NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Høstfest

Sikken fest, altid hyggeligt når vi er samlet med jer forældre og børn.

Vi havde håbet på lidt mere velvilje fra vejrgudernes side, men 17 grader, lidt blæst og overskyet indbyder ikke lige til udendørs spisning. Så vi måtte klemme os sammen indendørs, hvilket heldigvis ikke gjorde det mindre hyggeligt, tværtimod så kommer vi jo hinanden mere ved ikk’.

Og der skal meget vand ovenfra til at slukke vores store grill, og det kom heldigvis ikke, så

der blev stegt gode bøffer og pølser til stor fryd for alle.

Håber alle hyggede sig, det gjorde vi i hvert fald.

Dejligt at så mange mødte op til hygge, god mad, og ikke mindst en masse gode snakke med hinanden og os pædagoger.

Tak for det, og vi ses til julefesten.

Henrik

Bål i gaden

Nej ikke der, men på vores grillplads ude på græsset.

Flere torsdage har vi haft gang i bålet, og håber på godt vejr lidt torsdage endnu, så vi kan fortsætte med det.

Vi har lavet små pandekager, snobrød og ikke mindst skumfiduser med mariekiks. Det sidste var rigtig populært, selv om nogle blev rigtig snasket ind på fingrene, når skumfidusen skulle presses ind mellem 2 kiks.
Det er simpelthen så hyggeligt at være ved bålet, selv om nogen hurtigt lige skal have deres pandekager og videre i dagens tekst.

Men rigtig mange børn bliver også derude og leger ”lejrbål” indtil det bliver slukket.

Der skal vist regn og sne til, før der ikke kommer gang i vores bål om torsdagen.

Henrik







Glade dage på Hobby

I Hobby har vi hver dag besøg af rigtig mange glade børn, der rigtig gerne vil bruge deres hænder og lave sjove ting.

I lang tid har syning af filtdyr været et hit. Vi voksne trådede den ene nål efter den anden, indtil det gik op for os, at det kan børnene sagtens selv.

Faktisk arbejder vi meget med det der med hjælp. Det er nemlig godt at spørge en anden, inden man spørger en voksen. Nogen gange kan man nemlig komme til at vente rigtig længe, inden en af de voksne kan komme og hjælpe.
Et andet hit er skrumpeplader, som vist er slæbt hjem i rigelige mængder. Så mange at vi snart ikke har flere.

Lige nu arbejder børnene med Kikkasser - dybe rammer, de bygger et tableau i. Det har for alvor givet grobund for fri fantasi, og der er kommet mange fine Kikkasser ud af det.

Når alle er færdige vil vi lave en lille udstilling og invitere jer til at komme og se den.

Pernille

Drengeaften

Med ca. 20 friske drenge, det kan kun blive sjovt.

Kenneth og jeg havde på forhånd tænkt lidt på, hvad vi mon skulle lave. Vi havde ikke en overordnet plan for aftenen, da det oftest viser sig, at børnene selv finder på ting at lave.

Jeg tror det vigtigste for dem er, at de bare har klubben for sig selv, bare de voksne sørger for lidt mad.

Det gjorde vi så, mexikanske pandekager, og så mærkede vi ikke meget til dem efter vi havde spist.

Tror alle hyggede sig, enten sammen med et par stykker ad gangen, eller da alle legede ”Slentremand” med gardinerne trukket for og alt lyset slukket.

Uhyggeligt??? Lidt måske, men mest sjovt.

Henrik

Tøseaften

Ligesom drengene havde deres egen aften, havde pigerne det også.

Vi startede med mad, der bød på samme menu som drengene - Mexicanske pandekager. Det blev nemlig bestilt da drengenes mad var under forberedelse. Berit krydrede pandekagerne med flødeboller. Det fik drengene vist ikke.
Herefter var der fri leg. Nogen spillede kort, men de fleste legede stopdans med Lotte ned i Tumlesalen.

Pigerne var glade, vi så ingen sure miner - kun da de blev hentede. Nogen stykker mente, at det var alt for tidligt.

