NYHEDSBREV APRIL 2019
Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Nye børn, personale og ny struktur

Nu er der ikke længe til, at vores nye små børn starter i Piratskibet, og i år er det lidt særligt, da vi jo får en helt ny struktur i SFO 1 og derfor er så heldige, at 1.y også rykker over og skal være hos os.

Derfor vil Piratskibet pr. 1. maj består af 00.A, 00.C, 0.B og 1.Y.

Der vil også blive rykket rundt på noget af personalet og Piratskibet vil fra 1. maj og til sommerferien se således ud:

Emilie pædagog (00.A)

Rie pædagog (00.A)

Sinan medhjælper (00.A)

Kim pædagog (00.C)

Fatma pædagog (00.C)

Lone medhjælper (00.C)
Bolette Pædagog (0.B)

Martin pædagog (1.Y)

Sussie medhjælper som vil være at finde i SFOén om eftermiddagen.

Hele den nye struktur, betyder at vi er så heldige, at vi ikke behøver at pakke en masse lokaler og aktiviteter helt væk i maj/juni, som vi plejer pga. pladsmangel.

Puderummet og vores krea-rum vil blive hvor de ligger og vores fælles træværksted bliver rykket over i Skattekisten.

Vi glæder os meget til alle de nye børn, forældre og voksne bliver en del af Piratskibet.


Bagte boller til de nye børn




Måske I har kunnet dufte den skønne duft af nybagte boller, som har været i Piratskibet de sidste par uger?

En masse af børnene har været med til, at bage boller til når de nye børn og deres forældre kommer på besøg hos os onsdag d. 23/4.

Børnene har hygget sig rigtig meget sammen, imens de har formet og penslet bollerne.

Børnene har bl.a. talt om, at de godt kan huske da de startede på SFOèn, hvilken børnehave de har gået i og at de kender nogle børn der skal starte her mv. De har bagt mindst 250 boller.

Vi voksne siger: ”Tak for jeres indsats søde børn!” Vi synes, at det er skønt at se, så mange børn, der ønsker at bidrage til fællesskabet.

Som ”arbejdsløn” har børnene fået en lille bolle hver.







Børnerådsmøde




Tak til alle de børn fra 0.A, 0.B og 0.C, der har siddet med i Børnerådet fra februar til og med april, for alle jeres idéer og input til, hvordan SFOen bliver et endnu bedre sted at være.

Der vil blive afholdt Børneråd med 4 nye børn fra henholdsvis 0.B og 1.Y i maj og juni. Disse børn vil blive fundet i deres klasse efter påskeferien.

Vi har denne gang talt om, at de nye børn starter meget snart (d. 2/5-19).

Hvad kan I huske fra, da I startede?

Jeg var genert, så jeg blev hos min mor og far. Det holdte op, da jeg havde været her et par dage.

Vi fik boller og jeg har bagt nogle boller i dag til de nye børn.

Vi fik en vaffelis, da vi startede.


Mon I kendte nogle, da I startede?

Min storebror går her.

Min storesøster og mange fra min børnehave startede i min klasse.

Min tante har gået her.

Jeg kendte nogle fra min børnehave.

Jeg kendte mange!

Børnene var alle enige om, at det var rart at kende nogle, da de startede, for så havde de nogle de kunne lege med.
Hvordan kan vi tage godt imod de nye børn?

Vi skal være søde, rare og flinke imod dem.

Vi skal hjælpe dem med, hvordan man skal gøre.

Hvis én af dem græder, så skal vi hjælpe.

Er der nogle der driller, så skal de sige stop eller hente en voksen. Det kan vi hjælpe dem med at huske.




Hvad er godt at huske de nye børn på?

De må ikke løbe indenfor. For så dunker de ind i hinanden.

De må ikke sparke og skubbe, for så kan de falde og slå sig.

De må heller ikke rive.

Hvis de skal lege vildt, så er det i puderummet, udenfor eller i salen.

For vi må ikke lege vildt indenfor!


Kan I nogle gode lege, som I kan lege sammen med de nye børn?

Vi kan lege mor-far-børn.

Vi kan spille dødbold og stikbold.


Kender I nogle af de nye børn der starter?

Min lillesøster.

Min lillebror.

Mange af børnene kender børn fra børnehaven, der skal starte og flere af dem er deres ven.





Fødselsdage i april

Tillykke til jer alle


2. Cem 7 år


4. Sigurd 7 år

13. Anton 7 år


13. Vilas 7 år

23. Milad 8 år


24. Harald 7 år


26. Jonathan 7 år

Aktivitetskalender april

Hver mandag kl. 14.30 kan man komme på Træværksted.

Hver tirsdag kl. 14.30 er der fodbold for Piratskib og Skattekiste-drengene i salen.

Hver onsdag kl. 14.30 kan man sammen med Skattekisten lave drama.

Hver torsdag kl. 14.30 er der fodbold for Piratskib og Skattekiste-pigerne i salen.

Udover de planlagte ting, vil vi også åbne op for kreaværkstedet.

Vi fortsætter med at lave påskepynt.


Husk lag-på-lag-overtøj

Det er vigtigt, at jeres børn har flere forskellige slags overtøj med, da vejret er meget omskifteligt.

Børnene vil allerhelst smide deres tøj ved det mindste solstrejf.

Det synes vi ikke at de skal og vi siger hele tiden til dem, at de skal tage jakke eller trøje på, men de er hurtige.

Så tag gerne en snak med dem hjemme om, at det skal de ikke og sørg for at de kan tage en trøje eller tynd jakke på de dage, hvor det er for varmt med en vinterjakke på.

På forhånd tak


Påskepynt

I piratskibet har vi de sidste par uger lavet fine påskekyllinger, som er hængt op i vores ”lyskæde” i fællesrummet.

Vi har også lavet bakker med karse, der er sået i mælkekartoner, pyntet i en masse flotte farver.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva K Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top