NYHEDSBREV FEBRUAR 2019
Fra ledelsen Den fælles SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Farvel til Peter

Suk… Så kom dagen.

Torsdag d. 31. januar hvor vi skulle sige farvel til Peter.

Alle børn i Piratskibet og Skattekisten havde lavet en fin tegning til ham og de fik sunget et par sange for ham.

Imellem 14.30 og 15.30 kunne børn og forældre komme og sige farvel.

Sikke mange kram, fine gaver og tegninger han fik.

Vi skal hilse mange gange fra Peter og sige tusinde tak til jer alle.

Både børn og personale vil savne Peter rigtig meget og vi skal alle sammen lige vende os til, at han ikke er en del af vores hverdag og vores SFO mere, men at han i stedet har taget hul på pensionisttilværelsen.

0.Bs børnefest




Alle børnene kom i deres fine tøj og håret var sat smart til festen.

Inden festen rigtig startede var børnene med til at skrælle gulerødder samt skære agurker og tomaterne ud til aftensmaden. Der blev samarbejdet flot om at dække et fælles langt bord til klassen.

Festen blev skudt i gang med en velkomstdrink og en skål for en god fest.

Bagefter dansede eller legede børnene indtil aftensmaden var klar. Menuen bestod af burgerboller, hakket bøffer, nuggets, pomfritter, grøntsagstave af agurk og gulerødder og diverse ting at komme i burgeren. Børnene sammensatte selv deres måltid og var gode til at spise op efter sig.

Vi havde forskellige konkurrencer undervejs bl.a. snørebånds- og flødebollekonkurrence. Det var frivilligt om de ville deltage eller blot indtage dette, imens de så på eller heppede på de andre børn, men vi var alle sammen samlet til disse.
Der blev danset en masse i løbet af aftenen. Der blev også konkurreret imod Dorthe både i Justdanse og Limbo. Der blev grinet en hel del imens, der blev danset Limbo og der var mange fantasifulde måder at kommer under kosteskaftet på!

Der blev også leget, spist slik og chips, spillet spil, hygget i sofaerne og brændt en masse krudt af med løbelege (som ellers er ”forbudt” på SFOen, men var tilladt noget af aften).

Til morgenrunden mandag morgen var børnene enige om, at det havde været god fest. Rigtigt mange af børnene sagde ”Alt var godt” og at de gerne vil have en fest med klassen igen i SFOen.

Tak for en dejlig og hyggelig fest lyder også fra Peter, Dorthe og Bolette.






Børnefest i 0.C




Vi startede med sang og musik med Kåre imens maden blev lavet klar.

Derefter lavede vi vores egne burgere. De smagte rigtig godt. Der var også saftevand.

Så fik vi lidt fri leg og de voksne rydede lidt op. Senere lavede vi snørrebånds konkurence.

Vi legede med sneboldmaskinen. Vi skulle ramme porten på borgen. og så skulle man gribe den.

Det var sjovt. Til sidst så vi slutningen af semi finalen i håndbold. Det var sejt at vi vandt.

Hurra for Danmark.

Så blev vi hentet og kunne tage hjem. Godt trætte.

O.C.






Piratskibets børneråd




Velkommen til de 12 nye børn i SFOens børneråd.

0.A: Andrea, Cem, Gry og Loui

0.B: Alice, Harald, Josefine og Mattis

0.C: Frej, Sascha, Victoria og Vilads

Vi har på børnerådsmødet talt om, hvad børnene synes om deres børnefester, som de klassevis har været til i løbet af januar måned.

Børnene var alle sammen enige om, at det var nogle sjove og gode fester samt at de gerne vil have flere af disse. Mange af børnene sagde ”Alt var godt”.

Der skete lidt forskellige ting, som er foregået til festerne og menuen har ikke været helt ikke ens. Her er lidt af det, som børnene fortalte.

Vi spiste burger. De smagte godt

Man kunne selv tage noget i den (burgeren)

Vi fik også pomfritter

Der var gode nuggets. Vi måtte spise så mange, som vi ville.

Vi fik pizza. Man måtte få 4 stykker, men jeg spiste 6!

De var nogle, der fik flere, for de vidste det ikke

Vi havde snørebåndskamp. Vi heppede på hinanden

Snørebåndskonkurrencen var sjov. Den (snørebåndet af slik) røg hele tiden på gulvet, så måtte jeg tage det op i munden igen

Vi havde flødebollekonkurrence. Det var sjovt. Vi skulle have hænderne på ryggen og spise den. Jeg synes, at det var nemt

Jeg kan ikke lide flødeboller

Der var en flødebollemaskine, som vi skulle kaste en bold på. Det var lidt svært, men det var sjovt

Vi skulle prøve at gribe den, men de faldt bare ned på gulvet. De (flødebollerne) gik lidt i stykker

Vi fik masser af slik

Vi kastede en ballon til hinanden

Vi dansede i makkerpar

Vi dansede Limbo

Vi lavede stoledans

Vi så håndbold. Danmark spillede imod Frankrig. Det var Danmark der vandt. Så hoppede vi rundt


Bolette
Fødselsdage i februar

Tillykke til jer alle


2. Damien 7 år


4. Josefine 7 år

6. Simon 7 år

26. Ingo 7 år

29. Eddie 7 år

Aktivitetskalender februar

Hver mandag kl. 14.30 kan man komme på træværksted.

Hver tirsdag kl. 14.30 kan man komme på træværksted.

Hver onsdag kl. 14.30 kan man lave ler.

Hver torsdag kl. 14.30 kan man komme i salen.

Der vil selvfølgelig også være åbent på vores kreative værksted, de dage det er muligt.


Aktivitetskalender marts

Hver mandag kl. 14.30 kan man komme på træværksted.

Hver tirsdag kl. 14.30 vil der være fodbold sammen med Skattekisten.

Hver onsdag kl. 14.30 kan man kunne lave drama sammen med Skattekisten.

Hver torsdag kl. 14.30 kan man komme i salen.

Der vil selvfølgelig også være åbent på vores kreative værksted, de dage det er muligt..


Vinterferien

Husk at give besked på tabulex, om jeres børn kommer i vinterferien.

De børn der kommer, skal være i SFO'en senest kl. 9.30.

De skal have tur-madpakke, drikkedunk, samt tøj der passer til vind og vejr med.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top