NYHEDSBREV APRIL 2018
Fra ledelsen Den fælles SFO Grøn SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Sikken en aften

Vi havde med 16 glade børn, der skulle kreere deres egen pizza.

Det var næsten som på et pizzaria. Lotte havde lavet dejen klar til dem, men herefter var det ved egen hjælp de skulle klare sig. Og hold da op en masse flotte, fantastiske pizzaer, der kom ud af det.

Og det virkede som om, at de syntes det var fedt at sidde med en pizza på tallerkenen de selv havde lavet, og som smagte rigtig godt.

Det tog selvfølgelig noget tid, da vi måtte dele dem i 2 hold,
men der var alligevel dejligt meget tid til leg bagefter.

Den klassiske ”lege skjul” er altså sjov på vores nu store indendørs område, så det gik der meget tid med. Ellers hyggede de sig bare med de sædvanlige aktiviteter resten af aftenen.

Kanon aften med en masse glade børn og voksne, tak for det til Jer alle.

Vi lægger hovederne i blød, for at finde ud af hvad I selv skal lave af mad næste gang.

Henrik















Bordtennis/Billard

Så blev det pigernes tur til at få spillet finalekampe.

Vi havde 2 piger fra 3. klasse, der nåede helt frem til semifinalerne i billard. Nisa, som mødte Aylin fra 6. klasse, der var i finalen sidste år, og Monique, som havde fornøjelsen af Freja fra 6. klasse, der vandt sidste år.

Det blev et par spændende kampe, hvor de små dog måtte give fortabt. Altså, en gentagelse af sidste års finale mellem Aylin og Freja.

Det var nogle rigtig spændende tætte kampe, og Aylin spillede alt hvad hun kunne, men det var desværre ikke nok, da Freja igen i år trak det længste strå, og endte med at stå med sejren igen i år.

Tillykke til Freja med guldmedaljen og Aylin med sølvmedaljen, men også tak for en fantastisk velspillet kamp. Hvor er I dog gode til at spille billard.

Ligeledes spændende var det om bronzemedaljen, hvor Nisa og Monique jo så mødte hinanden. Imponerende, at I nåede så langt allerede i 3. klasse, men I viste hvorfor må man sig. En kanon god og spændende kamp formåede I også at give os, hvor Monique vandt den afgørende kamp og tog hjem med medaljen.

Tillykke til Monique også, og tænker, at I begge har gode muligheder for at nå langt igen til næste år.

Bordtennis finalen gav næsten sig selv. Emilie fra 7. klasse og Freja fra 6. klasse mødte hinanden igen i år. De går til bordtennis sammen, og er i sagens natur en pæn del bedre end de øvrige børn.

Lotte var nede og se finalen, og var vist ikke helt klar over, hvor gode de 2 piger er til bordtennis. Allerede da de varmede op, var Lotte meget benovet over dem, kunne vi høre på hendes udbrud. Og mere benovede blev vi vist alle, da de gik i gang med kampen.

Tøser, jeg har set mange bordtenniskampe i min tid i Tømmerflåden, og jeg har ikke set lige. Hold k… hvor er I gode, og jeg kan slet ikke beskrive hvor fed en kamp det var.

Desværre for Emilie, var det hende der lavede lidt for mange fejl, og måtte se Freja tage Guldmedaljen for andet år i træk.

Stort tillykke til Jer begge 2, men endnu mere tak for en fantastisk oplevelse.

Helene og Aylin, begge fra 6. klasse, måtte så se sig henvist til en kamp om bronzemedaljen. Også her var der spænding på, og Helene endte med at tage sejren.

Tillykke til dig også Helene, med din anden medalje i træk.

Henrik










Biograftur for de store

Efter måneders venten blev det tid til årets store tur for de store (årets største tur venter stadig, når vi lige om lidt tager i Tivoli).

Men nu drejer det sig om årets tur for de store. Turen hvor vi både får rørt os, spist og hygget i biografens mørke. Turen hvor vi starter mens dagen stadig er i fuld gang, og turen som først slutter når det er tæt på dagen efter.

Turen der bliver snakket om længe inden - og længe efter.

Den tur!

Seksten børn fra 5. 6. og 7. klasse var meldt til. De fire blev stoppet i Henriks bil, resten kridtede skoene og gik til Rødovre Centrum og bowlingbanerne. Nogen nærmest løb, og med mig som bagtrop nåede alle frem.

