NYHEDSBREV FEBRUAR 2016
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Fastelavnsfest

Det var som sædvanlig rigtig hyggeligt at slå katten af tønden, spise noget lækkert mad, og ellers bare få en god sludder med jer forældre og børn der var her.

Så tak for det til jer der dukkede op. Desværre var vi kun ca. 30 mennesker, og det synes vi er rigtig ærgerligt. Netop fordi det er en god mulighed for at se jer børn og forældre i en anden sammenhæng, end hverdagen, hvor vi oftest kun lige får hilst på hinanden, når I henter jeres børn.

Vi har i de sidste 20 år, i hvert fald, haft nogle faste traditioner i Tømmerflåden, fordi vi synes det er vigtigt at møde jer på denne måde ind i mellem, og der har altid været stor opbakning omkring arrangementerne.

Men det er ligesom om, at fastelavnsfesten de sidste par år har været lidt nedprioriteret, af årsager som kan være meget forskellige, og forståelige.

Det har gjort, at vi har nogle tanker om at gøre noget andet næste år.

Måske er der for meget fastelavn på én gang, skole, SFO o.s.v., så vi tænker at vi hellere skal bruge vores ressourcer anderledes næste år, evt. i form af en børnefest på et andet tidspunkt eller hvad vi nu kan finde på.

Men det hører I selvfølgelig mere om til den tid.

Henrik










Tillykke til Emilie (Kattedronning), Alba (Kattekonge), Josephines mor (Kattedronning) og Ida Bs far (kattekonge) for de syngende tøndeslag.

Og tillykke til Fetamonstret Nanna, Ulven Emilie, Punkeren Mathilde og både Ida Fs og Ida Bs far for bedste udklædninger.

Som noget nyt lod vi alle deltagerne om at stemme om bedste udklædninger.




Bordtennis og billard

Turneringerne skrider stille og roligt fremad.

I disse tider, hvor børnene har fri på meget forskellige tidspunkter og ind i mellem ret sent, kan det være svært lige at finde en dag hvor man kan spille mod hinanden.

Dog er vi så langt i bordtennis, at drengene mangler en finalekamp mellem Mads og Amir. De havde aftalt hvornår kampen skulle spilles, men Mads blev syg, så den er udsat på ubestemt tid.

Ellers er vi ved at være klar til diverse kvartfinaler og semifinaler i de 3 sidste turneringer.

Det har været ret fedt at være tilskuer/dommer til alle kampene, og se hvordan alle er gået til den med krum hals.
Alle vil jo gerne vinde, og der er også nogle ind i mellem der har det svært når de taber.

Det er ok, og så får vi en god snak om det. Og jeg synes faktisk, at alle i år har taget det med oprejst pande, selv om det var lidt svært at blive slået ud.

Der er også en rigtig god stemning, når de spiller kampe mod hinanden, og jeg oplever, at alle behandler hinanden pænt, uanset alder og klasse. Og jeg har en fornemmelse af, at flere har fået et andet syn på, og nogle gode relationer til hinanden, end man måske har haft før, og det er jo dejligt.

Håber alle finaler er spillet næste gang flaskeposten udkommer, så vi kan få udløst spændingen.

Henrik

Nye bartider og -priser

Pernille har nævnt lidt om det i vores ugeplan, men nu kommer det også her i flaskeposten.

Vi prøver fremover at åbne for vores barsalg mellem 14.30 og 15.30, af forskellige årsager.

Vi tror det skaber lidt mere ro, når børnene kommer ind ad døren, at de ikke skal skynde sig i baren for at købe noget. Og vi er sikre på, at 1 time er rigelig tid for børnene til at forsyne sig med det de har brug for.

Herudover har det været sådan, at vi for nemheds skyld indførte, at vores 3. klasser kunne købe for det samme beløb (5,-kr.) i baren som vores øvrige børn.

Det er jo gratis for 3. klasserne at købe frugt og grønt, da I forældre reelt betaler SFO 1
pris, så børnene får frugt og grønt ligesom i Skattekisten.

5,- kroner er en del mere end de får for i Skattekisten. Det vidste vi godt, men håbede at økonomien hang samme alligevel.

Det gør den ikke, og da vi ud over dette er blevet skåret noget i vores daglige økonomi til børnene, er vi nødt til at sadle lidt om.

Det betyder, at 3. klasserne fremover kan få for 3,- kroner i baren, ligesom vi bliver nødt til at sætte prisen op fra 1,- til 2,- kroner på de ting der faktisk koster 2,- kr. i indkøb hos Netto.

Ærgerligt men nødvendigt.

Henrik

Udstilling

Måske så I i sidste uge, at vi i forhallen havde hængt de superflotte billeder op, som børnene lavede i Hobby med sæbebobler og poscatusser?

Hobbypersonalet har besluttet at vi vil arbejde mere målrettet mod at udstille de ting, der bliver lavet i Hobby.

I øjeblikket ligger tændstikæsker med glasur i udstillingsskabet inde i Tømmerflåden, og
fremover vil vi også bruge forhallen, når det er større værker der skal vises frem.

Det er vores oplevelse at det skaber glæde, når de færdige ting bliver beundret.
Derfor skal vi nok huske at fortælle jer, når der er nye spændende ting at se.

Pernille










Månedens konkurrence

I januar skulle børnene gætte på, hvor mange børn vi voksne har tilsammen.

Der var mange gode gæt, også mange skudt laaaaangt forbi.