Pernille







6. klasser

Så er man blevet stor, faktisk størst, når man er 6. klasse i klubben.

Og når man går i 6. klasse hos os, så har man sit eget hyggerum, med forbudt for mindre børn. Det tror jeg gør, at de føler sig som noget særligt, og det må de også gerne, når de har gået hos os i 4 år.

De er så heldige, at de har fri klokken 13 om onsdagen, så der laver vi også noget særligt for dem, bl.a. ture ud af huset, som de selv er med til at planlægge.

Vi har været på Fisketorvet og i Dinos legeland i Ishøj. Fedt at se hvordan 9 selvudnævnte teenagere pludselig bliver meeeeget legebørn igen. De havde 3 ½ time at lege i, og det var ikke meget jeg så til dem ved basen, hvor jeg sad og passede på deres ting. Kun når de skulle spise og drikke, var der tid til at slappe lidt af, ellers var der gang i diverse trampoliner og alverdens sjove legeting.

Fed tur!

Henrik
Fødselsdage i september

Tillykke til jer alle


4. Gabriella 11 år


5. Noah 9 år


18. August 9 år


20. Ida F 9 år


27. Ida G 10 år


28. Nicklas 10 år


29. Frederik 11 år

Kalenderen den næste tid

Torsdag d. 24. og fredag d. 25. september er der RødovreCup i fodbold.

Turneringen foregår på Rødovre Fritidscenter på Nyager skole fra klokken cirka 16.00 til 20.00

Pigerne og 5./6. klasse spiller om torsdagen, 3. og 4. klasserne spiller om fredagen.

Hver dag indeholder en færdig turnering, mad over grill og præmieoverrækkelse.

Henrik har styr på holdene, børn og forældre er informeret, der trænes til daglig og vi håber på et par gode dage.

I løbet af oktober fra slutningen af september holder vi bolsjeaftener.

Der er fire datoer med rullende ugedage at vælge mellem, så alle kan være med.

Og en ekstra dag, kun for 6. klasse.

Der er plads til max 12 børn hver gang.

Vi spiser fælles mad og koger bolsjer.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen er ca. 25,- kr.

Torsdage efter efterårsferien inviterer vi børn og forældre fra 2. klasse på besøg.

Vi vil gerne give mulighed for at se hvem vi er, hvad vi kan og hvorfor vi er et godt tilbud.

Der er kaffe på kanden fra klokken 15.30.

De nuværende forældre er selvfølgelig også velkomne.

Fredag d. 6. november er det tid til Halloween.

Vi byder op til fest for Klubbens børn.

Vi starter klokken 17.30 og slutter klokken 21.00.

Mere information kommer, som vi nærmer os, ligesom børnene selvfølgelig skal involveres i planlægningen.

Prisen er 25,- kr.

I løbet af november og december tager vi på juleture.

Der er fire datoer med rullende ugedage at vælge mellem, så alle kan være med.

Der er plads til max 12 børn hver gang.

Vi tager ind til byen, nyder juleudstillingerne og bruger alle vores lommepenge.

Måske køber vi også en gave.

Undervejs spiser vi.

Vi tager af sted når skolen slutter og er hjemme inden klokken 20.00.

Prisen er ca. 80,- kr.

Fredag d. 20. november holder vi julefest. Det foregår selvfølgelig helt efter foreskrifterne. Altså duft helt ud i Forhallen, flæskesteg, dessert, drikke og masser af hygge.

Forældre, søskende og hvem I ellers kunne forestille jer at tage med er velkomne. Tilmeldingsfristen vil være et par dage før.

Vi starter klokken 18.00 og slutter klokken 21.30.

Det koster formentlig 40,- kr for børn og 70,- kr for voksne.

Torsdag d. 3. december er der igen julegavehyggeaften.

Vi åbner Hobby en aften og hygger med at skabe overraskelser til alle.

Undervejs spiser vi.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Det koster 25,- kr for alle over 3. klasse.








Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top