Disse ord skrives, mens SFO’ens personale holder møde. Vore medarbejdere har fået til opgave i grupper at drøfte, hvordan det i fremtiden skal være tydeligt, at der sker læring på skolen hele dagen – fra børnene kommer ind om morgenen, til de går hjem om eftermiddagen. Disse linjer er så SFO-lederens dagbogsnotater, resultatet af en egen refleksion over emnet.
Alle er enige om, at målet med undervisning er, at eleverne skal lære. De skal lære alt det, der er formuleret i de fælles mål for folkeskolen. Læring – det er den proces der sker i den enkelte. At eleven tager undervisningen til sig. Men denne proces er ikke isoleret til kun at ske, når barnet er på arbejde, er elev – men sker alle døgnets timer. Den proces begyndte, allerede barnet blev født. Og et gammelt udtryk siger, at man skal lære, så længe man lever. Det kan oversættes til ”livslang læring”.
Begrebet læring er altså stort og svært at definere. Så hvordan gør vi det tydeligt for hinanden som personale, for børnene og for forældre, at det er læring, der er i fokus, mens børnene er i skolen – også når de har fri?
Der er nogle ting omkring læring, som ligger lige for, og som ”altid” har været i SFO-pædagogers synsfelt. Det gælder f.eks. pædagogernes støtte til, at børnene kan mestre gruppesamvær. At hjælpe børnene til at kunne begå sig i stadigt større grupper, at mestre gruppens regler. Det gøres dagligt ved SFO’ens mange organiserede gruppelege som rundbold, bevægelege i idrætssale m.m. Det gøres også ved, at SFO’en hele tiden støtter og gør det muligt, at børnene på egne hænder kan organisere lege i grupper. Og det gøres ikke mindst gennem SFO-personalets store indsats for at hjælpe børnene til at være i stand til at håndtere de konflikter, der opstår, når man er sammen i grupper, og alligevel ikke kunne mestre dette.
|
|
|
|
En grundlæggende forudsætning for at kunne tage læring er, at man kan være nysgerrig. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig det modsatte: Hvor sjovt er det at deltage i en samtale, hvis samtalepartneren ikke er nysgerrig på emnet? Eller hvor meget lærer man af en dokumentarfilm i fjernsynet, hvis man ikke er interesseret i emnet og derfor ikke er nysgerrig efter at lære nyt? En rigtig vigtig arbejdsopgave for os i SFO er, at støtte børnenes gåpåmod og nysgerrighed efter at lære nyt. Det kan være i forbindelse med nye aktiviteter eller ved vore udflugter. Det kan også være, at vi understøtter og bakker op, hver gang, børn undrer sig, eller giver udtryk for, at de ønsker at undersøge en ting. Eller at vi højlydt undrer os, når vi finder lejlighed til det – og giver plads til børnenes undersøgelse af stort og småt.
I SFO’en er der megen fokus på kreativitet. Der laves utallige små og større kreative produkter. Om noget er det en aktivitet, der både understøtter børnenes nysgerrighed – og at de hele tiden, som en naturlig del af den kreative proces, hele tiden lærer nyt. Om materialer, matematik, styrker fin- og grovmotorik osv.
Lejlighedsvis kan det, at børnenes læring smelter sammen mellem undervisningstid og fritid, blive tydeligt i praksis, når et projekt i skoletiden fortsætter i fritiden. F.eks. når børnenes emner fra undervisningstiden fortsætter som aktiviteter i SFO. Når et maleri, der er startet på i undervisningstiden, bliver færdiggjort i SFO-tiden. Når den bro, der blev startet på i undervisningstiden, bliver smukt dekoreret i SFO-tiden.
Er det læring? Er det nødvendigt? Kan det undværes? SFO-lederens holdning til de sprøgsmål kan nok ikke komme bag på nogen. Hvad er din?
Flemming Brandt
|
Fra ledelsen
Skattekisten
Piratskibet
Tømmerflåden
