|
iPads og computere i SFO
|
Børneopdragelse og børneliv er konstant til debat. I disse år er der vist ikke meget, der er så meget genstand for diskussion, som børnenes brug af computere, iPads, mobiltelefoner m.v.
Nogle mener, at børn skal have lov til at være børn og bruge deres barndomsår til at lære at leve livet, indgå i relationer, opleve verden som den opleves, uden at man er gemt bag en telefon- eller computerskærm.
Andre går en helt anden vej og mener, at børnene skal leve med i den teknologiske udvikling og lære at bruge de elektroniske hjælpemidler som en helt naturlig forlængelse af deres eget råderum, for på denne måde at forberede sig på den udvikling, der løber hurtigere og hurtigere. Jo mere, de derfor udforsker de elektroniske muligheder, des bedre rustes børnene til deres videre færd.
Der er de mange, der ikke rigtig kan overskue konsekvenserne af børnenes brug af elektroniske devices. Man hører så meget, så det er svært at tage personlig stilling, selv om man måske nok har en uklar fornemmelse af, hvad man bør mene.
Og så er der dem, der ikke har taget stilling eller tænker, at det går nok - uanset hvordan vi håndterer elektronikken. Og så er der endelig de forældre, som selv bruger de elektroniske medier i stor udstrækning,
|
|
|
|
og blot finder det naturligt, at børnene gør ligeså. Og der er sikkert mange flere indfaldsvinkler.
Det er da også et tema, der over flere (mange) omgange er blevet diskuteret både blandt personale, skolebestyrelse og i SFO’ens forældreråd: Hvor meget skal børnene bruge de iPads og computere, de får på skolen, mens de er i SFO. Den måde, vi håndterer børnenes brug af iPads og hybrider, er resultatet af mange drøftelser. Og vil sikkert også i fremtiden blive drøftet mange gange i forskellige fora.
Vores opgave på skolen og i SFO er givet lidt dobbelt fra politikernes side: Vi skal lade børnene bruge iPads og de udleverede hybridcomputere, så de bliver fortrolige med redskaberne og betragter dem som værdifulde hjælpemidler til læring og informationssøgning. Samtidig med, at vi skal tilbyde børnene mangeartede oplevelsesmuligheder i SFO.
I SFO 2 giver det næsten sig selv - børnene bruger deres hybrider meget, meget lidt i SFO-tiden. Derfor er der ikke fra vores side sat begrænsninger op her. I SFO 1, altså Skattekisten og Piratskibet, er det lidt anderledes: Nogle af børnene ville, hvis de fik lov, bruge deres iPads det meste af tiden, på bekostning af almindeligt samvær med andre børn.
|
|
Efter mange forskellige forsøg og aftaler, er vi i SFO I for tiden nået frem til en model, som tilgodeser det, at børnene skal blive fortrolige med deres iPad, så de kan bruge den som et naturligt redskab i undervisningen - men samtidig kommer det synspunkt i møde, at iPad'en ikke må tage så meget fokus, at den stjæler børnenes mulighed for relationsdannelse og bevægelse.
Det, vi har aftalt som gældende for tiden, er, at børnene kan bruge deres iPad om morgenen - og så to eftermiddage om ugen - jeg mener, det er efter kl. 16. At det er i ydertimerne, vi lader børnene bruge iPads, er velovervejet. Det er de tider, hvor vi især tilstræber at skabe en stemning, som læner sig så meget som muligt op ad det, man kan betegne som "en god, rolig morgen derhjemme". Det er også derfor, vi har indrettet os med et åbent samtalekøkken-lokale, hvor vi hver morgen serverer (sund) morgenmad og har en medarbejder, der hyggesnakker med børnene omkring bordet.
Om morgenen vil man normalt kunne opleve børn, der spiller bordfodbold eller sidder og tegner. I godt vejr er der altid nogle, der sjipper eller spiller bold udenfor.
|
|
|
|
Der plejer også at være børn, der hygger sig i de forskellige kroge i det nordlige fællesareal, ligesom klasselokalerne bliver brugt til forskelligt samvær.
Og så er der en del børn, der sidder med deres iPads. Det, at børnene har mulighed for at bruge iPad om morgenen, er med til at skabe den rolige atmosfære, vi tilstræber. Det, der for nogle kan se ud som meget individuel tid, er i virkeligheden meget socialt: Børnene sidder sammen med deres venner og spiller spil i fællesskab, hjælper hinanden med spil og udveksler erfaringer og kigger på hinandens skærme undervejs.
Sådan er det nu, og sådan har det efterhånden været et stykke tid. Men det er et tema, der har stor bevågenhed, så lur mig, om ikke det inden for kort tid bliver diskuteret endnu en gang, så der kommer nye argumenter frem, der får os til at gøre anderledes. Sådan er det med børneopdragelse: Vi lærer af vore erfaringer - og ingen kender facit.
Flemming Brandt
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fra ledelsen
Skattekisten
Piratskibet
Tømmerflåden
Ombygning