Fra min udsigtsplads allerbagerst kunne jeg se at alle opførte sig perfekt i trafikken, ingen løb rundt på cykelstier og kørebaner og selvom nogen valgte at løbe, blev færdselsreglerne overholdt til punkt og prikke.

Og selvom Henrik for længst havde overhalet os, sad samtlige børn og ventede uden for bowlinghallen, da jeg som den sidste dukkede op. Respekt for det unger.

To timer senere gik vi ud af bowlinghallen, efter at have bowlet til den store guldmedalje. Et enkelt barn så effektivt, at han kun var et point fra at tangere Henriks rekord ud i bowlingresultater. Jeg lagde godt ud, men måtte se mig slået af en samling af de store, der havde langt mere styr på kuglerne end jeg kunne gøre mig til af.












Fra bowlinghallen satte vi kursen mod Glostrup. Denne gang valgte vi at tage bussen. Igen havde jeg en samling børn med, som opførte sig eksemplariske. Der var larm i bussen og nogen der talte meget højt - men det var ikke nogen af vores børn. Respekt igen!

I Glostrup havde vi tid til lidt løb på en græsplæne, før det blev tid til spisning ved den store buffet i Dalle Valle. Sulten havde efterhånden indfundet sig, og bortset fra et par drenge, der synes det var sjovt at hælde salt og peber i de andres sodavand, var det igen børn vi kunne være stolte af at have med i byen.

De bliver hurtigt mætte - sådan en flok børn, og langt hurtigere end Henrik havde beregnet, var det tid til at komme videre. For at trække tiden lidt, gik vi tilbage til græsplænen, der blev leget fangeleg, dåseskjul, klatret i træer og gynget på et par gynger, inden utålmodigheden meldte sig og vi satte kursen mod Sukkerland på hjørnet af Ringvejen.

Slikposerne blev fyldt op, penge løb over disken og vi fortsatte mod Netto, hvor priserne er lidt lavere og drikkevarer med fordel kan erhverves.

Nu var det mørkt, der var stadig lidt for længe til vi kunne entre biografen, hvor Flemming havde lånt salen kun for os. Sidste forestilling var stadig i gang og selvom man taler stiller, kommer seksten børn hurtigt til at larme i en forhal til en biografsal. Sammen med mørket kom kulden, og vi trak mod biografen og det læ den kunne give.

Biografens personale havde set os, synes ikke vi skulle stå i kluden og inviterede i stedet ovenpå til det allerhelligste og de store mødelokaler, hvor der var plads til alle og vi gerne måtte larme.

Spændingen steg, toiletter blev besøgt og endelig, endelig, endelig kunne vi sætte os i biografens mørke, vælge de bedste pladser og lade os underholde af en meget ung Spiderman i Spiderman Homecoming.

Det var glade, trætte og en smule forkvalmede børn, der efter filmen blev hentet af forældre, der velvilligt stillede sig til rådighed og kørte os alle tilbage til skolen og resten af de hentende forældre til børn, der efterhånden drømte lidt om gensynet med dyner og søvn.

Tak for en skøn dag og aften.
Pernille












Fødselsdage i april

Tillykke til jer alle


6. Carmen 10 år


15. Caroline 10 år


15. Onur 10 år


15. Patrick 12 år


18. David 12 år


21. Ronja 10 år


24. Baran 13 år

Kalenderen den næste tid

Onsdag d. 9. maj tager vi i Tivoli.

Invitationen er sendt ud, og tilmeldingerne begyndt at strømme ind.

Vi tager af sted, når alle har fri fra skole, kører fælles og tager hjem, så vi er ved skolen igen omkring klokken 22.45

Prisen er 220,- (30,- kr hvis man selv har wildcard).

Derudover skal påregnes mad, drikke og hvad der ellers skal bruges penge til på en Tivolitur.

Af hensyn til billetbestilling er senest tilmelding torsdag d. 3. maj.



Tirsdag d. 15. juni holder vi igen aftenSFO.

Vi tænker at lave fælles mad og ellers hygge til den store guldmedalje.

Prisen er 30,- kr (gratis for 3. klasse).



Torsdag d. 7. juni holder vi også aftenSFO.

Planen er at holde åbent en aften hver måned.

Igen vil vi lave fælles mad og ellers hygge til den store guldmedalje.

Prisen er 30,- kr (gratis for 3. klasse).



Fredag d. 15. juni overnatter vi med de store.

Igen helt som vi plejer.

I får nærmere information, når vi nærmer os.












Arkiv
Redaktionen: Konstitueret SFO-leder Peter Eriksen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top