NYHEDSBREV NOVEMBER 2016
Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Halloween

Fantastisk fest!

Næsten 40 børn var klar til fest, mere eller mindre udklædte. Nogle havde det bedst med ikke at være klædt ud, og det er helt fint. Men de fleste var skræmmende, sjove, uhyggelige eller det der var værre klædt ud.

Helt kanon, og efter afstemning blandt børnene om bedste udklædninger, var der en lille præmie til Jonas, Celeste, Nanna, Cille, Anna og Oliver. Nogen valgte at stemme på de voksne, og her kom Julie ind på en suveræn førsteplads.


Som sædvanlig blev der spist lidt mad, meget is og slik, drukket en masse sodavand, og der var også en del der fik danset lidt.

Aftenens højdepunkt, er dog når børnene skal finde edderkopper i et par gryder fyldt med alverdens madrester og afrevne fingre. For nogle pænt ulækkert, men de fleste syntes vist det var sjovt.

Tak for en fed fest unger.

Henrik

Slideshow fra Halloweenfesten:
1 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
2 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
3 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
4 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
5 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
6 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
7 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
8 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
9 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
10 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
11 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
12 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
13 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
14 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
15 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
16 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
17 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
18 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
19 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
20 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
21 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
22 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
23 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
24 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
25 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
26 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
27 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
28 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
29 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
30 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
31 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
32 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
33 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
34 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden - vinderne
35 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden - vinderne
36 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
37 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden
38 / 38
Halloweenfest i Tømmerflåden


Bolsjer

Efteråret er bolsjetid. Det er tradition, og traditioner skal der ikke rykkes ved. I hvert fald ikke når de er gode. Og bolsjeproduktion er godt!

Altså fandt vi bolsjeremedierne frem, købte sukker i kilovis og inviterede til bolsjeaftener for alle dem, der havde lyst. Der var mange som havde lyst. Ofte er aftenerne befolket med både store og små, og det betyder at de store kan vise de små hvordan bolsjemassen håndteres.

Der er strenge regler, når bolsjemassen kommer på bordet, for det er varmt - meget varmt. Heldigvis er der stor respekt for at holde fingrene for sig selv, og langt de fleste er rigtig gode til at kigge på, kigge efter, og være klar til selv at håndtere, når det bliver deres tur.

Alle laver en portion selv, næsten helt fra bunden. Vi koger massen sammen og vi

hælder massen op. Derfra er de næsten helt på egen hånd. Det er børnene selv, der arbejder med massen, mens vi voksne står på sidelinien, hjælper når det er nødvendigt, har styr på hvornår der skal farve, citronsyre, smag eller lakridspulver i. Ingen brændte fingre her - det skal siges, og de er gode til det. Vi hjælper også når der til sidst skal klippes, for pludselig går det stærkt, bolsjemassen bliver hård, og der skal klippes i en fart.

Ind imellem skal der trækkes i bolsjemassen. Det er varmt, nogen tør prøve, nogen er seje og andre overlader det til de voksne. Sådan skal det være, og alle tager hjem med en posefuld bolsjer.

Det har været nogle superhyggelige aftener, og vi er klar igen næste år (eller måske i en ferie med få børn - man kan aldrig vide).

Pernille








Efterårsferien

Var rigtig hyggelig, med de få børn der var her.

Faktisk var der et par dage, hvor der kun var et enkelt barn, og ellers 2-3 stykker de andre dage.

Det gør det såmænd ikke mindre hyggeligt, at være på tur med få børn, tvært imod giver det jo noget mere kvalitetstid til de få der er med, end hvis her var mange.

Ikke desto mindre synes vi det kunne være rart med lidt flere børn, da det også kan blive
lidt kedeligt i længden for dem der er her.

Men det er jo vilkårene, og også dejligt, at I familier har mulighed for at være lidt sammen udover den stressede hverdag.

Nå, men børnene fik set nogle film, lavet lidt bolsjer og nogle var en tur på Den blå planet, så tak for nogle hyggelige dage til jer der var her.

Henrik

Juleferie

Så er der snart ferie igen.

Mellem jul og nytår har vi jo lukket, men der er 3 dage før jul og 1 dag efter nytår, hvor skolen er lukket og vi har åbent i Tømmerflåden.

Onsdag, torsdag og fredag før juleaften og mandag d. 2. januar, kan jeres børn altså komme i klub hvis behovet er for det.


I kan allerede nu gå på Tabulex og skrive, hvis I ved jeres børn ikke kommer enkelte eller flere af disse 4 dage.

Vi bliver rigtig glade, hvis I har mulighed for at være i god tid med tilbagemeldingerne. Især fordi vi helst holder ferie når jeres børn ikke er her, og ikke i den travle hverdag.

Jer der har børn i de større klasser, må også rigtig gerne melde tilbage om de kommer.

Henrik
Fødselsdage i november

Tillykke til jer alle


13. Malea 11 år


20. Otto 11 år

Hørt på Hobby

Der ligger en pensel med rød maling. Den er indtørret, er ikke gjort ren og står ikke til at redde...

Pernille:

Hvordan tror du den her pensel har det?

Mie:

Den har feber!





Opfordring til dagene inden jul

Af hensyn til vores planlægning - både ture ud af huset og antallet af personaler - opfordrer vi til at I giver et prej omkring hvorvidt jeres barn kommer i SFO i dagene inden jul.

Altså d. 21., 22. og 23. december og d. 2. januar.

På forhånd tak


Kalenderen den næste tid

Fredag d. 25. november holder vi julefest.

Det foregår selvfølgelig helt efter foreskrifterne. Altså duft helt ud i Forhallen, flæskesteg, dessert, drikke og masser af hygge.

Forældre, søskende og hvem I ellers kunne forestille jer at tage med er velkomne.

Husk at melde jer til senest torsdag.

I løbet af december tager vi på juleture.

Der er to datoer at vælge mellem.

De to datoer er:

Tirsdag d. 6. december og

Onssdag d. 14. december

Der er plads til max 12 børn hver gang.

Vi tager ind til byen, nyder juleudstillingerne og bruger alle vores lommepenge.

Måske køber vi også en gave.

Undervejs spiser vi.

Vi tager af sted når skolen slutter og er hjemme inden klokken 20.00.

Prisen er 80,- kr for alle.

Torsdag d. 12. december er der igen julegavehyggeaften.

Vi åbner Hobby en aften og hygger med at skabe overraskelser til alle.

Undervejs spiser vi.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Det koster 30,- kr for alle over 3. klasse al være med.

Derudover koster det som sædvanligt at lave ting i Hobby.

Fredag d. 13. januar byder vi på Nytårskur.

Vi inviterer alle både børn og voksne.

Nærmere information får I senere, men vi kan løfte sløret en smule...

Menuen står på Stegt flæsk og persillesovs.

Og vi forventer gæster klædt i galla.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.


Pebernødder

Når julen står for døren, og der er pebernødder i butikkerne, bliver der spillet mus med børnene.

Berit twistede legen en dag, og lod alle der turde, prøve hvor mange pebernødder, de kunne have i munden på een gang.

Det kom der en flok sjove billeder ud af...

























Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top