NYHEDSBREV APRIL 2018
Fra ledelsen Den fælles SFO Grøn SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Nye børn

Nu er det snart et år siden, at jeres dejlige børn startede i Piratskibet.

Børnene har fået en masse nye venner. De kender nu husets kultur og lært en masse siden de kom.

De nye børn starter pr. 2/5 på SFO. Der starter over 60 nye børn og de bliver fordelt på tre klasser, som i opstarten vil hedde 00.A, 00.B og 00.C. Så I vil opleve en hel del flere børn end I er vant til.

Men med foråret kommer der forhåbentlig også det gode vejr, så vi vil være meget mere udenfor.

Jeres børn starter først i Skattekisten pr. 1/7. Vi er dog slået sammen i uge 27-31 i sommerferien, hvor alle børn har base i Piratskibet.

For at gøre overgangen fra Piratskibet til Skattekisten så nænsom som mulig, så vil klasserne på skift besøge Skattekisten sammen med en voksen fra Piratskibet. Således at børnene lærer de voksne i Skattekisten at kende og føler sig godt tilpas der.

Fatma og Martin vil begge to være at finde i Skattekisten efter sommerferien.

Der vil være besøgsdag i skattekisten om torsdagen – på skift vil kasserne komme på besøg.

Fra torsdag d. 26/4 dvs. i de ulige uger vil 0.X besøge Skattekisten.

Fra torsdag d. 3/5 dvs. i de lige uger vil 0.Y besøge skattekisten.


Trævæksted og puderum




De 3 nye klasser vil betyde, at vi kommer til at rykke rundt på nogle af vores rum og at vi i de næste par måneder, vil gøre tingene lidt anderledes i Piratskibet.

00.A kommer til at ligge der hvor vi har vores krea-rum.

00.C skal være hvor den også lå sidste år.

Og 00.B kommer til at ligge i vores træværksted.

Det vil betyde, at træværkstedet er blevet pakket ned og stillet ind i puderummet, hvor det skal holde pause indtil efter sommerferien. Det gør at vi også først kan bruge puderummet til efteråret.

Selvom 00.A flytter ind i vores krea-rum, skal vi stadig lave en masse spændende ting.

Fra 1. maj vil det foregå ud i fællesrummet og om en lille månedstid, vil det også være varmt nok, til at vi nogle dage kan rykke ud under en parasol og lave alle vores fine ting.

Bagte boller til de nye børn




Måske I har kunnet dufte den skønne duft af nybagte boller, som har været i Piratskibet de sidste to uger?

En masse af børnene har haft lyst at været med til at bage boller til, når de nye børn og deres forældre kommer på besøg hos os tirsdag d. 17/4. Mon I kan huske, at I også fik en bolle, da I kom sidste år?

Børnene har hygget sig rigtig meget sammen, imens de har formet og penslet bollerne.

Børnene har bl.a. talt om, at de godt kan huske da de startede på SFO, hvilken børnehave de har gået i og at de kender nogle børn der skal starte her mv. De har bagt mindst 250 boller.

Vi voksne siger: "Tak for jeres indsats søde børn!" Vi synes, at det er skønt at se, så mange børn, der ønsker at bidrage til fællesskabet, og for at modtage en "lille” arbejdsløn" en "kvart bolle".







Skraldesortering




Vi har i Piratskibet fået nye skraldespande.

Hver skraldespand er uden låg og har sin egen farve for at børnene bedre kan affaldssortere.

Vi har nu en til rest, bio, plast og papir.

Den først uge har vi haft 2-3 skraldespandssheriffer. Det har været børn fra børnerådet, da de har været involveret i dette.

Et par skraldespandssheriffer er blevet spurgt om, hvad de gjorde da de var det!

Anton 0.C: Der var ikke nogle, der smed skrald ud imens jeg gjorde det.
Hvis de smed det i den forkerte ville jeg have sagt det!
Jeg blev hentet af min farfar. Jeg kom til at tage min sherifstjerne med hjem, men jeg har taget den med herhen igen.


Sally 0.C: Jeg skulle have været det en torsdag, men så skulle jeg til fødselsdag.

Sude 0.B: Jeg så, at der var papir det forkerte sted.
Jeg smider det ud det rigtige sted.
Jeg ser efter, hvor jeg skal smide det hen.



Et par andre børn er blevet spurgt til de nye skraldespande!

Maia 0.B: Jeg synes, at de har ændret sig. Nu er de mindre.
Hvis jeg gik på hug før, så kunne jeg ikke nå. Men det kan jeg nu.


Carlo 0.B: Der er flere nu, før var der kun tre. De er flotte.
Jeg har brugt den, der var papir i. Den er grå/hvid.


Loui 0.A: Jeg har brugt madskraldespanden (bio). Jeg kunne nemt finde den.








Fødselsdage i april

Tillykke til jer alle


3. Hajar 7 år


3. Maisa 7 år

18. William 7 år


20. Ela 7 år

Aktivitetskalender april

Hver mandag kl. 14.30 er der fodbold for Piratskib og Skattekiste-pigerne i salen.

Hver tirsdag kl. 14.30 er der fodbold for Piratskib og Skattekiste-drengene i salen.

Hver onsdag kl. 14.30 er der medieværksted.

Hver torsdag kl. 14.30 er der besøgsdag i Skattekisten. Ulige uger 0.X. Lige uger 0.Y.

Hver fredag kl. 14.30 er der brætspil.

Udover de planlagte ting, vil vi også åbne op for kreaværkstedet.









Husk lag-på-lag-overtøj

Det er vigtigt, at jeres børn har flere forskellige slags overtøj med, da vejret er meget omskifteligt.

Børnene vil allerhelst smide deres tøj ved det mindste solstrejf.

Det synes vi ikke at de skal og vi beder dem hele tiden om at tage jakke eller trøje på, men de er hurtige.

Så tag gerne en snak med dem hjemme om, at det skal de ikke og sørg for at de kan tage en trøje eller tynd jakke på de dage, hvor det er for varmt med en vinterjakke på.

På forhånd tak

Arkiv
Redaktionen: Konstitueret SFO-leder Peter Eriksen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top