NYHEDSBREVSEPTEMBER 2018
Fra ledelsen Grøn SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Pizzaaften

Vi har prøvet det før, og gud hvor er det hyggeligt.

Børnene fik stukket en klump dej i hånden, og så var det bare med at kreere sin egen pizza.

Det gik rigtig godt for de fleste, meeeen ind i mellem måtte vi lige hjælpe med at få rullet dejen ud.

Uanset mere eller mindre hjælp, fik alle lavet deres helt egen specielle pizza, og vi kunne godt fornemme stoltheden hos de fleste over, at det lykkedes.
Der var heldigvis også plads og tid til lidt fri leg, og rundbold er altid populært, så der blev løbet nogle runder denne aften.

Tak for en hyggelig aften til Jer alle.

Henrik
Tømmerflåden













Rødovre Cup i fodbold

2 hold kunne vi stille i år.

Et pigehold, som var for 3. til 6. klasse, og et drengehold fra 4. klasse.

Drengene startede på Hendriksholm skole, og skulle spille 2 pulje kampe. Desværre tabte vi 1-4 den første kamp, så anden kamp var vigtig, hvis vi skulle nå en semifinale.
Den blev rigtig spændende, og med lidt held havde vi vundet den, men det blev til et nederlag på 0-1.

Det betød, at vi skulle spille om 5. pladsen, og det var endnu mere spændende.

Efter 1-1, skulle der sparkes straffe, og øv, det blev os der brændte, så vi måtte nøjes med en 6. plads.

Godt gået drenge, I kæmpede og spillede fantastisk.




















Dagen efter tog pigerne til Nyager skole, for at forsvare Tømmerflådens farver.

De havde ikke spillet så meget fodbold før, så vi vidste ikke rigtig hvor gode de var.

Det fik vi så at se, for de formåede at spille sig i semifinalen, efter 2 uafgjorte kampe og en efterfølgende straffespark turnering.

Semifinalen var rigtig spændende, og pigerne kæmpede r…. ud af bukserne, men tabte desværre 0-1 og måtte nøjes med en kamp om 3. pladsen.

Spændingen havde åbenbart ingen grænser, for pigerne måtte endnu engang ud i en straffe turnering. Og jeg tror vi var helt henne ved det 6. spark, da Kaisa scorede første mål og bragte os foran.
De andre tillod sig desværre at udligne på det efterfølgende spark og så var vi lige igen.

Til sidst var det, øv øv øv, os der brændte og de andre der scorede, så de snuppede bronzen for næsen af os.

Trods det, var det en flok stolte (med rette) piger der vendte tilbage til Tømmerflåden.

Godt kæmpet tøser! I er bare go’e, og vi kommer igen næste år, ikk’.

Henrik
Tømmerflåden

























Høstfest

Traditioner er til for at brydes.

Det gjorde vi så med dette års høstfest, hvor vi inviterede vores eventuelle kommende 2. klasses børn og forældre med til fest.

Og rigtig dejligt, at så mange af Jer havde lyst til at dukke op. Håber I har haft en hyggelig aften, og fået et godt indtryk af Tømmerflåden.
Trods vejrgudernes mangel på respekt, lykkedes det at få lavet noget god mad på grillen, så alle blev mætte. Forhåbentlig da.

Tak til alle, også vores egne trofaste børn og forældre, som altid bakker godt op om vores arrangementer, for en skøn aften.

Vi gør det selvfølgelig igen næste år.

Henrik





Fødselsdage i september

Tillykke til jer alle


2. Mathias F 10 år


10. Halla 12 år


18. Noah 10 år


19. Zelina 10 år

Hørt i Ferien

Hvilket dyr vil du gerne være?

Jeg vil være en Butter Chicken - den smager godt!


Kalenderen den næste tid

Onsdag d. 3. oktober holder vi bolsjeaften.

Vi koger bolsjer og spiser sammen.

Der er plads til 12 børn - og der er stadig pladser.

Pris: 30,- kr (3. kl gratis).



Fredag d. 26. oktober holder vi Halloweenfest for børnene.

Invitationen følger, lige om lidt.

Men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.



Fredag d. 30. november holder vi Julefest for børn og voksne.

Traditionen tro vil der være flæskesteg og brun sovs fra eget køkken.

I hører mere senere.

Men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top