NYHEDSBREV MARTS 2016
Fra ledelsen Børnesyn Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Et sted at være - Caféen & Klubben



Skrevet af Frederikke Reitz Thorsson
8.B. Tinderhøj Skole


Klubben og Caféen er det bedste som nogensinde er sket for mig, de to klubber hjalp mig med at blive til den jeg er i dag, de hjalp mig - og mange andre selvfølgelig - med min udvikling. De lærte os om hvordan puberteten ”fungerer”,
altså de gav os den information man behøvede, og det var super rart.

Det var rart at være omringet af voksne man kendte og nogen man vidste man kunne snakke med hvis der var noget. Det brugte jeg selv meget den gang jeg gik i Klubben og Caféen. Da vi blev ældre så var det rart at de ligesom var der, fordi de kendte en og de vidste hvorfor og hvordan man reagerede på diverse ting.

Der var altid et sted at tage hen efter skole og i ferierne. Man så sine venner hver dag, også dem man måske ikke var helt så gode venner med. Men det ændrede sig med tiden, jo mere og mere man var der, jo bedre venner blev jeg med alle. Hvis du havde ferie, men dine forældre ikke havde, så kunne man jo bare tage hen i Caféen eller Klubben og være sammen med nogle der. Så man altid havde nogen at være sammen med. Det kan jeg til tider godt savne rigtigt meget, fordi efter at jeg ikke går i Caféen mere, så ser jeg ikke mine venner ligeså meget. Altså dem fra min klasse. Jo, jeg ser dem selvfølgelig hver dag, men ikke på samme måde som man gjorde i Caféen og Klubben. Caféen og Klubben gav mig mange venner, ikke kun fra min egen klasse.






Og så var der udflugterne, vi kunne tage en tur i Tivoli eller lave overnatning på skolen, det var så hyggeligt, dem man var på tur med, knyttede man et skide godt bånd med, og det var jeg bare så taknemmelig for.

Jeg er så ked af at Caféen lukkede pga. skolereformen. Fordi da skole reformen blev indført sagde de at der ville være mere bevægelse i timerne, men det synes jeg ikke der er. Altså nede i Caféen eller Klubben, så var der altid hundrede ting man kunne lave af diverse bevægelses ting, som f.eks. at tage med ned i hallen sammen med Henrik eller Helmer og spille noget fodbold eller dødbold. Eller man kunne tage ud på græsset og spille fodbold, eller man kunne tage ned i tumlesalen og lave lige det man havde lyst til.

Der var bare så mange ting man kunne lave, du kedede dig aldrig. Altså, der var jo også hobbyrummet, det var Anja og Lotte som stod for det nede i Klubben, jeg tror jeg har brugt alt min tid dernede imens jeg gik der.

Jeg har lært stort set alt hvad jeg ved om ”pige ting” nede i hobby, det er normalt ikke noget jeg tænker over, men hver gang man sad nede på hobby, så snakkede man bare om alt!

Det var fantastisk at kunne snakke med dem om det. Hvis man f.eks. ikke lige turde at spørge sine forældre om det, eller hvis man ikke havde lyst til at starte en akavet samtale, så var det rart at man havde hobby, eller især bare de fantastiske voksne.

Jeg var faktisk også rigtigt glad for hobby når det var juletid, fordi så kunne man lave julegaver til sin familie eller veninder, jeg brugte alt min tid dernede på at lave gaver, fordi jeg synes det var noget helt anderledes at få en ”hjemmelavet” gave i julegave. Jeg elskede at give en ”hjemmelavet” gave til min familie, jeg elskede at se deres reaktioner på de gaver jeg gav dem. Man var altid helt stolt af sig selv.






Efter Caféen lukkede så var jeg aldrig så kreativ som jeg normalt var, og det er jeg ked af at jeg ikke er, fordi det at være kreativ var ligesom en måde at udtrykke sig på.

Hold kæft hvor jeg savner det, det ved jeg også at mine klassekammerater gør. Det var bare sådan et rart sted at være, og jeg kan huske at det var sådan et nederlag at Caféen skulle lukke, fordi det var jo vores fritid & ”vores” sted.

Jeg kan huske at mig og mine veninder var blevet introduceret for et sted som hed UK (ungdomsklub), vi var der henne et par
gange, men det var ligesom ikke det samme, fordi man følte sig ikke velkommen på samme måde, fordi det var jo ikke ”vores” sted, men da Caféen lukkede blev vi jo nødt til at tage derhen, men det vidste sig så at være okay alligevel. Men det bliver aldrig det samme som Caféen og Klubben.

Klubben og Caféen har virkelig gjort mig til den jeg er i dag. Og det vil jeg gerne takke Klubben og Caféen for.

I hjertet gemt og aldrig glemt.
Frederikke Reitz Thorsson

























































Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top