor en af pigerne kæmpede bravt, trods brækket arm og en bane med to piger, Berit og jeg.

Der var god energi, masser af fis og ballade, gulvet var beviseligt skævt og keglerne sprang rundt for enden af banen.

Da jeg var så heldig at få strike flere gange i træk, dansede jeg selvfølgelig rundt og blev lidt fjollet, hvorpå en af pigerne meget alvorligt sagde:

Lotte, er du ikke sød at lade være med at blære dig så meget, det er altså ikke pænt… ?

Det endte med at jeg vandt, hvilket var heldigt, for ellers skulle vi gå hjem i stedet for at tage bussen.. ;)

Da vi kom tilbage til klubben spiste vi mad, fik en sodavand og hyggede med gemmeleg og tøsesnak.

En helt igennem fantastisk dag.. hilsen bowlingvinderen

Lotte












RødovreCup i fodbold

Plejer vi at holde i efteråret på Avartas baner.

I en ny skolereform, hvor børnene har senere fri, og Avartas baner ikke kan lånes efter et vist tidspunkt, var det praktisk talt umuligt.

Rundt omkring i klubberne, syntes vi, at vi godt ville prøve et alternativ, og det blev så en indendørs turnering i Rødovre hallen.

Vi stillede op med et drengehold fra 5. klasse, og et pigehold med deltagere fra alle vores klasser.
Begge hold klarede sig flot og spillede nogle spændende kampe, men endte desværre lige uden for medaljerækkerne, som nr. 4.

Det var faktisk meget lidt der skilte begge hold fra at gå videre til finalen. En vunden kamp i stedet for uafgjort havde været nok, men sådan skulle det altså ikke være.

Jeg ved ikke om denne form for Rødovre cup vil fortsætte, men planerne er, at vi i fremtiden håber at Trim-dagen er en mulighed for en fremtidig udendørs turnering.

Vi får se hvad tiden bringer, men jeg synes i hvert fald, det var hyggeligt at have børnene med til lidt indendørs bold.

Henrik
Fødselsdage i marts

Tillykke til jer alle


6. Maria 10 år


15. Marwan 11 år


16. Oliver 12 år


22. Anna 9 år


30. Louise 10 år


30. Magnus 10 år

Tivoli

Er en af vores faste traditioner her i Tømmerflåden.

Der er godt nok et par måneder til vi skal derind, men det er da lige værd at nævne datoen, så i kan skrive den i kalenderen.

Det er onsdag d. 13. maj (dagen før Kr. Himmelfartsdag) og der kommer en invitation ud til jer om ikke så længe.

Henrik


Kalenderen den næste tid

Vi har stadig gang i billard- og bordtennisturneringerne. Det betyder at vi ikke planlægger andre fysiske aktiviteter, men det betyder ikke, at vi ikke kan finde på at gå i salen eller fange en dødbold, hvis det er nødvendigt.

Planen er dog, at vi snart skal have nogle afgørelser.

Hver onsdag fra klokken 14.00 til 15.00 vil vi samle alle pigerne fra 3. klasse og lave tøsetons.

Tøsetons er den i forbindelse et redskab til at lære sig selv og hianden at kende, og blive bedre til at takle konflikter.

Alle pigerne, der er i Klubben skal være med, og vi håber at I som forældre bakker op.

Det er Lotte og Louise, der står for tøsetons.

Hver torsdag fra klokken 14.00 til klokken 16.00 går vi i lerværkstedet sammen med de andre afdelinger.

Det er gratis at deltage i lerværkstedet, men man skal færdiggøre sine ting. Dvs, når leret senere er blevet brændt skal det også glaseres.

Man behøver ikke være med hver torsdag.

Det er Pernille og Arife der går i lerværkstedet.

Onsdag d. 25. marts holder vi gøre-rum-klar-aften for 6. klasse.

Vores tidligere X-boxrum skal laves om til hyggerum for de store.

Vi starter klokken17.00 og slutter klokken 20.00. Undervejs spiser vi noget mad.

Prisen er 25,- kr.

Torsdag d. 9. april er der Karaokeaften for pigerne.

Vi skal synge - og måske danse - og have det sjovt.

Undervejs spiser vi noget mad.

Prisen er 25,- kr.

Mandag d. 20. april inviterer vi til forældreaften.

Vi laver noget god mad, og inviterer til at se og prøve, det vi udsætter jeres børn for i den understøttende undervisning.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen er vi endnu ikke helt klar over, men I skal nok høre mere.

Tirsdag d. 28. april holder vi noget for drengene.

Præcis hvad vi laver ved vi ikke, men det finder vi ud af.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen afhænger af hvad vi finder på.

Fredag d. 8. maj tager vi på tur med 6. klasse.

Vi tager til Glostrup, hvor vi både skal bowle, spise god mad, købe slik i lange baner og ende i Glostrup Bio, hvor vi har hele salen for os selv og ser ikke mindre end to film.

Vi starter klokken 16.00 og slutter engang efter midnat.

Vi håber på gavmilde forældre, der gider hente midt om natten.

Prisen bliver omkring 90,- kr - med forbehold for ændringer.

Onsdag d. 13. maj er det tid til Tivoli.

Det vil I helt sikkert høre meget mere om.

Torsdag d. 21. maj holder vi bålaften.

Vi tænder bål, laver mad over åben ild, og hygger ved bålpladsen, inden det bliver tid til at tage hjem.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen er 25,- kr.

Fredag d. 29. maj holder vi Klubfest for alle børn.

Som altid vil der være et tema og som altid vil det være en superhyggelig aften.

Vi starter klokken 17.30 og slutter klokken 21.00.

Mere information kommer, som vi nærmer os, ligesom børnene selvfølgelig skal involveres i planlægningen.

Prisen er 25,- kr.

Torsdag d. 11. juni tænder vi op i grillen og inviterer til grillaften.

TYraditionen tro inviterer vi både nye og gamle, store og små til en aften i Klubben med god mad, og mulighed for at se hvem i er for nogle.

Vi lukker dørene op klokken 17.30 og lukker igen klokken 20.00.

Mere information i form af en invitation følger...

Fredag d. 19. juni slutter vi året af med overnatning for de store.

Vi viderefører Cafétraditionen med overnatning i telt, mad over bål, historier i mørket og hygge til langt ud på natten.

Overnatningen er for alle i 5. og 6. klasse.

Vi starter fredag klokken 18.00 og slutter lørdag morgen klokken10.00t når alting er ryddet op og morgenmaden spist.

Prisen er 50,- kr og dækker både aftensmad, hygge og morgenmad.


Fra dagens fotograf













Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top