NYHEDSBREV OKTOBER 2016
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Så blev det efterår

Efterårsferien er netop slut, mange har været på ferie rundt om i eller uden for landet. I SFO har vi haft en uge med plads til sjov og en smule ballade.

Der har været plads til hygge, til ture ud af huset og til at være sammen på andre præmisser end i dagligdagen. I SFO er vi glade for ferierne, der giver os mulighed for at være sammen med børnene på en anden måde og i længere tid end på en skoledag.

Nu er ferien slut og vi glæder os igen til at se alle de tilbagevendende børn og voksne, vi glæder os til at fortælle om ugen der er gået, for uanset om man har været hjemme eller ude i en ferie, er der altid noget at fortælle.

Samtidig tager vi i personalegruppen igen fat i lærebøgerne og læser en hel masse spændende tekster, inden vi alle skal af sted på anden afdeling af den uddannelse alle pædagogerne er i gang med. Vi har alle været af sted på første del af uddannelsen, vi er blevet klædt på og vores undervisning bærer præg af alt det nye og genopfriskede vi er blevet bombarderet med.

Vi er alle enten ved eller færdige med at forberede ændringer eller tilpasninger af vores undervisning, der får det bedste frem i alle, gør det mere spændende for både elever og pædagoger at være i undervisningen og som skal være med til at gøre skoledagen og arbejdet med understøttende undervisning endnu bedre end den allerede er.

Det er altså spændende.

Pernille Skau Nørgaard










Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top