NYHEDSBREV FEBRUAR 2017
Fra ledelsen Børnesyn Grøn SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Ombygning
Det summer af aktivitet

Det er en fornøjelse at komme rundt i SFO i denne tid. Der summer af aktivitet alle steder! Udendørs er der vildt gang i den nyfaldne sne.

Endelig kom den - og det skal udnyttes!

Indendørs er alle vore kreative værksteder i gang. Der snedkereres, der arbejdes i ler, gips, karton, maling, perler. Og så er der gang i hver en legekrog.

Det er en imponerende vifte af muligheder, der hver dag udfolder sig, så snart skolens klokke har givet dagens sidste klemt.
Det er netop det, der er vores ambition: At alle børn skal have mulighed for en aktiv fritid i et trygt og udviklende miljø.

Derfor er det så godt at komme rundt i alle vore afdelinger - lige fra Piratskibets store fællesrum, hvor der plads til ro og spil, til træværkstedet i Piratskibet, Skattekistens gipsmaskeværksted til Tømmerflådens altid hyggelige kreative rum.


Flaskeposten anno 2001

Sjovt, som ting kan udvikle sig… eller… prøv at se her! På trods af mange smarte og lette, digitale løsninger, bøvler vi stadig, 16 år efter:


Vinterferie - suk!


Suk … nu skal vi til det igen … en ferie nærmer sig … kan vi dog ikke blive fri? …

Nej, nej – bare rolig. Også SFO-lederen glæder sig til ferien og de mange timer fri for aftaler og de mange pligter. Næh, det er tiden op til ferien, der kan irritere.

Vil I vide hvorfor? Jo, for nu skal vi igen planlægge! Vi skal sørge for, at der et passende antal personale til stede. Vi skal bestille billetter og arrangere ture ud af huset. Vi skal finde nogle ting at lave, når vi nu får mulighed for at have børnene hos os hele dagen.

Jamen, vil du måske sige, det lyder da meget rart? Men det er det ikke – i hvert fald ikke helt!

Vil I vide hvorfor? Det er fordi, vi altid skal slås for at få at vide, hvor mange børn, der kommer i ferien! Og når vi endelig har fået alle beskeder i hus, så bliver aftalerne igen lavet om!

Kære forældre. Overrask en halvgammel mand, gør personalet en stor tjeneste: Aflevér vinterferiesedlen til tiden – sidste frist er xxx. Og overhold så de aftaler, vi nu indgår. Nej, hvor vil vi så få meget overskud til at være sammen med børnene!

Med venlig hilsen – og god ferie!
Flemming










Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top