NYHEDSBREV JUNI 2017
Fra ledelsen Børnesyn Grøn SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Ombygning
Grillaften

Holdt vi jo sidst i maj.

En god blanding af nye og gamle børn og forældre dukkede op.

Og trods diverse forhindringer så som dårligt vejr og byggerod, var det en fantastisk hyggelig aften. Jeg mindes ikke, at vi nogensinde har siddet 60 mennesker i vores billardrum, men det lykkedes denne aften.

Heldigvis fandt vi et sted i læ for blæsten, hvor grillen fik stegt nogle gode bøffer og pølser, så sammen med alle kartoflerne og det hjemmelavede dressing, blev det til en ganske god buffet.
Desværre er der ikke så forfærdelig meget tid til at vi lige sætter os ned og får talt med jer alle, men det så ud som alle hyggede sig, og det er jo rart.

Dejligt at se jer alle, og rart at få lidt ansigter på Jer nye forældre, selv om der måske går lidt tid, før vi ved præcist hvilket barn I er forældre til.

Tak for en rigtig hyggelig aften.

Henrik













4. klasse tur

Ind til København var Henrik på, sammen med Emma, Carla, Ali O, Mikkel og David.

Turen gik fra det Kongelige teater, gennem Nyhavn og over broen til Papirøen.

Her tænkte vi, at med al det gode mad man kan få der, var der nok mulighed for en is (nødvendigt, da det var pænt varmt).

Men der var ikke det store udvalg, og Mikkel forsikrede os om, at der var de største og bedste is i Nyhavn, så turen gik tilbage dertil.

Mikkel havde ret, så der blev bestilt vafler med kugler og guf.
Ingen bytur uden strøget, så det var næste destination. Det var ikke fordi de skulle købe en masse ting, men der blev studeret en del forretninger indefra.

Vi vendte om ved Rådhuspladsen, og tog den tilbage ad strøget, for at gå ad nogle ad de mindre gader til Nørreport.

Sidste destination inden toget hjem, men en vigtig en af slagsen, for flere af børnene havde penge tilbage til Mc Donalds mad, og det er jo ikke at foragte.

Tak til Jer 5 for en vildt hyggelig tur. I må have sovet godt den nat, for vi fik da gået en masse kilometer.

Henrik

Overnatning

Traditionen tro holdt vi overnatning for de store. I år blev det noget anderledes, for i stedet for en aften kun for os, måtte vi dele lokaliteterne med folkefesten først.

Da festen var slut, at ryddet væk og de fleste gået hjem, indtog vi endelig grillpladsen, fik gang i bålet og slået teltene op.

Jeg kunne konstatere at teltopslagning til stadighed er en udfordring. Alle deltog og der var mange spørgsmål, inden alle telte stod, og pløkkene var banket fast i jorden.

Mens bålet brændte ned, var der gang i fodboldene – i flertal. Stemningen var god og alle var glade.

Endelig var bålet klar og fyldt med gløder, og det blev tid til dessert. Cones med skumfiduser og chokolade, indpakket i sølvpapir og ristet sagte over bålet, inden det hele var smeltet og vaflen kunne fyldes op med is og jordbær. Så absolut en succes – også selvom nogen ikke ville have skumfiduserne med.
Som aftenen faldt på, mørket kom snigende og bålet endnu engang var fyret op, var der en slags samling om bålet, de fleste ville helst være i deres telte og et par stykke fik kolde fødder, og valgte at sove hjemme.

Tidligt lørdag morgen – meget tidligere end normalt var alle vågne, telte blev slået sammen og morgenmaden sat på bordet.

Den tidlige morgenmad betød at alle (de tilbageværende) nåede at spise inden afgang. Også de, der skulle tidligt videre til sportsturneringer.

Superhyggeligt var det – også selvom et par stykker havde det lige lovligt sjovt.

Pernille















Fødselsdage i juni

Tillykke til jer alle



4. Jasmin 11 år


11. Jim 13 år


15. Gergana 10 år


15. Loke 10 år


29. Ibraahim 10 år


30. Samroze 13 år

Ombygningen når til os

Vi pakker i øjeblikket. Fra næste uge når ombygningen for alvor til Tømmerflåden.

Når det går højest har vi vist nærmest kun barområdet tilbage, der ikke bliver berørt.

Gennem sommerferien vil der blive hamret og banket omkring os.

Efter sommer bliver det igen tid til at indtage lokalerne – i nye former.

Vi glæder os.

Det bliver helt sikkert godt.

Også selvom det er svært at forestille sig – sådan for alvor.

Pernille


Vi efterlyser stadig…

- Bomuldsgarn til at strikke karklude af.


Kom gerne med alt det I ikke selv skal bruge.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top