Længe leve nysgerrigheden. Uden den lærer vi aldrig noget nyt.
Første maj startede to nye klasser på skolen. Fra Tømmerflåden kan vi se dem løbe rundt udenfor - små, nye og nysgerrige. De ser glade ud, men hvordan går det egentlig?
Somme tider er der langt over skolegården fra Tømmerflåden, forbi Skattekisten til Piratskibet, og helt ovre hos os kan det godt være svært at vide hvordan det er at være ny på en stor skole, fyldt med store børn og voksne i nærmest alle aldre.
Jeg blev nysgerrig og gik over skolegården, fandt Bolette og spurgte hvordan det egentlig går.
Det går rigtig godt sagde Bolette, og det var rart at høre. Endnu bedre blev det da hun fortsatte og fortalte om små nye førskoleelever, der allerede er faldet godt til,
|
|
|
|
er trygge og har lært de faste rutiner, i en grad så de hjælper til hvis ikke de voksne er hurtige nok til at rette dagens skema til.
I SFOtid er de små nye begyndt at være med på værkstederne, og venskaber blomstrer til stadighed. Nogen kendte hinanden fra børnehaven, men rigtig mange har fundet nye venner, mest i egne klasser, men måske også lidt på tværs.
Det er flok nysgerrige børn. Hver dag møder de op spændt på hvad dagen bringer og spændt på hvad de nu skal lære. For selv om man ikke går i skole, er der altid noget at lære.
Jeg sagde tak til Bolette, pakkede mine noter og begav mig på vej tilbage til Tømmerflåden. På vejen oplevede jeg selv nysgerrigheden, da flere sagde hej og spurgte: Hvem er du?
Pernille Skau Nørgaard
|
Fra ledelsen
Skattekisten
Piratskibet
Tømmerflåden
