NYHEDSBREV JANUAR 2018
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Ombygning
Lige efter nytår

















Ombygning

Ombygningen er ikke gået i stå, men det er ikke længere så let at se, hvor meget der sker.

Alle de detaljer der mangler, er puljet sammen til vinterferien. A-gangen i stueetagen bliver stille og roligt mere og mere færdig, mens forhallen venter på nyt og Tømmerflåden mangler et køkken.

Køkkenet kommer, og da det simpelthen er for kedeligt at vise jer billeder af et tomt rum, får I et billede af hele det gamle køkken i en trailer, og må vente med før og efter billederne til mæste måned. (regner jeg med)

Udenfor er den største ændring sket. Ændringer som egentlig ikke er en del af ombygningen, men som alligevel bør nævnes.

Under valnøddetræet bag Tømmerflåden er et evolutionsvæsen dukket op. I tre dele beskrives udviklingen fra celler til rygrad og noget der kravlede på land.

Dyret er skrået ud af det gamle robinietræ, der måtte lade livet, da det blev opdaget. Robinietræ er giftigt på ydersiden - ikke indersiden - og nu har det fået nyt liv i samarbejde med billedhugger David Svane.

I den anden ende af skolen, bag Piratskibet, er en lille skov dukket op. Skoven består af tyve træer - de mest almindelig træer i den danske natur.

Ikke alene kan træerne bruges til at artsbestemme i undervisningen, lege ved eller hvad sådan nogle kan bruges til, de er også en del af kommunens børnetræer.

Børnetræerne er en plan om mere grønt i Rødovre, der betyder at for hvert nyt barn i Rødovre, bliver der plantet et træ. Hvert træ er udstyret med dato, og det skulle vist nok være muligt at finde sit helt eget træ.

Pernille

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top