Men 7 børn var så gode til at gætte på lige præcis 18 børn, og det blev til en lille præmie til hver af dem.

Gabriella, Clara, Victoria, Aylin, Kristine, Anna og Laura G. har garanteret allerede spist deres chokolade,
så derfor har vi også allerede fundet på en ny konkurrence, som kører i februar.

Her skal børnene så gætte på hvor høje vi voksne er tilsammen i cm, og de er allerede begyndt at lokke ud af os, på alle mulige måder, hvor høje vi er.

Men det får de først at vide sidst i februar.

Henrik



Fødselsdage i februar

Tillykke til jer alle



8. Lucas 13 år


20. Mike 13 år

Nyt ansigt i Klubben

Jannik



Mit navn er Jannik Hansen.

Jeg blev uddannet pædagog i 2009. Siden har jeg været ansat på et børnehjem og de sidste to år har jeg været støttepædagog her i kommunen.

Nu er jeg ansat som støttepædagog i 4.J. CFO og på SFO Tømmerflåden.

Jeg glæder mig til at lære alle jeres dejlige børn at kende.

Venlig hilsen
Jannik


Kalenderen den næste tid

Vi har stadig gang i billard- og bordtennisturneringerne. Det betyder at vi ikke planlægger andre fysiske aktiviteter, og som I kan se af ugeplanerne prioriterer vi tid i salen, både for alle, men også for pigerne alene. Det sidste har længe været et ønske.

Vi regner med snarlige afgørelser i turneringerne.

Onsdag d. 2. marts holder vi Pigeaften.

Vi skal være i Klubben og have det sjovt sammen.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00. Undervejs spiser vi noget mad.

Prisen er 30 - kr for 4.-6. klasse.

Det er gratis for 3. klasse.

Tilmelding senest dagen før.
Onsdag d. 9. marts holder vi Drengeaften.

Vi skal være i Klubben og have det sjovt sammen.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00. Undervejs spiser vi noget mad.

Prisen er 30 - kr for 4.-6. klasse.

Det er gratis for 3. klasse.

Tilmelding senest dagen før.
Torsdag d. 17. marts genopfinder vi ForældreCaféerne.

Vi byder på aftensmad, kaffe og et spil billard eller bordtennis.

Vi har tidligere været glade for aftenerne med børn og voksne, I får muligheden for ikke at skulle lave mad, og vi prøver at holde priserne på et niveau hvor alle kan væere med.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen er 35,- kr pr person.

Menuen står på stegt flæsk og persillesovs.

Tilmelding senest dagen før.
Fredag d. 1. april er der igen børnefest.

Vi plamlægger et tema sammen med børnene og glæder os til en festlig aften.

Om vi skal klædes ud, hvad menuen skal stå på, hvordan her skal pyntes op osv. ved vi derfor stadig ikke.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen er 40,- kr pr barn.

Tilmelding senest dagen før.
Fredag d. 8. april tager vi på tur med 5. og 6. klasse.

Vi tager til Glostrup, hvor vi både skal bowle, spise god mad, købe slik i lange baner og ende i Glostrup Bio, hvor vi har hele salen for os selv og ser ikke mindre end to film.

Vi starter cirka klokken 15.30 og slutter engang efter midnat.

Vi håber på gavmilde forældre, der gider hente midt om natten.

Prisen bliover 150,- kr pr barn.

Tilmelding bliver meldt ud senere.
Mandag d. 18. april holder vi 5.- 6. kl arrangement.

Hvad vi skal er endnu uvist. Vi planlægger med børnene

Vi starter når alle har fri - cirka klokken 15.30 og regner med at slutte senest klokken 20.00.

Prisen bliover efter planlægningen.

Tilmelding bliver meldt ud senere.
Torsdag d. 28. april holder vi 4. kl arrangement.

Hvad vi skal er endnu uvist. Vi planlægger med børnene

Vi starter når alle har fri - cirka klokken 15.30 og regner med at slutte senest klokken 20.00.

Prisen bliover efter planlægningen.

Tilmelding bliver meldt ud senere.
Onsdag d. 4. maj er det til til Tivoli.

Det vil I helt sikkert høre mere om.
Onsdag d. 18. maj er der igen ForældreCafé.

Vi byder på aftensmad, kaffe og et spil billard eller bordtennis.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Prisen er 35,- kr pr person.

Menuen står på stegt ristaffel.

Tilmelding senest dagen før.
Onsdag d. 25. maj holder vi børneaften.

Vi skal være i Klubben og have det sjovt sammen.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00. Undervejs spiser vi noget mad.

Prisen er 30 - kr for 4.-6. klasse.

Det er gratis for 3. klasse.

Tilmelding senest dagen før.
Fredag d. 3. juni holder vi overnatning for de store.

De store er 5. og 6. klasse.

Vi skal sove i telt, lave mad over bål, fortælle historier i mørket og hygge til langt ud på natten.

Vi starter fredag klokken 18.00 og slutter lørdag morgen klokken 10.00, når alting er ryddet op og morgenmaden spist.

Nærmere information kommer når vi nærmer os.

Torsdag d. 16. juni tænder vi op i grillen og inviterer til grillaften.

Traditionen tro inviterer vi både nye og gamle, store og små til en aften i Klubben med god mad, og mulighed for at se hvem vi (og I) er for nogle.

Vi lukker dørene op klokken 17.30 og lukker igen klokken 20.00.

Mere information i form af en invitation følger...









Berit Udfordrede...

Hvor mange brunkager kan du have i munden?






'


Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top