NYHEDSBREV OKTOBER 2018
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Efterårsferien

Var lidt tynd besat med børn, men så var der så meget bedre tid til at hygge sig med dem der var her.

Der blev bl.a. lavet nogle gode bolsjer og spillet en masse spil.

Det gjorde også, at der var god tid til lidt ekstra oprydning, hvilket børnene, sjovt nok, også synes er meget skægt, og gider hjælpe med.

Henrik

Bolsjeaftener

Er jo blevet en fantastisk tradition her i Tømmerflåden.

3 aftener, alle fyldt med det antal børn vi kan nå på en aften. Det er simpelthen så hyggeligt.

Vi starter alle mand i køkkenet, med 2 børn der har prøvet det før, så alle nye kan se hvordan man gør. Og så bliver der ellers produceret bolsjer til den store guldmedalje, kun afbrudt af aftensmaden.
Børnene laver jo kun bolsjer 20-25 minutter ad gangen, så der er heldigvis også tid til lidt fri leg, for dem der ikke gider sidde hele aftenen og kigge på bolsje kogeriet.

3 skønne aftener, som selvfølgelig bliver gentaget næste år.

Tak for en god og hyggelig aften unger.

Henrik










Bål

Laver vi helst en gang om ugen, mens vejret tillader det.

Det er også rigtig hyggeligt, og mange synes det er skønt at sidde rundt om bålet og lave sit eget snobrød.

For nylig, tændte vi op, så der var klar kl. 14.00, da alle vores 2. klasser var på besøg.

Det var ligeså populært, som hos vores egne større børn. Tror der var 25-30 børn fra 2. klasse, der fik lavet snobrød den dag.


Nogle af dem har så luret, at vi ofte laver bål om onsdagen, hvor de ellers ikke er på besøg i Tømmerflåden.

Men hvis man er heldig, kunne man måske lige snige sig til et snobrød, hvis man alligevel er derude.

Og det er jo svært at sige nej til, hvis der er plads.

Henrik

Besøg af 2. klasser

Hvor er det skønt at lære alle børnene at kende.

Det er lidt op og ned, hvor mange der er på besøg her, men ofte er her rigtig mange.

Så mange, at det f. eks. omkring billard bordet, kan være svært at finde tid til alle.

Efterhånden har vi vist lært de fleste navne at kende, dog kan det være svært med Jer nye forældre, der henter Jeres børn herovre.

Så bær over med os, når vi ikke lige ved hvem I er forældre til, men det skal nok komme også.

Som sagt, skønt med så mange nye børn. Vi har så vores egne børn, der er begyndt at ”brokke” sig lidt over alle de små.

De synes de er her for meget, og det bliver vi nødt til at lytte til.

Så vi har besluttet, at skære lidt ned på dagene, således, at de kan komme på besøg mandag og torsdag i fremtiden, af respekt for vores egne børn.

Det skulle jo nødig blive sådan, at vores egne går hjem og ikke gider være her.

Henrik
Fødselsdage i oktober

Tillykke til jer begge


4. Nisa 10 år


19. Sebstian 11 år

Kalenderen den næste tid

Fredag d. 30. november holder vi Julefest for børn og voksne.

Traditionen tro vil der være flæskesteg og brun sovs fra eget køkken.

I hører mere senere.

Men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top